Tak <3

Tusinder af tak for responsen på mit forrige indlæg! 

Hånden på hjertet, så tager jeg alle kommentarer til mig og arbejder ud fra det! Der er absolut ingen af dem der kommer bag på mig – og jeg er glad for at mange af jer gav jer tid til at skrive nogle fine og konstruktive tanker ned til mig. Jeres mening betyder en hel del for mig, bare så I ved det!

En del har spurgt ind til, hvad jeg egentlig vil bruge min side til.. Og det er et skide godt spørgsmål, som jeg ville ønske jeg havde et endegyldigt svar på! Kan ikke komme nærmere, end at jeg stadig ønsker at have jer med på sidelinjen fremover. Uanset hvad emnerne bliver, så vil jeg gøre mit bedste for at leve op til den oplevelse de fleste af jer har – eller har haft, når I tjekkede ind på domænet.

For helvede manner – Er I klar over hvor meget I har hjulpet mig gennem tiden?

Det tror jeg ikke. Måske har jeg ad flere omgange nævnt det – men nu siger jeg det igen: Det er, og har været en kæmpe hjælp at have så dejlige læsere, som faktisk har ageret støtter gennem de sidste mange år. Nogle er faldet fra, nye er kommet til! Og sådan skal det også være.

Har altid haft en lille regel i mit hoved der hed, at for hvert sponsoreret indlæg, så skulle der være to eller tre helt og aldeles almindelige skriverier. Det har jeg ikke levet op til de sidste par måneder. Shit happens, og jeg kan fremover bare gøre mit bedste for at det lykkes!

Jeg har helt naivt troet, at HVERT ENESTE indlæg SKULLE være gribende og dybt. Det indser jeg nu at det er utopi at tro (og at leve op til). For så vanvittigt er mit liv jo heller ikke. Jeg er jo bare mig – en helt almindelig (snart 31-årig) dame i Sydhavnen. Og jeg har sgu haft det lidt stramt med at leve op til mine egne forventninger. For hvad nu hvis I ikke synes jeg havde noget interessant at byde på længere?

Hvem er jeg egentlig, hvis jeg ikke er den skeptiske mor, den forladte og bitre eks-kæreste? Den mest slutty person på Tinder (overdrivelse fremmer forståelsen) eller bare ikke længere har de vilde ting at berette?

Men så gik det op for mig, at jeg jo egentlig bare kan begynde at løfte sløret for hvem jeg egentlig bare går rundt og er lige nu! I har sgu ikke så mange krav – så det er da mega dumt at jeg selv stiller nogle der er så høje.

Tak fordi I hænger ved <3

PS: Der er også nogle der spørger om jeg egentlig gerne vil rykke mig lidt væk fra hele Mommy-segmentet. Svaret er nej! Har jeg overvejet det? Ja, sgu da! Men jeg er og bliver hende der Lortemor. Jeg lærer aldrig at præsenterer mig i sociale sammenhænge uden at rødme, men det er mit navn. I hvert fald her på siden. Og også lidt når Alfred bliver pissed over at han ikke må få chips til morgenmad.