Kvinde kend din blogverden.

For ikke så længe siden kom Forbrugerombudsmanden ind i kampen.

Det handlede om, hvordan en blogger og et firma havde indgået et samarbejde – forstået på den måde, at firmaet havde sendt en mail ala ‘Heeeeeeej, må vi ikke godt sende dig en pakke med det og det…’

Bloggeren var sådan lidt: ‘Jo, det må I gerne.

Firmaet sendte så den pågældende pakke til bloggeren, som så nævnte produktet på sin Instagram-profil. Uden at informere følgerne om, at der var tale om reklame for et produkt.

Og her havde vi så hele balladen. For det skal man gøre. Åbenbart.

Og når jeg siger åbenbart, så er det ikke fordi jeg synes det er strengt, eller at jeg er uvidende omkring reglerne for skjult markedsføring. Det handler om, at jeg synes der er enormt mange regler og at jeg har svært ved at finde hoved og hale i det.

Lad mig sætte et par eksempler op – helt og aldeles fiktive:

Jeg har fået en rabatkode til noget børnetøj, hvilket giver mig – 50 % på de varer jeg køber hos dem. Skal jeg informere mine læsere om denne rabat? Naturligvis. For hvis firmaet udelukkende har givet mig koden, fordi vi har indgået en aftale om at alle mine køb skal vises på bloggen – så er der tale om reklame. Skjult reklame, hvis ikke jeg informerer mine læsere om dette.

Omvendt kan man sige, at hvis jeg har fundet en rabatkode selv, der giver f.eks – 20 % på tøjet – en kode som er tilgængelig for alle, skal jeg så stadig nævne det på bloggen? Nej.

Det der gør forskellen i de to eksempler er, at der ligger en firma-interesse bag det første eksempel. Det gør der som sådan også ved den sidste, men koden er tilgængelig for alle – og jeg er jo heller ikke tvunget til at nævne på min blog, at den mælk der er i min kaffe, den har jeg fået med rabatten 2 for 10 kr nede i Super Brugsen.

Den største misforståelse blandt bloggere er f.eks, at firmaer uopfordret eller ifølge aftale, sender produkter til ‘test’ og dermed håber på at bloggeren vil vise det frem på deres side. Misforståelsen er ofte, at ‘jeg har jo ikke lovet firmaet at vise produktet, så hvis jeg gør det er det af egen fri vilje’.

Nej, det er det sgu ikke. For det er et produkt man har fået gratis (og dog, for egentlig skal der betales SKAT af den slags) og bloggeren ville højest sandsynligt aldrig have nævnt produktet på bloggen, hvis ikke det var blevet tilsendt. Også her burde man nævne at der er tale om gaver eller sponsorater.

Mange bloggere er efterhånden blevet rigtig gode til at nævne at der er tale om sponsoreret indhold – men nogle halter altså stadig bagefter. Og det handler oftest om, at de er i tvivl om, hvorvidt der er tale om reklame eller ej.

Jeg er på ingen måde ude efter at oute andre bloggere, men jeg synes nu alligevel at jeg vil lukke lidt op for posen, så bloglæsere ved hvad der foregår bag kulissen. Det er langsomt blevet til en mindre industri. Og de som færdes på Instagram, har nok også lagt mærke til, at dette medie i høj grad bliver brugt til markedsføring for firmaer i form af konkurrencer og shoutouts. Måske også for meget, efterhånden.

Mange bloggere i min kategori (familie) får ret høje rabatter på f.eks børnetøj. Og her snakker vi ikke små rabatter. Og langt de fleste får rabatterne, fordi der så er en aftale om at tøjet skal vises frem på den ene eller den anden måde. Det er sådan det virker. Men ingen siger det højt.

Jeg aner ikke om det gælder andre kategorier – af gode grunde kender jeg kun til eksempler indenfor familie-blogs – men jeg vil gå ud fra at det ikke er meget anderledes hos andre. Jeg tror også at det er meget udbredt blandt f.eks interiør og bolig. Og så selvfølgelig mode.

Jeg kender ikke til, hvad der sker bag andres blogs – jo, i et vis omfang – men jeg ved dog, at der er MASSER af skjult reklame derude i blogland. Og jeg synes at langt de fleste er gode til at informere om reklame og sponsoreret indhold.

Og så er det nu, jeg vil forsøge at fortælle hvordan jeg selv manøvrere rundt i det hele.

Jeg laver sponsoreret indhold. Via Bloggers Delight får jeg somme tider opgaver, hvor jeg skal skrive x antal indlæg for x KR. Det er det jeg laver mest af.

Så har jeg lavet samarbejder med firmaer, hvor jeg har lavet konkurrencer. Der får vinderen et produkt – og jeg har højest sandsynligt fået samme produkt som betaling. Og det er her jeg skal være bedre til at informere om, at jeg også har fået noget for at bringe konkurrencen. Det er skrevet bag øret. Jeg plejer at skrive at konkurrencen bringes i samarbejde med firmaet.

Pt. får jeg ikke rabatter hos firmaer, for vi køber ikke ret meget tøj til Alfred. Det meste er fra H&M – og hvis jeg en sjælden gang køber dyrt tøj, så foregår det hos Jelena, og hun kan godt finde på at give mig rabat – men det er fordi hun er min veninde og ikke fordi jeg er blogger. Er i tvivl om, hvorvidt jeg skal skrive at jeg har fået rabat her. Det ved jeg faktisk ikke. Har nemlig ikke en aftale med hende om, at det for alt i verden skal vises frem på bloggen.

En helt ny form for reklame der er på vej nu, er reklame for andre bloggere eller brugere på Instagram. Shoutout for shoutout. Så sent som i går aftes tikkede en mail ind fra en blogger, som ønskede at vi skulle anmelde hinandens blogs. På vores blogs. AKA: jeg vil gerne have mere trafik, og den skal du give mig. Det er det samme med Instagram. Folk vil gerne have flere følgere, og gerne hurtigt. Så de beder andre om at dele dem. En pisse irriterende tendens, hvis man spørger mig.

Jeg kan godt lide anmeldelser. Men sidst jeg tjekkede, så var anbefalinger bedst, hvis de kom direkte fra hjertet. Som jeg f.eks gjorde med Twinpeaks og Far Uden Filter. For det var og er pisse gode blogs. Og jeg anbefaler gerne hvis jeg snubler over brugere eller bloggere som jeg falder pladask for. Men at byde jer en anbefaling, som personen selv har bedt om. Det kommer ikke til at ske. Den tendens håber jeg snart går over.

Til sidst har jeg et spørgsmål til jer, som går på gennemsigtighed. Ønsker I den? Eller stoler I nok på jeres bloggere (og mig, for den sags skyld) og at de sørger for at de informerer om reklamer og gaver, når de sender indlæg jeres vej?