Kvinde søger (job) mage!

Bloggere. Suk.

Vidste I, at bloggere får i både hoved og røv når det kommer til tøj, beauty-produkter, frokoster og kæmpe floder af boblende champagne?

F.eks betaler jeg aldrig for noget længere, og jeg får stort set ALT hvad jeg peger på.

Når jeg bliver inviteret til alle events i hele verden, så flyder der crement ned langs væggene og der er gratis ting alle vegne og jeg går aldrig sulten hjem.

Nej.

Nu har jeg læst en lille håndfuld indlæg hos andre mødre der blogger, som handler om invitationer til events, eller manglen på samme. Og alle gangene har jeg siddet tilbage som ét stort spørgsmålstegn.

På det seneste har jeg erfaret fra flere sider, at hele mommy-blog kategorien har fået et decideret dårligt ry blandt virksomheder, PR-bureauer og lignende. Flere beretter om deciderede ubehøvlede bloggere der bare vil ha, og ha, og ha. Hvorfor er jeg ikke inviteret til dit, hvorfor er jeg ikke inviteret til dat. Hvorfor må jeg ikke få rabat i din lille webshop, for jeg er blogger. Uden andre argumenter end det.

Da jeg hørte om vores dårlige ry tænkte jeg, at det ikke kom bag på mig overhovedet. Det at være blogger indebærer ikke længere at skrive og forfatte indlæg og sende det ud til de læsere man har. Nu skal man pludselig inviteres til alt muligt og have en hel masse, for at se sig selv som en ‘succesfuld blogger’. Og jeg synes det er en ærgerlig udvikling.

På Facebook er der en gruppe, hvor vi har samlet bloggere indenfor mor-kategorien. Den har 71 medlemmer – nu 70, efter jeg i aftes trykkede på ‘forlad gruppe’.

Rigtig ærgerligt, da jeg har haft stor gavn af den, og den var et godt sted at stille spørgsmål til mange i samme båd som jeg.

Men flere og flere opslag begyndte at handle om hvordan andre blogger og om hvad. Det var især når det kom til reklamer og spons. Om hvem der var inviteret til hvad, og hvem der fik rabat hos hvem.

Jeg tror jeg skal skrue ned for min blog læsning, læse færre tråde på Instagram om bloggere der er kede af at føle sig udenfor.

Udenfor hvad?

Siden hvornår overtog mommy-blogs verdensherredømmet? Siden hvornår begyndte det at handle om at få? At være med?

For ikke så længe siden fik jeg en uopfordret mail fra en PR-ansat, som virkelig undskyldte over for mig, fordi jeg ikke havde fået en invitation til et event. Jeg skyndte mig at skrive til hende, at hun ikke skulle undskylde, og at det da var hende der bestemte hvem de ønskede skulle med. Det er ikke nogen selvfølge, at man skal invitere alle.

Det vidnede om, at hun garanteret havde været i dialog med forsmåede bloggere før, og at bloggere er blevet mere og mere dominerende i hele det cirkus. Og hvor er det dog utroligt.

Hvor blev vores manerer af?

Det skal siges, at jeg udelukkende tager afsæt i mommy-blogs. Jeg aner nemlig ikke hvordan tilstandene er i andre kategorier. Jeg ved bare at vi hos virksomheder og PR-bureauer fremstår som nogle konkurrerende mokker, og at jeg vil gøre alt for at være helt, helt modsat.

Jeg er udemærket klar over, at dette indlæg ikke handler om alle. Måske endda kun få – og jeg er ved også godt at det ikke er skide interessant for jer læsere, som ikke har en blog og derfor er fuldstændig ligeglade med hvad der foregår i kulissen. Til jer, undskyld.

Har I mon læst med hos andre, som gav udtryk for at føle sig udenfor eller forbigået? Burde vi ikke bare passe vores egen blog, fremfor at gå for meget op i hvad andre bloggere laver?

