Alfred 2 år!

Først på måneden fyldte Alfred 2 år! Og det er længe siden jeg har lavet et indlæg om ham. Der er i hvert fald sket rigtig meget siden sidst.

Efter vi er flyttet (hvilket han har klaret så smukt, så smukt) trives han endnu mere end før. Jeg kan mærke at han nyder at kunne bruge vores hjem til mere fysisk aktivitet. Det første stykke tid, brugte vi timer på gemmelege og fangelege. At have hele 7 rum at gemme sig i, er en luksus!

Favoritten er bl.a ‘Mor-snegl’, ‘Far-snegl’ og ‘Alfred-snegl’. Til de undrende kan jeg fortælle at den leg går ud på at jagte hinanden gennem huset, mens man siger som en snegl. Til dem som stadig måtte undre sig, så siger en snegl noget slimet og den jagter, for så at overfalde med kys og kram. Det er Alfred der fandt på den.

Gemmeleg er genialt. Især når Rasmus Klump og Bamse er dem der gemmer sig rundt omkring i lejligheden. Alfred er lyn hurtig til at finde, og han hylder sig selv i stor stil, når han finder de to, godt gemt under dyner, jakker eller borde.

Alfred er vild med tog – Thomas Tog er en klar vinder – og han er desuden vild med Brio togbanen, der både er i hans værelse og i stuen. Der går timer med dem – og han leger både alene og sammen med os.

Han er blevet helt stor – vil gerne sidde mere og mere, gerne med noget Ramasjang og en mælkebajer – hvilket gør vores morgener rare, nu hvor han er begavet med forældre der er liiiiiidt langsomme til at få øjne om morgenen.

Han stor trives i vuggestuen – lidt sørgmodigt, da vi har fået en plads til ham i Sydhavnen om under en måned. Fuck. Men det skal nok gå. At have 14 kilometer hver vej er ikke optimalt. Så jeg glæder mig til at køre halvanden, og igen have tid om morgenen, istedet for at bruge dem på transport.

Alfred er for alvor i udvikling – hans sprog, hans motorik, hans forståelse og manglen på samme. Vi oplever snerten af ‘kan selv, vil selv’ alderen, men det er også okay. Synes nemlig at det er så dejligt, med en dreng der udvikler sig fra dag til dag.

Han er ret opmærksom og jeg ville give min højre arm for at have hans hukommelse. De ting han husker er imponerende. Klæbehjerne af kaliber!

Han er glad for at være hjemme, og han er glad for os – derudover er han en god kammerat nede i vuggestuen, hvor pædagogerne kun har rosende ord om ham.

Alt i alt vidner det om, at vi gør et pisse godt stykke arbejde som forældre. Den tvivl jeg havde LÆNGE om hvorvidt jeg nu også VAR egnet til det der børn, den er manet til jorden.

Vi er så småt faldet til i Sydhavnen, og det eneste vi mangler nu, er guld på kontoen, så vi kan få fikset lidt forskellige ting i lejligheden. Og så må det godt blive forår nu, så vi kan bruge vores have lidt mere.

Vi drømmer om et lille legehus derude, og jeg drømmer om et lille bord og stole – og ikke mindst grønne fingre. Vores lille grønne frimærke består kun af græs, fliser og en ung, ung hæk. Så der er lang vej endnu.

Desuden glæder jeg mig også til det igen bliver jakke-vejr. De der flyverdragter og termostøvler tager livet af mig. Han gider det ikke. Og det er en svedig kamp at få ham i det, og typisk nok – også at få ham ud af det igen!

Kom nu, forår 🙂