ØKOSNACKS TIL SMÅ BØLLER

Stalker?

Forleden modtog jeg nogle ret sære beskeder på min telefon – en eller anden der gerne ville skrive sammen med en der var mor. Og øøøøøh, det er jeg jo, og i min naivitet slog det mig: Gad vide om det var en eller anden stakkel, et barn der savnede noget omsorg?

Men så googlede jeg nummeret og resultatet fik mig til, øjeblikkeligt at blokke vedkommende.

Det er muligvis en god ide at tænke i hemmelig adresse eller hemmeligt nummer, når man på sin vis er en ‘offentlig person’ – men det har jeg altså ikke tænkt mig at gøre. Jeg deler mit telefonnummer ud til højre og til venstre (desværre ikke til lækre mænd) ifbm hvis jeg sælger tøj eller andet på Instagram, DBA eller Trendsales.

Jeg deler også gerne min adresse ud, hvis folk skal afhente et eller andet – simpelthen fordi at jeg ikke ser mig selv som en kendis, der behøver at holde min bopæl hemmelig.

Men burde jeg?

Jeg er faktisk i tvivl? For der sidder da med garanti nogle pervs derude, der måske er lidt for nysgerrige eller har en creepy agenda når det kommer til bloggere. Især det med at have børn går mig på. Kan jeg tillade mig at være ligeglad, når nu jeg skal beskytte Alfred?

Jeg aner det ikke. Min tanke er, at jeg ikke har lyst til at leve i frygt og bekymringer, men omvendt er der også en grænse for hvor dum man har lov til at være?

Hvad tænker I?

alfred

4 kommentarer

  • Fenjadora

    Mit råd; Få hemmelig adresse / nummer. Det tager 10 sekunder at udfylde på borger.dk – både for dit og Alfreds vedkommende. Jeg giver også nr og adresse ud i de tilfælde du selv nævner, men jeg er trods alt lidt vanskeligere at finde ellers. Det er lidt mere trygt for mit og familiens vedkommende. Nu er jeg ligesom dig selv blogger og flittig IG’er, så jeg synes det er meget rart at være bare lidt hemmelig, selvom jeg selvfølgelig ikke er umulig at finde 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Uh, den er svær. Jeg har heller ikke lyst til at gå rundt og tro det værste om folk hele tiden – det tror jeg ikke er sundt, og det skaber i hvert fald ikke mere tillid til medmennesker. Samtidigt forstår jeg godt, at du er lidt bekymret. Jeg tror, jer ville have hemmelig adresse på krak, og så ville jeg give mig telefonnummer til folk, som jeg havde skrevet med først på fx trendsales eller dba. Evt. Kan den første kontakt foregå på mail, som alt andet lige er noget mere sikker end fx opgivelse af adresse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbet

    I forbindelse med mit arbejde har jeg hemmelig adresse – og en ret utilgængelig profil på Facebook. Jeg er bestemt ikke tilbageholden med at dele kontaktoplysninger ud, men med hemmelig adresse/nummer kan jeg i høj grad selv styre det.
    Det er let at få hemmelig adressen på Borgerservice. Men det fjerner ikke oplysninger fra Krak og De Gule Sider. Her skal du aktivt ind og anmode om, at de fjerner oplysninger om dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mari

    Jeg ved ikke om man er særlig udsat som blogger. Altså jeg tænker lidt at hvis nogen virkelig vil finde dig så finder de dig. Hemmelig adresse eller ej. Men det gælder også alle mulig andre mennesker som ikke er bloggere. Men kan godt forstå din bekymring – men vil bare ikke kalde dig dum eller naiv. Men på den anden side så sker der heller ikke noget ved at få hemmelig adresse!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ØKOSNACKS TIL SMÅ BØLLER