20150127-094911-35351394.jpg

56 kommentarer

  • lise stenstrup helle

    HØRT

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia Bonde

    Som læser er det altså også virkelig irriterende med alle de konkurrencer og sponsorede indlæg og de sniger sig ind hos alle de bedste bloggere efter min mening og det er ærgerligt. Jeg har nogle bestemte blogs jeg før i tiden elskede at læse, men nu er der ikke andet end sponsorede indlæg og konkurrencer og “i morges kom der sørme lige et armbånd til en værdi af 2000 kr i posten til mig, nu får I også chancen for at vinde”. Det er simpelthen blevet for meget – så er bloggen udelukkende en indtjeningskilde og ikke længere et sted hvor man kan komme af med sine meninger og holdninger, for de er i mange af tilfældene købt af udbyderen af varen. Jeg giver heller ingenting for anbefalinger af vare mere, eftersom bloggeren for f.eks en barnevogn gratis og skriver så efterfølgende at den barnevogn bare er den bedste – tænk sig engang at det ikke er en egen mening der skinner igennem der – jeg ved det jo ikke. Men anyways – så bliver unfollow knappen brugt flittigt ved sådanne blogs 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laina

      Jeg er helt enig! Jeg ville have skrevet det samme, men så så jeg et utal af kommentarer med den samme holdning! Hvor blev de reelle indlæg af? Hvor blev de reelle anmeldelser af hvor en spade blev kaldt en spade? Vi læsere savner snart at alt ikke skal gå op i sponsorerede indlæg om dyre ting og popularitets-krig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julle

      Så enig med dig! Og Trine har lige fået en ny læser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak for dit indlæg!!! Jeg har nemlig de sidste dage undret mig over den brok fra forskellige bloggere, som ikke var inviteret med til dig og dat. Jeg har sågar fjernet et par stykker fra min liste på Bloglovin.

    Selv har jeg en lille blog. Og jo jeg kan da godt drømme om, at jeg en sag får lov at komme til et event eller få en gratis gave, men det er jo ikke derfor, at jeg har bloggen. Det er jo fordi, at jeg har noget på hjerte, som jeg gerne vil af med.

    Så tak for din ærlighed om, hvad der (også) foregår bag kulisserne.

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Jeg er ved at kaste op af sponsorerede indlæg og giveaways. Jeg gider ikke se på SFS, og jeg får snart spat af alle de konkurrencer, der er overalt. Det er så uoriginalt og ligegyldigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt. Jeg synes, at det har været tåkrummende de sidste par dage i forbindelse med CIFF. Jeg har slået op med en mor-blogger, fordi hun bare ikke kunne lade det fare, at hun ikke var inviteret. Jeg blogger selv og var helt paf over, at man gider bruge sin energi på det. Hun skrev godt nok, at det var ironisk ment. Det skinnede ikke vanvittig meget igennem – og derfor var det nok nødvendigt at skrive det. Jeg tror ikke, at det var ironisk …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] jeg at tænke så mange tanker om et emne at en anden blogger når at skrive hvad jeg tænker…Så læs hos Trine…Hun rammer alt hvad jeg mener om det her emne. Jeg trykkede selv “forlad gruppen” for 1 […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For filan Trine det er spot on det der !! Har selv lig netop skrevet indlæg om det samme ! Fordi jeg forstår det ikke ?! Fair nok at andre bliver inviteret men derfor SKAL jeg da ikke med ?! Om jeg ville ? Jo tak meget gerne men så er det hellere ikke vigtigere og ville aldrig være anmassende i forhold til firmaer. De kan jo komme til mig hvis de synes jeg skal med 🙂
    Jeg blogger for mig selv. Fordi jeg godt kan li det og ikke fordi jeg skal have noget ud af det !
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at møde alle jer mommy blogger men det kan man jo også selv prøve på. At stable en kom – sammen,sammen med os uden brands, firmaer men bare hygge og lærer hinanden at kende . Se det gad jeg godt 🙂
    Forstår ikke denne konkurrence. Altså jeg har da i hvert fald ik ondt i nummi over at du skal til events og jeg ikke skal 🙂 Det da bare fedt for dig og så hygger jeg mig i provinsen imens med min blog og familie 🙂 Det andet er sku noget mærkeligt noget.
    Så helt sikkert hørt ! Og tak igen igen igen for dine altid geniale indlæg !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AMEN.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvad? Mener du det? Det er fuldstændig gået min næse forbi, men det lyder godt nok uprofessionelt. Jeg synes at bloggerne i (for) lang tid har været aaaalt for billigt til salg overfor pr bureauer, og kan kun bakke op om at blive taget seriøst på lige fod med andre medier. Men det der, det er da virkelig et tilbageskridt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Enig! I stedet for at være til salg for en shampoo eller en eventinvitation, som nogle bloggere er, synes jeg, det er skønt, at der er mange, der tager deres (lille) virksomhed seriøst. Hvis det ér en virksomhed for en! Det er det for mig, og det er det da også for dig, Trine?
      Jeg forstår ikke al den jantelov. Selvfølgelig skal man tro, man er noget som blogger og stå ved sit brand. Hvis man har et. Hvis PR-bureauerne ikke gider samarbejde, er det nok fordi, bloggen ikke har det store professionelle potentiale, og det er vel fair nok. Det hele er en forretning. Og det betyder ikke, at det ikke også kan være en fornøjelse. Det er begge dele for mig. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Amen!
      Og så er man nødt til at holde sig for øje, at det er ren og skær forretning for pr bureauer, firmaer etc. Indlysende, men nogle gange går det i glemmebogen, hvis den der ærgelige følelse af blive overset kommer snigende. Så hvis tilbuddene ikke vælter ind, er det slet og ret fordi de ikke vurderer, at din blog er det rette sted at få deres budskab frem. Om du er det rette medie. Ikke en dyt andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Farudenfilter

