Iiiiiiiih!

Dynd, dand.

Ja, vi er stadig fan af at gynge. Især Alfred.

Vi har gjort det til en hel vane at gå op til Krakas Plads hver aften, hvor vi gynger, peger på biler og busser samt råber efter folk. Han er ikke typen der går tidligt i seng, så for at få de sidste timer til at gå, så er det dejligt at gå ud og køre ham helt træt. Vi er i en god periode, hvor han faktisk falder i søvn af sig selv i sin egen seng. Så længe han har sin dyne, 2 sutter og en flaske med mælk, så er alt i den fineste orden. Og han sover bedre end for et par dage siden.

Utroligt som det hjælper at sove, dyrke sex og drikke kaffe. Fandt mig selv fløjte på arbejdet igår, og hvis det er det sex gør ved mig, så tror jeg at det skal til at ske lidt oftere. Hvis jeg både får søvn, knalder og har fri adgang til kaffe – så tror jeg sgu at jeg overtager verdensherredømmet. Endda uden at det virker som en uoverskuelig tjans. Fred i verden, commin’ right up.

Nå, nu slår vi lige koldt vand i blodet. Vi ved allesammen godt, at inden vi ser os om, så er det igen flere uger siden man sidst bollede, sov eller fløjtede på jobbet. Det eneste der går igen, er kaffen.

Efter årevis i tøjbranchen, hvor der ikke er ret mange goder udover tøj – så følte jeg mig som verdens heldigste person i går, hvor jeg havde booket mig ind på en massage-tid på jobbet. Der kommer en massør et par gange om måneden. Hold nu OOOORRRRRRP, det var lækkert. Hele min højre side er bare helt fucked, og hun fik lige fjernet resterne af det hold i nakken jeg har kæmpet med i ugevis. Kontrasterne jeg oplever i mit nuværende job, i forhold til mine tidligere er ret stor. Man må f.eks gerne drikke kaffe, spise, snakke med sine kollegaer og åbne vinduer og gå på toilet når man skal.

Nå, men nu er det så fredag, og selvom jeg glæder mig til at have weekend så betyder det også, at min kæreste tager til USA på mandag. Yaaaaaiiiiks. Heldigvis er det ‘kun’ 8 dage, og min svigermor kommer på onsdag, men stadigvæk. Øv. ØV! ØØØØØØØØV! Han HAR bare at købe noget pænt med hjem. For han er fandme væk på min fødselsdag!

Læg iøvrigt mærke til mit ansigt når jeg gynger. Alfred er ikke den eneste der er fan af dynd, dand!

 

alfred2 alfred alfrd

1 kommentar

  • Åh har selv stadig den der barnlige glæde ved en gynge! Elsker at gynge, og heldigvis er det en gode ved jobbet som pædagog at det er legalt at gynge i arbejdstiden 😉 god weekend!
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Iiiiiiiih!