SVAR PÅ DET FØRSTE SPØRGSMÅL.

I dette indlæg opfordrede jeg jer til at stille mig spørgsmål – om der var noget I gerne ville vide om mig, bloggen, Alfred – alt muligt.

Flere ville vide det samme, andre ville vide andre ting. Så nu tager jeg stille og roligt fat på de forskellige kommentarer. I en random rækkefølge.

Den første kommentar jeg tager, er fra Tea. Tea ved jeg, har fulgt med herinde længe. Sådan er det med en blog. Især med dem som kommenterer, følger med på Instagram eller på Facebook. Man “kender” lidt til hinanden.

Tea spørger ind til min drømmeuddannelse. Og vil gerne vide hvad det er. Problemet er nok lidt, at jeg ikke selv ved om den findes. For jeg vil gerne skrive, men ikke på f.eks journalist-måden. Egentlig ville jeg gerne skrive for andre – men også gerne for mig selv. Den glæde jeg har, og også føler, når jeg leger på Lortemor – den glæde vil jeg gerne føle i mit job også.

Om der er tale om en reel uddannelse jeg kan tage, eller om jeg bare skal væbne mig med tålmodighed og rette min kommende jobsøgning mod det – det ved jeg ikke endnu. Kort sagt, så har vi ikke råd til at være 2 på SU. Ikke nu, i hvert fald. Men et job, det skal jeg have. Og det er nærmest lige om lidt.

Tea vil også vide om jeg vil have flere børn. Og …….. Ja, nogle dage tænker jeg JA SGU DA!! Andre dage tænker jeg FUCK NAAAAARJ, Alfred skal være enebarn. Må indrømme, at jeg lige pt. hælder til det sidste, for vi er kronisk trætte, udmattede og Alfred sover dårligt. Han er pisse krævende og vi falder døde om klokken 21 hver aften. Har svært ved at putte en graviditet og endnu en unge ind i dét billede.

MEN! Vi skal selvfølgelig have en unge mere. Men først når vi har penge, overskud og styr på job, bolig og os selv.

Og Tea spørger også, hvor jeg ser mig selv og min familie om 10 år…….

Puha, den er straks sværere. For der er nok stor forskel på, hvad man gerne vil tro – til hvad der er realistisk. Jeg tror jeg gemmer svaret til et andet indlæg. For det er en længere beretning!

Sidst vil hun gerne vide, om jeg har oplevet noget negativt ved at have en blog.

Jeg er tilbøjelig til at svare JA! Men jeg synes faktisk ikke at det har været slemt.

Jeg synes det har været træls, hvis jeg har udgivet et personligt indlæg – om noget der har været svært eller noget som har været ømtåleligt – og der så tikker en kommentar ind alá ‘Du er en idiot, og jeg hader din blog og dit barn er grimt’.

Men jeg har også altid valgt, ikke at udgive de kommentarer. Og det er ikke fordi jeg er bange for at folk er uenige med mig, eller fordi jeg ikke kan tåle kritik. Men jeg ønsker ikke, at min blog skal være et sted, hvor man kan kaste sin negativitet hen. Det er jo utrolig nemt ikke at læse med, hvis man ikke bryder sig om mig, eller måden jeg skriver på. Det er sådan set bare at lade være!

Især i forbindelse med hele amme-debatten. Der havde jeg helt vildt meget aktivitet på bloggen – fra mennesker der aldrig havde læst med, men som var blevet ledt herover via Politiken, DR-Nyheder eller andre medier. Og det er klart, at kender man ikke mit univers, så er der godt nok meget man kan pege fingre ad!! Og der var over 6000 mennesker forbi dagen efter demonstrationen. Og de var sgu ikke helt med på, at Lortemor.com gør brug af stærk sarkasme og ironi.

Så det har mest været svært, når folk der ikke kender til mig og bloggen, udtaler sig negativt om det selv samme.

Ellers har jeg kun haft positive oplevelser. Folk er begyndt at stoppe mig på gaden, i svømmehallen og i supermarkedet. Og de fortæller mig at de læser med, og at de synes Lortemor.com er en god blog.

Hold nu kæft, altså. Jeg bliver glad helt ind til benet – ud i hjertet og jeg er så glad når det sker.

Tak til Tea, for de fine spørgsmål 🙂