      Et event og en mini shampoo er måske en blogs værdi? Der er jo forskel på størrelse? If you know what I mean!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Trine, din troværdighed er mere værd end alle invitationer og sponsor-gejl i hele verden. Du er så sej!
    Tak for at bringe nogle af de ting frem i lyset. Det stiller os læsere bedre med gennemsigtighed og er i øvrigt den vej, også blogverden går, tænker jeg: Hvis “I” vil opfattes som professionelle, så opfør jer professionelt.
    Du er hestehoveder foran de fleste, Trine, og grunden til, at du faktisk er eneste ‘mommyblog’, jeg er blevet hængende hos.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lika

    Vildt, at det forholder sig sådan. Alt det der er sponsoreret og event-relateret og langt de fleste (dog ikke alle) konkurrencer m.m. hopper jeg altid over på diverse blogs. Jeg kan ikke se det interessante i det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia N

    Men Trine, med al respekt, så virker det på det seneste som om, at det er dig, der har travlt med hvad andre bloggere gør.

    Hvis du virkelig mener at “de skal passe deres egne blogs, fremfor at gå op i, hvad andre gør med deres” hvorfor så indlæg på indlæg på indlæg om hvem der viser statistik og hvem der ikke gør. Hvem der markerer spons tydeligt, og hvem der brokker sig over invitationer m.m.?

    Er som oftest begejstret for det du skriver, men er ret uforstående overfor lige præcis denne type indlæg, der mest af alt hænger folk ud på en uheldig måde. Det klæder dig ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg kan sagtens se det dobbeltmoralske i det, egentlig. Men synes nu ikke at min blog bærer særlig meget præg af hvad andre gør? Naturligvis reagerer jeg på hvad andre gør – især hvis jeg mener at det fylder uheldigt meget på mediet. Da jeg udgav indlægget omkring tal og statistikker var det jo netop for at fortælle om, at alle blogs er forskellige og at jeg lige præcis er fortaler for at man må gøre som man vil på sin side. Dog sætter jeg grænsen når jeg kan se at flere af vores læsere bliver snydt for den vigtige Info, at meget af indholdet er rene reklamer og at man som læser skal gøres opmærksom på det.

      Det er en simpel ting, som jeg gerne vil gøre opmærksom på, på min blog.

      Beklager hvis du synes den slags er irriterende, jeg kan ikke vinde hver gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Trine, jeg kan overhovedet ikke se at du hænger nogen ud. Det er lun fint at gøre læserne oplyste og kritiske overfor diverse blogs.

      Jeg har lige stødt på endnu en anbefaling af [breakfast + lunch]-tid
      Der var ikke ét ord om at det var sponsoreret.
      Men fordi andre bloggere har skrevet om at de har fået lov til at prøve det uden beregning, så forventer jeg ikke at den pågældende blogger har købt 10 kuverter á 100-130 kr

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sponsoreret er lig med, at der er betalt penge til bloggeren. At få brunch eller et hvilket som helst andet produkt, det er en pr-gave.
      Jeg er selv en af de bloggere, der har skrevet om den brunch og også nævnt, at jeg blev spurgt om jeg ville afprøve. Jeg har ikke skrevet, at indlægget var sponsoreret, for det var det ikke. Bare for at opklare? http://katinkafrederikke.dk/2014/10/nemmeste-brunch-hjemme/

