#mandagsucks

Ih, det har ellers været sådan en dejlig weekend – dejligt vejr, en glad – men YDERST bestemt og hidsig Bøf, der ikke helt forstår egne eller f.eks legetøjets begrænsninger. Og han går AMOK, når tingene ikke vil som han vil. Smider med sutten, kaster sig mod gulvet, som var der hændt noget helt, HELT forfærdeligt.

Han er ikke helt nede med det med størrelsesforhold, f.eks. Hans fine, røde brandbil fra Kidswood er måske 35×20 cm, og den vil tykke Bøf rigtig gerne op og køre i. Det samme med Brio gå-vognen – hvilket i dette tilfælde KAN lade sig gøre. Brandbilen, not so much. Og jeg forstår jo egentlig godt at han er forvirret. Hvorfor kan man være i den ene bil, men ikke den anden?

Stakkels lille dumme baby. Det er synd for ham, men også lidt sjovt at se, hvordan han kan forvandle sig fra en sød og glad lille Bøf, til en sirene, der hyler og skriger og deler skaller ud til gulv og væg i ren frustration over at han ikke kan være i et lille stykke træ-legetøj.

Alfred og far var i zoo igår, og jeg fik tid til lige at samle mig omkring det faktum, at kæresten flyver over Atlanten senere i dag. Og først er tilbage igen om en uge. Pis, fuck, pik og lort. Jeg HADER det. Men nu hvor det endelig skal være, så må det godt bare at komme i gang. Min erfaring siger, at det er meget værre i teorien end i praksis. Selvom det er hårdt, så er det også lidt hyggeligt. På den stressede, udmattede og søvnløse måde.

Nu er han jo ellers kendt for at være syg når far skal et eller andet – men nu er MØB’en næsten ovre, forkølelsen har lagt sig – og hvis bare det mærkelige udslæt han har på benene ikke udarter sig til en pest af en eller anden art, så er vi good.