Bloggers on the run?

Om at fotografere hvalen.

Mindst én gang om ugen, tager jeg mig selv i at sige det:

‘Vi skal også lige se at få taget nogle billeder af maven!’

Og hver gang siger vi ‘vi gør det i morgen’ og får det så ikke gjort. Noget siger mig, at vi ikke får taget de der opstillede fotografier, hvor man står med siden til, holder på babsen med den ene hånd, under maven med den anden hånd – imens man ser fredfuld og lykkelig ud.

Har forsøgt, og der findes et enkelt, taget i dårligt lys, så vi kunne sende det til svigermor. Og det er vist det.

Og selvom jeg gerne vil have et flot billede af mig selv i størrelse hval, så har vi masser af billeder, der vidner om situationen alligevel. Billeder fra Barcelona, hvor jeg ligger i en seng med to poser chips ved min side, fordi jeg ikke kunne vælge mellem osterejer eller Lay’s med eddikesmag. Og med en fin topmave på.

Og fra badekarret, hvor det eneste der stikker op af vandet, er mit hovede og en gravid mave.

Og…. flere af den slags fra hverdagen.
Som f.eks dette.

20121105-104014.jpg
I sweatpants, uden makeup og med dårlig hårdag. Bestemt ikke meget photoshop over det, men det passer fint ind i albummet på hylden. Og man kan heller ikke se, hvor stor min røv rent faktisk er, når jeg ligger ned.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggers on the run?