      Men jeg bliver selv død irriteret, over en milliard rosende ord og ingen bemærkning om, at bloggeren er blevet bedt om, at skrive om produktet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg er altså ikke sikker på du har ret der. Hvis du har takket ja til at skrive om det, er du blevet betalt i mad. Som for øvrigt også skal indberettes til skat 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, dejlige Trine. Havde ikke opdaget, at du er smuttet fra gruppen, og er lidt ked af, at du ikke længere føler, at der er noget at hente der. Jeg må indrømme, at jeg nåede at tænke ‘jeg smutter også’, men ombestemte mig, da det gik op for mig, at jeg også får rigtig meget ud af gruppen, som ikke handler om sponsorater og gaver og events.

    Så jeg bliver hængende, men jeg er enig med dig i, at det at få, og få og få (også ting, men ikke behøver) fylder meget. Og utaknemmeligheden er jeg især træt af. For vi har ikke krav på noget, bare fordi vi blogger. Jeg bliver jo som forretningsejer tit kontaktet af bloggere, som gerne vil have noget; ofte bloggere med små blogs, hvor omtale af mine produkter kun kommer ud til nogle få, og derfor ikke har nogen værdi for mig som forretning.

    Når det så er sagt, så synes jeg ikke, at der er noget galt i, at de spørger, og jeg kan også selv finde på at henvende mig til et firma, hvis jeg har et forslag til et samarbejde, som begge parter kan få gavn af. Der er, som jeg ser det, ikke noget galt i at bede om noget, hvis man giver noget retur. Det er kommet for at blive, ligesom det at man som blogger kan tjene penge på bannerannoncer osv. Så længe der er indgået en fair aftale, er det (sgu) cool nok med mig! 🙂

    Men at tage, og tage, og tage og så være utaknemmelig over, at man ikke får mere, uden at det harmonerer med det, som man giver den anden vej – det er i ikke i orden. Fan’me! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Toft

    TAK!
    Jeg har ingen blog, men hvor er jeg træt af at læse alle de negative indlæg om hvordan nogen får og ander ikke gør. Det gider jeg ikke læse om.. jeg følger blogs for at følge en historie, historien om blogger/temaet for bloggen og ikke om hvad de nu er inviteret til og har fået af sponsor gaver mm. Det interesser ikke mig og jeg må desværre fravælge nogen blogs pga. reklame og det synes jeg er trist..
    Så TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jamen de er jo bare bloggere… nogen der har noget på hjertet….og lige kræver 20% ekstra hos en webshop så alle kan se hvor fedt det er at man på su kan købe leggins med ugler til 300 kr som lille mus i str 62 ikke kan leve udeN. Og komme til CIFF… Og events hvor der dukker ligende opslag hos forskellige bloggere eller reklame fra stylepit, boots mm med ideer om hvad kan kan køve.

    Fotsmåede bloggere skulle have en klask bag i og fordes med gode maner

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Tak fordi du skriver så fantastisk, fordi du viser dit liv på godt og ondt, fordi du er længder foran andre mommy blogs (btw, baren sættes godt nok lavere og lavere for indholdet af disse).
    Tak. Bare tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Okay, så fik man den – tror jeg?! Kan godt se at mit indlæg (måske) virker forsmået efter sådan en omgang her, men følelserne er egentlig ægte nok. Forskellighed er det vel 🙂 Og det er vel naturlig nok at ville være med til noget – og ikke nødvendigvis alt! Ærgerligt du forlod gruppen :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det er et yderst interessant indlæg, og jeg anede slet ikke, at det stod sådan til.
    Det er også en underlig tendens, for det pågældende event er nok mere henvendt til én gruppe bloggere, hvor en anden gruppe måske er mere irrelevant ift. begivenheden og de produkter, man har rejst eventet omkring. Det er da indlysende. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig. Men det ved du jo, for vi har talt om det maaaaange gange.

    Pointen med at blogge er at dele og få luft for det, man har på hjerte og ikke kan lade være med at skrive.

    Alt andet er bonus. Rar bonus, bevares. Jeg skal da ikke lyve. Men bonus ikke desto mindre – og ikke det, skal er eller nogensinde har været min drivkraft.

