Jernhesten

Efter 10 år i verdens bedste cykelby, oplevede jeg det man næsten ikke kan undgå – nemlig at et eller andet pikhoved besluttede sig for at låne min cykel, og bare ikke afleverede den tilbage igen. Det gør nas på så mange planer – både på økonomien og på sjælen. Jeg ved ikke med jer, men jeg føler mig amputeret når jeg ikke har en cykel. Selvom jeg slet ikke har noget imod offentlig transport, så er det altså både dyrt og upraktisk, når man er vant til bare lige at hoppe på cyklen.

Derudover så stjal pikhovedet også min dims til mit barnesæde – så nu har jeg et komplet ubrugeligt barnesæde, som bare ligger. Det heldige er dog, at jeg faktisk ikke kørte ret meget på cykel med Alfred her til sidst. Han var ved at være for stor til sædet, og jeg synes egentlig det var rarere bare at gå med ham eller tage klapvognen med på tur.

Men nu er der kommet en ny cykel til – desværre var det ikke noget forsikringen kunne dække – med min egen selvrisiko og det faktum at det var Alfreds farmors gamle cykel jeg kørte rundt på, så var der altså intet at hente der. Jeg havde slet, slet ikke mulighed for at smide de 7000-8000 kr som cykel-entusiasten fra Schweiz mente jeg burde. Desuden ytrede han også, at han fandt det svært at tænde på kvinder der kører på grimme cykler – så der var lidt et pres der, kan I nok se 😀

Jeg er virkelig, VIRKELIG ikke til de der traditionelle og tunge damecykler der har fyldt gadebilledet herovre de sidste mange år. De er tunge og jeg nyder på ingen måde at føle at jeg sidder på en doven hest, der ikke rigtig gider at bevæge sig, medmindre man virkelig kæmper for det. En cykel skal i mine øjne være let og hurtig. Og så skal den være funktionel. Ikke så meget pis der.

Så jeg kiggede efter cykler på nettet – DBA og andre steder, men Schweizeren mente at jeg burde købe en ordentlig en, og forholdsvis ny. Ja, ja, tænkte jeg. Det er da godt med dig –  – ham med hans lave skattetryk og faste arbejde og sådan noget…

I virkeligheden handlede det slet ikke om at have råd eller ikke have råd. Jeg fandt det bare absurd irriterende at pikhovedet (ikke Schweizeren, men tyven) overhovedet havde sat mig i den her situation. Hvilket gjorde det svært at lede. Det var lidt lige som at lede efter en ny partner, når man stadig ikke rigtig havde givet slip på den gamle.

Men så en dag, hvor vi gik rundt og lavede ting ude i haven, så kom denne her fine cykel kørende forbi. Det viste sig at cyklen tilhørte en pige, hvis far boede i min opgang over sommeren. Og vi stod bare og synes den var noget så flot. Faktisk bare helt perfekt. Schweizeren var også tilfreds med udseendet – så på den måde ville det jo være utroligt dumt af mig, ikke at slå til – når nu en pæn cykel i hans øjne, virker lige så effektivt som slutty undertøj og korte kjoler.

Cyklen er fra Winther – og modellen hedder Silver Sport Lady. Den fås i to størrelser – og prisen er hhv. 5.199 eller 5.499,- for enten et eller 3 gear. Jeg har kun et gear, og det er helt perfekt til mig og kørsel i byen.

Må endelig påpege at der intet sponsoreret er i dette indlæg – bloggere kan rent faktisk godt finde på at købe ting selv stadigvæk. Og vi KAN også godt finde på at anbefale noget, uden at få penge for det 🙂