Rom.

Hvad skal barnet hedde?

Har altid været af den opfattelse, at forældre der navngiver deres børn FØR de er født, var nogle mærkelige nogen. Men altså… Man har ét standpunkt, indtil man tager et andet, ikke? Især som gravid.

Før mente jeg, at det sgu da var for underligt at navngive noget der lå inde i en mave. Én man endnu ikke havde mødt, og derfor ikke kunne vide hvad man havde med at gøre. Og hvad nu hvis barnet kom ud, og bare slet ikke lignede en med det navn? Eller hvis man ombestemte sig, og så havde sagt det til hele den pukkelryggede, og alle ens stofbleer og hagesmækker havde fået broderet ‘Chresten’ eller ‘Berit’ (helt sikkert bare forslag) på, af bedsteforældrene?

Jep, var ikke fan. Lige indtil jeg selv stod med de to røde streger. Og kvalmen skyllede ind. Og min krop blev invaderet. For hos mig, kommer man ikke langt med at kalde et foster for et foster, en baby for babyen eller som andre; spiren, bette, spunken eller den lille.

Nej, jeg havde klart brug for noget mere håndgribeligt. Og det lyder heller ikke særlig pænt, at kalde ens barn for Satan. Hvilket jeg ellers hyppigt har gjort, på tidspunkter hvor det hele har hængt mig langt ud af halsen. Så ganske tidligt, begyndte vi faktisk at tale om navne. Og jeg har altid haft et par stykker klar. Men sjovt nok, synes jeg ikke nogen af dem passede nu.

Tror faktisk allerede vi havde to navne klar inden uge 20. Og eftersom vi ikke vidste om der var tale om tissemand eller tissekone, så kaldte vi ham begge dele. Jeg var på team-pige og min kæreste var på team-dreng. Og heldigvis var jeg vild med begge navne, så det var ikke så slemt at det var en dreng. Men må indrømme, at jeg HÅBER at pigenavnet også kan komme i brug. En dag.

Når så navnet var på plads, så var vi enige om at holde det for os selv. Både fordi at det er rart at holde noget for sig selv, og til dels også fordi man skal have en fortrydelsesret. Det går jo ikke, at alle kalder ham ved navn, og vi så ændrer det efter fødslen. Og desuden kunne jeg også mærke, at jeg ikke havde noget behov for folks meninger omkring navnet.

Når så dét var på plads, skulle vi også finde ud af et efternavn…. Og det var en længere overvejelse. Men vi er kommet frem til, at han kun får min kærestes mellemnavn, og så kører vi et mellemnavn ind i midten, og så er den skid lissom slået.

Hvad med jer derude? Kommende mødre og jer med børn?
Er navnene klar? Havde I dem klar på forhånd?

Skriv en kommentar

  • Haha, vi var også lidt i tvivl lige op til selve fødslen og panikkede også lidt da hun kom ud, om det nu også var det rette valg. Idag er vi super glade for det endelige resultat. Cajsa Vestergren Tefcke Olsen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rom.