    Klem til dig – ærgerligt at du ikke længere har lyst til at være en del af gruppen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    og så spørger den røvkedelige mor, som kun følger en mommyblog, men også lidt måske 2, hvis man tæller ig med… Nå men, hvad filan er CIFF og hvorfor bliver man sur, når man ikke bliver inviteret?

    Jeg tror jeg har det lidt med de der sponsoreret indlæg på alle de blogs jeg følger, jeg scrollet bare hurtig videre, det kan ikke få mit pis i kog og ej heller ondt i røven over hvad andre får og ikke får. Indimellem, især på løbeblogsene, hvor de bliver kari traa ambassadører, som det så fint hedder, kan jeg få et stik af misundelse og tænke, ej, jeg starter også en blog, men jeg kommer dog hurtig på bedre tanker. Men, mon ikke at et par blogs er startet udfra motivationen om gratis ting, mere end jeg har en historie at fortælle. Kald mig bare fordomsfuld, jeg kan tage det, men har nu også tiltro til at folk hurtig forlader bloggen igen, hvis det blot er vareanmeldelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] til at jeg skriver dette indlæg, er at jeg læste om de ‘forkælede’ mor-bloggere inde hos Lortemor. Jeg ønsker ikke at blive set på den måde, og det har virkelig styrket min beslutning om, at jeg […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine jeg kan rigtig godt lide dig. Vi har tit hygget os til (de nu forbudte) events. Jeg bliver nød til at sige til dig, at jeg er så ked af du vælger at skrive de her indlæg. En skuespiller ville aldrig fortælle om alt det drama, der foregår under indspilning af en film- så ville man jo ikke kunne koncentrerer sig om filmen efterfølgende. Sådan er det med min og måske andres blog nu. Du kender mig, jeg prøver altid at være positiv, men efter denne debat er kommet frem, følger jeg mig meget ramt. Jeg syntes det er så ærgerligt at du har behov for at vaske dit og alle andre mommybloggers beskidte undertøj offentligt. Håber du har fået det ud af det du ville, og så sender jeg dig og den lille bøf et kram❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Synes godt nok det her er et lidt trælst indlæg! Hvorfor har du så travlt med hvad andre gør og skriver? Du slutter jo netop af med at skrive, at man burde passe sin egen blog? Måske du skulle gøre det samme? Lige et “ked-af-det-opstød” fra en, der normalt nyder at læse med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fatter ingenting. Det har jeg vist også sagt til dig før. Jeg ser slet ikke den der konkurrence mellem bloggerne, hverken i blogland eller i facebookgruppen. Måske er jeg bare pisse naiv, eller måske har jeg andre briller på, fordi jeg ikke selv ‘spiller i samme liga’. Jeg kan til dels godt forstå misundelsen, for mig handler den bare om noget andet. Den handler om jer ‘medbloggere’, som jeg til tider føler, at jeg nærmest kender, og derfor skide gerne ville dele en øl med:) Jeg ville så hellere indtage den på en lummer bodega end blandt stativer med børnetøj, hvorfor det for mit vedkommende er fint at invitationerne ikke vælter ind:) Når det er sagt, er jeg muligvis selv en ‘krævende’ blogger i den forstand, at jeg gerne vil ha’ løn for at lave reklame (hvilket har en lille del af grunden til, at jeg har så lidt reklame på min blog), også selvom jeg er meget bevidst om, at jeg ikke har en synderligt kommerciel blog, og derfor godt ved og forstår, at jeg ikke får kastet guldbarrer i nakken. Men Ane har det fint i tøj fra genbrugen og i arvegods. Altså giver det ikke meget mening for mig at lave reklame for en vinterjakke til 600 kr og svare skat af det, når jakken fra dba til 50 kr er ganske fin:) Det synes jeg faktisk selv er en helt fair og ikke forkælet holdning, og jeg mener da også, at jeg giver udtryk for det på en pæn måde til de virksomheder, der kontakter mig. Derfor føler jeg mig heller ikke ramt af dit indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ih, det har taget mig en krig at få lov at kommentere, fordi min skodtelefon strejker! Og når det så endelig lykkes, udgiver den kun halvdelen:/
      Nå, men her er resten:
      Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis andre føler sig ramt. Ikke fordi man ikke må udtale sig kritisk eller ha’ en anden holdning (det elsker jeg dig nemlig for!), men fordi en del af indlægget handler om noget, som er skrevet i en lukket gruppe. Det synes jeg ikke er så fint.
      …. Tror at resten af kommentaren lød på noget a la det:) Håber vi snart ses til en øl;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] må man jo invitere sig selv? Kan læse hos lortemor, at bloggere er nogle krævende væsener? Den klan er jeg nu ikke en del af. Jeg vil hverken have og have – og er ej heller ked af, at […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej. Nu faldt jeg lige over dit indlæg og jeg skulle liiiiiige til at skrive at dit indlæg ikke var okay ( jeg er selv mommy blogger). Men blev ret glad da der stod “ikke alle” 🙂 for træls at skulle sættes i båd med nogle af de grådige bare fordi man er mommy blogger….
    God aften
    – anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Hej Anna 🙂

