HVIS I HAR TID..

BØH!

Hej alle sammen! Det er Alfred.

Jeg vil bare lige fortælle jer, at det altså ikke er fordi der er sket min mor noget. Hun er bare lidt træt for tiden.

Det hele startede med, at hun fik en ide om at arrangere en demonstration. Og det fik hun travlt med. Meget mere travlt end hun kunne klare.

Og nu er min far taget til Kina. I 10 dage. Og så er det kun mig og min mor. Så hun er lidt træt. Jeg sørger for at være en god dreng – ikke græde for meget, være glad og grine når hun laver sjove ansigter.

I morgen tager vi til Jylland. Så skal jeg se min mormor. Og mor skal måske slappe lidt af. Hun har nemlig også ondt i ryggen. Det er nok fordi jeg er en lidt tyk baby.

Så nu siger min mor også, at jeg skal have mere grød og mindre modermælkserstatning. Det er også ok med mig. Det er faktisk ret lækkert. Især når det er det der hirse-noget. Med æble og bananmos på.

Nå, men jeg ville bare lige sige det. Og måske også fortælle, at jeg næsten snart kan sidde op selv. Og at jeg er typen der gerne vil røre ved alting. ALTING.

Hilsen Alfred.

20130623-211037.jpg

Skriv en kommentar

  • Kathrissen

    Kære Alfred,

    godt at du er sød ved din mor! Hun fortjener det. Hun har slået et slag for alle de ammende kvinder og det var fedt! Ret sejt at hun havde energi og overskud til at komme rundt og sige tak til folk fordi de mødte op. God tur til Jylland og hyg dig nu endelig med mormor, så mor kan slappe af 🙂

    Hilsen Kathrine og Frederik

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Hej Alfred

    Kathrine og Frederik har helt ret. Din mor er megasej!
    Jeg håber, I får nogle dejlige, rolige dage i Jylland.

    Hilsen Nor (5 1/2 mdr.) og hans mor (rimelig ny læser)

    PS. Hvis du er ligeså glad for mad som jeg, så vil du nok også elske Faktas Minirisk grød til babyer. Det er øko og det hele og det er så supernemt at tilberede. Og så smager det godt! Jeg spiser altid op i hvert fald, når min mor serverer det. Det ville jeg bare lige sige. Også selvom vi hader Fakta en lillebitte smule. Men babymaden er god.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette Hansen

    Dejlige Alfred!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sgu sød, Alfred.
    Jeg håber din mor får sig lidt fred, det var så mega-over-sejt det hun fik bakset sammen – vi var kede af vi ikke kunne være der.

    Hilsen Emil, Noah og Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Hej Alfred – din dejlige dreng!
    Du har en super skøn og super sej mor, og I har begge fortjent al det hvile og afslapning I kan få i Jylland 🙂

    Hjemme hos os residerer der også en lille tyk dreng, og han spiser meget mindre MME nu hvor mor giver ham grød om morgenen og mos om aftenen, og skulle hilse og sige at Sveskemos er et hit her på Fynsland 😉

    Både Tristan og mor glæder sig til I kommer hjem fra Jylland og vi hører lidt mere om jer!

    – Maj 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh du er sgu da en sød lille gut, Alfred! Vær god ved din mor 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVIS I HAR TID..