Hvad er en god blog? Og hvordan er man en god blogger?

Gennem min tid som blogger har jeg haft mange ønsker. Flest om, hvordan jeg gerne ville have jeg skulle være, og hvordan mit indhold skulle være…

Jeg har faktisk ikke rigtig levet op til dem, og det er stadig noget jeg ærgrer mig over.

Jeg synes der findes så enormt mange dygtige bloggere derude. Flere af dem giver mig baghjul i f.eks deres interaktion med deres læsere.

Uanset hvor få læsere jeg har haft, så har jeg aldrig forliget mig med at bruge tid på at svare på alle kommentarer. Så sent som i sidste uge overvejede jeg, om jeg skulle lukke ned for kommentar-feltet, således at min dårlige samvittighed kunne forsvinde og det dermed også ville være helt umuligt at smide negative kommentarer herinde.

Sagt fra hjertet, så har jeg nemlig aldrig brudt mig om dem. Altså de negative kommentarer. Når man er en følsom type, som jeg er, så kan jeg ikke lide at få den slags respons. Jeg mærker en knude i maven hver gang jeg skal åbne en ny kommentar til godkendelse. Om det er en sviner eller en kommentar fra en fremmed, som har misforstået mit indlæg.

Når det så er sagt, og jeg har lagt min blogger-violin fra mig, så indser jeg værdien af feltet. For jeg er ikke den eneste modtager, når det kommer til kommentarer. Ofte er de en dialog mellem læsere. På godt og på ondt. Og det er så her jeg igen mærker knuden. For ofte har jeg følt, at et kommentar-felt er en hel blog for sig – hvor jeg ikke kan styre slagets gang. Hvor der kastes med mudder og hvor tonen ofte tager en absurd drejning, og det eneste jeg kan gøre er, at nægte udgivelse. Og når man så vælger IKKE at udgive negativt ladede kommentarer, så er man en idiot, der kun godkender ryg-klappernes ord og dermed kun er modtagelig over for det positive.

Jeg har nok alle dage haft det sådan, at det er min blog og mig der bestemmer indholdet. Men når man giver folk muligheden for at kommentere, så må man tage det hele med. Så det gør jeg.

Der er heldigvis længere og længere mellem det negative. Og det finder jeg faktisk ret imponerende, eftersom tonen på nettet er blevet mere og mere uden filter.

Jeg mærker oftest de negative ting, hvis folk har delt mit indhold på f.eks Facebook. Af og til kommer mine indlæg så i hænderne på dem, som absolut intet aner om hvad fanden det er jeg skriver om. Og så kan jeg sgu godt forstå at man misforstår mit indhold.

Jeg er glad for at se, at der er plads til det positive herinde også. Jeg har været skide bange for at skrive happy-sappy indlæg, når nu det meste af grundstenen er skabt af brok, det sure og det svære. Så jeg er lykkelig for at se, hvordan I er med på det hele.

Jeg skrev et indlæg om andre bloggere for nyligt. Er indlæg der blev taget imod af læserne med klapsalver.

Desværre blev det ikke modtaget på samme måde af mine kollegaer fra andre blogs. Og med rette. For det var et strengt indlæg. Og det er nok også det sidste af sin slags. Jeg ønsker ikke at udlevere, dømme eller generalisere andre bloggere. Især ikke når det rammer dem som virkelig gør et godt stykke arbejde.

Dog vil jeg sige HØJT, at rigtig mange misforstod indlægget. Ikke kun bloggere, men også mange læsere. For igen var det kommentar-feltet der tog en drejning. Flere havde fået den opfattelse at jeg dissede reklamer, spons og andet. Det var slet ikke meningen. For det ville jo være dumt, når nu jeg selv laver det på min blog. Og i øvrigt har tænkt mig at fortsætte med det i fremtiden.

Indlægget handlede mere om bloggere, som ser det som et reelt succes-kriterie at komme til events, modtage gaver og andet fryns i forbindelse med bloggen. Det handlede om at savne originalitet. Og høflighed i forhold til alle de virksomheder der kontakter bloggere i håb om omtale. Og et ønske om, at man ikke tror, at man først er blevet en rigtig blogger når man har spist cupcakes og drukket juice på en messe. At man godt kan være en genial og dygtig blogger uden at blive inviteret til alt.

Så jeg vil vende tilbage til min overskrift! For når jeg læser mine daglige blogs – hvor der også er kommer mange nye til, så ser jeg få gode indlæg, og rigtig, rigtig mange rabatkoder og affiliate links.

Igen. Det er ikke en kritik af andres indhold. Men jeg savner.

Jeg savner de personlige indlæg.

Tilføjer her efter udgivelsen, at jeg bestemt mener at der er plads til både reklamer (der fremgår tydeligt) og spons på blogs. Er personligt nået til det punkt hvor jeg næsten sammenligner blogs med magasiner: vi køber dem for magasinets skyld, men accepterer også at der er annoncer og reklamer i dem. Og lige som jeg bladrer hurtigt over dem i mine magasiner, så tænker jeg at det er vejen frem på blogs også. For jeg fornemmer at de er kommet for at blive, men at det er op til mig som blogger at sørge for at de ikke fylder for meget.

Hvad er en god blog? Og hvornår er man en god blogger?