      Næh nej! Nu kender jeg dig ikke IRL, men har hørt fra rigtig mange at du er en rigtig sød pige! Især fra Bloggers Delight folk – de roser dig rigtig meget som både blogger og person 🙂

      Det er netop få, der skaber et dårligt ry for mange. Det er det jeg mener med indlægget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Nørhaven

    Hørt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Jørgensen

    Det var dælme et dejligt indlæg. Tak skal du have

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] hende. Jeg hepper på hende – det gør jeg også nu. Hun har udgivet et indlæg der hedder Bloggere. Suk Som handler om alt det mange tænker, men har været bange for at sige […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skidegodt indlæg. Det undrer mig, du får så mange negative kommentarer for det, for jeg synes, det er meget sobert og konstruktivt. Jeg forstår ikke den her evige insisteren på, at man kun må vise den pæne, lyserøde side af blogland frem, når bagsiden er mindst lige så sigende. Og det er i øvrigt mit indtryk, at det præcis samme finder sted blandt modebloggerne…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Prostitution tar mange former

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hmmm synes at du har helt ret. Kunne også mærke på en del til ciff Kids af de blev lidt ærgerlige når man fortalte at man var Blogger og ikke forhandler… Øv for en udvikling 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fedt indlæg! Nu er jeg ikke mommy-blogger, men jeg blogger. Som en ikke så “kendt” blogger, kan jeg godt føle, at nogle store bloggere fremstiller deres liv som helt perfekt med alle de events og dyre gaver de får. Jeg synes bestemt også det kan være sjovt at se når det går godt for en blogger, men det kan godt virke som om, at man kun er en god og stor blogger, hvis man går til events og får dyre gaver, hvilket jeg virkelig synes er en skam. Så fedt at du tager afstand fra den slags bloggere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg føler mig tit udenfor og forbigået. Helt ligesom i folkeskolen. Det er svært ikke at blive jaloux, når man ser alle de fede, dyre ting, de store mommy’er får smidt efter sig. Mest fordi jeg ønsker mig de ting, og ikke har råd til at købe dem.

    Så jeg tog sgu mig selv i at spekulere i, hvordan jeg kunne få flere følgere på instagram og facebook (for sidevisninger er ikke godt nok, åbenbart)… Måtte så huske mig selv på, hvorfor det egentlig er, jeg blogger. For det ER jo ikke for at få ting, og helt ærligt scroller jeg selv forbi de indlæg på andre blogs, så hvorfor skulle jeg egentlig ønske dem på min?

    Men derfor kan jeg godt blive jaloux over gratis ting 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Super godt skrevet, føler du har skrevet det man længe har gået og tænkt. Som ikke-blogger, har jeg desværre indtrykket af bloggere efterhånden “bare” er reklamesøjler. Det er så trist, det er få blogs jeg orker læse efterhånden. Din er en af de eneste ægte, resten virker som en opslagstavle med RC, hay og ligegyldige tanker om ligegyldige produkter. Tak for din ærlighed. Og undskyld min 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis jeg skal være ærlig, så tænder jeg slet slet ikke på konkurrencer og lign på blogs. Det er No go for mig. Det virker for mig, som et “trækplaster” for at få så mange læssere på sin blog som muligt, og det er for mig frastødende. Sorry. Derfor findes der heller INGEN konkurrencer eller andet betalt på min blog. Der finder du kun “historien” helt ren… Om mig og mit liv. Uden gaver, konkurrencer, “visenfrem” eller lign. Men hey… Vi har alle hver sin smag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke dog en røre i andedammen…men mon ikke I bliver gode venner igen.

