Random facts!

Lige og ulige uger…

Synes godt nok at den ene uge tager den anden. Pt er alt delt op i lige og ulige uger. Hver anden uge står den på alenemor, børnehave, ‘MOOOOOOOAAAAAR!’ og masser af kaffe. Den næste er der helt tomt og stille – kort sagt, så går man fra den ene yderlighed til den anden.

Det er ikke så længe siden at vi besluttede os for at give os i kast med en 7/7 ordning. Vi startede ellers med at Alfred havde færre dage hos os hver især, men jeg kunne mærke at jeg ikke rigtigt kunne trives i det. Har dog altid haft det sådan, at hvis Alfred gjorde, så var det sådan det var – men jeg begyndte at mærke på ham, at han synes det var forvirrende at være 3 dage her og 4 dage der, efterfulgt af 5 dage her og 4 dage der. Det var noget rod. Det gjorde det utroligt svært for os voksne at planlægge bare et par uger frem, og Alfred kunne ikke finde hoved eller hale i, hvor han skulle hen hvornår.

Så nu har vi kørt en 7/7 i et par måneder – og det fungerer vist ret godt. Alfred er blevet mere rolig. Naturligvis synes han ikke om det der skift, men det fungerer godt, fordi vi skifter hver mandag. Så jeg afleverer og så henter hans far. Så han får en dejlig weekend, inden turen går til hans andet hjem.

Jeg gør meget ud af, at han føler sig hjemme begge steder. F.eks siger jeg kun ‘i dag skal du hjem til far’. Ikke OVER til far, eller besøge far – nej, HJEM til far. Og det samme med her. Hans hjem er også her 🙂

Det er ikke til at sige, om denne ordning fungerer for evigt – det må vi se på. Ved bare at han ikke bryder sig om at undvære os, hver især – og at vi sørger for at se hinanden alle sammen også. Det er mest spontant – og jeg synes det er dejligt at vi kan 🙂

Alt i alt er der ved at komme ro over den lille familie.

I morges afleverede jeg en dejlig dreng og i eftermiddags hentede hans far ham. Det har jeg vænnet mig til nu. At det er sådan det er. Og det er dejligt at se lyset i Alfreds øjne når jeg fortæller ham at det er hans far der henter ham i dag. Og selvom han ofte siger, at jeg han også synes jeg skal med, så er det et godt tegn.

I morgen går turen til Zürich, hvor jeg forhåbentlig kan trække stikket lidt og få lavet en masse skriveri.

Hav en dejlig aften derude 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

1 kommentar

  • Mette

    Jeg håber virkelig, at I er klar over, hvor seje I er! Jeg er godt klar over, at I blot gør det, I mener er bedst for jeres barn, og det burde naturligvis være en selvfølgelig – men skulderklap til jer for at I både ser jer selv og Alfreds (ikke mindst) i det her forløb.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Random facts!