Puuuuuhaaaa.

Advarsel! Uhumsk indhold.

Nå, det var så 2. gang ved jordemoderen i dag. Det er faktisk slet ikke så spændende. Tror måske jeg ville have mere at tale med hende om, havde jeg været en nervøs type, der er bange for alt muligt. Næh, har ikke fødegangen på speed-dial – ej heller egen læge. Alt går jo som det skal? Eller hvad……?

Har en kæmpe opsparing. Og føler mig på ingen måde rig – for når jeg siger opsparing, så er det ikke i Nordea. Det er i røven. Og afføring kan man vel næppe hæve via netbank?

Føler ikke at regnskabet går lige op. At der kommer det ud, som går ind. Dermed tror jeg, at der er meget mere lort i min krop, end hvad godt er.

Er nået til et punkt i graviditeten, hvor alt bare arbejder langsomt. Min hjerne, mine ben, mine fødder og især min fordøjelse. Ikke så sært når man tænker på, at mine tarme nu bor helt oppe under mine ribben. Sammen med mavesækken, lever, lunger og alt muligt andet – der før havde plads til at udføre et solidt stykke arbejde.

Nu arbejder hele mekanikken så langsomt, at jeg må spise enormt små måltider hele tiden.
Er nået til et punkt, hvor jeg er begyndt at føle mig enormt privilegeret, når blot jeg KAN gå på toilettet.

Og når jeg siger KAN gå, så mener jeg når det kan lykkes! For går kun derud når jeg kan mærke der er gevinst. Ellers havde jeg virkelig ikke andet at lave i løbet af min dag, end at sidder derude og vente. På ting der hober sig op. Med renters rente.