    Jeg synes det er dejligt at læse, at du nu ikke længere vil være en del af dem der skriver sponsoreret indlæg mere, men går tilbage til at skrive om dit eget liv og hvad der foregår der, det synes jeg var rigtig godt i starten, da jeg læste med. Jeg er nemlig en af dem der falder fra over for sponsoret indlæg, da jeg synes man mister forbindelsen med den “virkelige” blogger bag skærmen.

    Jeg har læst lidt med ifm jeres flytning og set dine billeder af lejligheden. Det har været fedt også at se den vinkel…..fed stil synes jeg 🙂

    KH Camille MILK

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Hej Camille 🙂 har ingen steder skrevet at jeg ikke kommer til at lave spons! For det gør jeg skam, og nok også ofte?

      Hele indlægget handler mere om bloggere der ser det som et succes kriterie at blive inviteret til events og modtage gaver osv. At det nu skal være en del af pakken. Så der vil skam stadig være reklamer og spons herinde. Hvis jeg får det tilbudt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg kan egentlig godt se mange bloggere i det her. I får et beskedent beløb hver gang vi trykker på jeres indlæg, hvilket er fuldt fortjent. Dog er det ærgerligt når der fx er konkurrencer, som kommer læserne til gode, og der så aldrig bliver trukket en vinder. På en eller andet måde bliver der høstet på bloggerens side, mens læseren bliver glemt. Ærgerligt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tyndfed.wordpress.com

    Nævn mig den blogger der ikke har fået stukket sushi op der, hvor solen aldrig skinner, af karma sushi. Min egen blog er anonym – ingen ved, hvem jeg er. Jeg kan skrive, hvad jeg vil og bevares, det ER let, når jeg gemmer mig bag skærmen. Men alt hvad jeg skriver er 220% mig, for jeg får hverken brunch, sushi eller check for at påstå, at jorden er flad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Haha. Jeg kigger stadig langt efter gratis sushi!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, nu er jeg ikke Mommy-blogger, men bare en helt almindelig blogger med en såkaldt meningsblog.

    Jeg tror, at nogle af de største bloggere efterhånden kan betragtes som nogle af de største medier (Hvor jeg så har hjemme)

    Folk, der laver PR og virksomheder, der har et produkt er typisk meget fokuserede på at komme i de 5 største medier – også selvom deres produkt slet ikke passer til det.
    Det er altså ret svært at tale om tortur i fx Go Morgen Danmark – her er en avis bedre fx.

    På samme måde er det lidt med de store bloggere. De er dem, som alle gerne vil nævnes hos og derfor får de tonsvis af tilbud og kan vælge og vrage – også mellem ting, der slet ikke hører til på bloggen imo.

    Når fx en modeblogger pludselig reklamerer for Fakta i en sponosereret indlæg, hopper man ud af sin niche. Det er her det kan blive et problem med troværdigheden.

    Det er jo en hårfin balance at BÅDE beholde sin troværdighed og kunne tjene en skilling på sin blog. Med det kæmpe arbejde, der ligger i det, forstår jeg altså godt at man gerne vil tjene på det, hvis man får muligheden.

    Det er jo både at tage sig selv, sin blog og sit “Brand” alvorligt.

    Uanset hvad, så vil rønnebærerne altid være sure. Sådan er det jo i Danmark. Så længe man kan stå inde for sig selv og sin blog, så må andre jo tænke hvad man vil. Sådan er det jo også når man skriver en opdatering på Facebook, der er folk også enige eller uenige.

    Mht blogs så har gud og hvermand efterhånden en blog. Mange tror at det er en nem genvej til gratis ting og sjove oplevelser, men det kræver benhårdt arbejde at nå dertil og PR-bureauerne og medierne drukner i henvendelser fra folk, der gerne vil være med ombord.

    Det er jo bare en fordel for dem, der ikke bryder sig om blogs med PR-indhold. Der er riiiiiiiiiiiiigeligt med blogs derude, så måske man bare skal blive bedre til at se ud over de sædvanlige, man besøger.

    Interessant debat, så tak for at tage den op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Og det er altid de “store” instagrammer der vinder alle konkurrencer – det må være en form for aftalt spil mellem dem.
    Det er steget folk til hovedet, og virker som alt skal handle om deres vipp skraldespande, som ville koster mig halvdelen af min su! Og hvordan skulle jeg så få råd til den miffylampe mit 6 mdr. barn ikke kan leve uden

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinde søger (job) mage!