LIDT OM ALFRED.

Nu er Alfred efterhånden blevet 4 måneder, og han er bare sådan en dejlig baby. Jeg er begyndt at føle mig mere og mere sikker i min rolle som hans mor – og selvom han jo har været nødt til at acceptere det faktum at have mig rendende, så virker han ok tilfreds. 

BARE IKKE LIGE NÅR:

Jeg er for langsom til at varme hans mad.

Jeg hellere vil drikke kaffe i min lænestol, end sidde på hans legetæppe og sige pruttelyde i en god time i træk.

Jeg er for travlt optaget af at tjekke mails, Instagram, Facebook og Google ligegyldige ting, til at opdage han har gylpet nedad sig selv eller ligger med en stofble henover sit hoved.

Jeg lader ham ligge på puslebordet for længe alene, mens jeg er i bad eller skider.

Jeg er for længe om at stoppe en ny mundfuld grød ind i kæften på ham. 

Jeg tager ham op af hans badekar for tidligt, fordi han har lavet lort i vandet.

Jeg ikke giver ham nok hårtørrer-tid efter hans bad, fordi han har tisset udover sig selv og sit håndklæde… Og sit puslebord.

Jeg ikke kan få youtube til at loade Postmand Per sangen hurtigt nok.

 

Puha. Jeg ville også brokke mig, hvis jeg var min mor.

 

DERIMOD ELSKER HAN:

Når jeg nulrer hans fødder, og gerne hårdt og længe.

Synger sange for ham – uanset tekst og melodi.

Giver ham drabelige flyveture, selvom han er pisse tung.

Gider at bruge 45 minutter på at bade ham hver anden dag. Han ELSKER det.

Gerne sidder alt for længe med ham i armene, selvom han sover, bare fordi det er SKIDE HYGGELIGT at se på sit barn når det sover….

Indrømmer det. Jeg er hooked. Jeg vil gøre ALT for det barn.

Så længe jeg må drikke kaffe når jeg vågner, og G&T når han er gået i seng.