De første svar på spørgerunden!

Der er kommet lidt forskellige spørgsmål ind fra jer! Og det er vist nemmest at tage et par stykker ad gangen. Flere af jer stiller nemlig en lille håndfuld i hver kommentar 🙂

Så! Mille spørger:

Jeg vil også gerne vide noget om uddannelse, og erhverv. Hvorfor valgte du f.eks. dit (dine?) erhverv i butiksbranchen fra?

Jeg valgte i sin tid at finde mig en elevplads. Dengang boede jeg i Silkeborg, som jo ikke er verdens største by, men som alligevel havde en del forskellige muligheder ifht hvad man ville lave når man blev voksen. Da jeg vendte hjem, efter to år på efterskole, der gik der ikke lang tid før jeg flyttede hjemmefra. Det var alt for kedeligt at bo hjemme – og når man har været væk i to år, så er det altså også lidt underligt at skulle bo sammen med sine forældre igen. Inden jeg flyttede, der tog jeg nogle måneder på en produktionsskole – ‘Prutten’ som vi kaldte den, den havde flere forskellige linjer. Jeg gik på teaterlinjen. Jeg havde brugt de sidste to år på efterskolen, på at spille enormt meget musik og teater, og det var meget tomt at komme hjem igen. Samtidig med Produktionsskolen, der gik jeg også på forskellige musikhold på Den kreative skole i Silkeborg.

På den kreative skole fandt jeg en kæreste, som lige var et par år yngre end mig, og da han så tog på efterskole, der blev jeg sgu lidt trist, og dermed fandt jeg også ud af, at jeg havde brugt et helt år på bare at fjumre lidt rundt og gå lidt for meget i byen. Jeg arbejdede nemlig også på Chaplin, haha 🙂

Så jeg søgte ind på HF og tog min studentereksamen – efterfulgt af et par år på handelsskolen også. Kom i lære i H&M i Aarhus, og trommeslager-kæresten med dreadlocks’ne blev skiftet ud med en bankmand i stedet. Ham fik jeg så lokket med til København, hvor jeg efter at have fået min uddannelse som salgsassistent med speciale indenfor tekstil, fik job i Lyngby.

Der arbejdede jeg så nogle år, og det var også der jeg mødte Alfreds far. Så bankmanden og jeg gik fra hinanden, og i stedet blev det en juicer fra Joe (meget kliché, I know) og så begyndte jeg at blive lidt træt af faget.

Faktisk var jeg allerede træt af det under min læretid, men tænkte også, at det nok hang sammen med, at arbejdsmiljøet ikke var så godt. For da jeg kom til København, fik jeg en rigtig god chef, og lyn hurtigt enormt meget ansvar. Faktisk blev jeg butikschef efter et år. Så det var jo dejligt. Problemet var bare, at jeg ikke trives ret godt som leder. Har intet imod at have ansvar, men jeg må indrømme, at fleksible og glade medarbejdere, de hænger ikke på træerne. Og det hænger enormt meget sammen med, at lønnen er horribel og arbejdstiderne er elendige.

Og hvis man vil have en løn man kan leve af, så er man nødt til at avancere – og når man ikke trives som leder, så er det jo opad bakke.

Så da Alfreds far kom ind på Journalisthøjskolen, så valgte jeg at tage med ham til Aarhus. Der fik jeg job som butikschef i en forretning i Bruuns Galleri – dog lukkede butikken efter et år (Nej, det var ikke min skyld, men kæden gik konkurs) så jeg endte med et deltidsjob i Bruuns Bazaar – og DET var en rigtig god måde at skulle mit ‘butikseventyr’ af på. Min chef var rigtig sød, og mine andre kollegaer var også en fornøjelse at arbejde med. Og så var tøjet jo også rigtig lækkert. Og der er altså STOR forskel på at sælge noget man egentlig lidt synes er noget lort, til at sælge noget man faktisk synes er ret fantastisk.

Det var også her jeg fandt ud af, at jeg var gravid med Alfred. Og senere fandt ud af, at min krop ikke var nede med at stå oprejst i 8-10 timer om dagen, så desværre blev jeg sygemeldt da jeg var 6 måneder henne. Og så var det at jeg i løbet af den tid, købte domænet lortemor.dk.

Havde blogget lidt for sjov på et andet domæne, men jeg var aldrig god til det der med at være mode-blogger. Der hader jeg sgu at få taget billeder lidt for meget.

Men jeg kom aldrig tilbage til faget igen. For Alfred kom til verden i januar 2013, og der var vi nemlig flyttet tilbage i København igen. Efter endt barsel arbejdede jeg et stykke tid på et kontor, men siden da har jeg ikke haft et helt fast job. Og dem jeg har haft, har ligget langt tættere på sociale medier og sådan noget, end på tøj og lange åbningstider. Og det er jeg ret vild med. Så kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer tilbage til faget. Men jeg har da lært meget af de mange år. Så no regrets!

Hvad er din største drøm?

Puha, den er jo svær. Der er mange!

Tror egentlig jeg mest drømmer om at slappe af i det jeg laver. Sove godt om natten – og vide, at jeg kan betale mine regninger til tiden. Bare være, og gøre det jeg er god til. Være nogens mor, nogens veninde, nogens datter og nogens kæreste. Og gøre det godt i alle de stillinger 🙂

Og så har jeg da også en drøm om at blive ret gammel og se mine børn vokse op. Og se dem få børn. Gider godt at sidde helt rynket på min 90-års fødselsdag og holde en kæmpe fest og vide, at alle dem der er der, det er nogen jeg selv har været med til at lave. Det gad jeg godt. Og måske have en at holde i hånden om aftenen, som man kan råbe lidt ad, fordi han har glemt at tænde høreapparatet igen.

Har du ønsker om at skrive en bog?

Jeg har altid gerne ville skrive en bog. Og jeg har også været tæt på flere gange. Har været i kontakt med op til flere forlag, men jeg ved også, at det er et enormt tidskrævende projekt. Og jeg har f.eks bevæget mig lidt væk fra hele det overordnede emne jeg var i gang med sidst. Kunne koge en solid suppe-bog på alt det her skilsmisse-halløj, men da jeg gik i gang kunne jeg mærke, at jeg slet ikke havde lyst til at dykke ned i det længere. Enten er jeg ikke klar – eller også handler det nok nærmere om, at jeg hellere vil leve mit liv nu, end sidde og bruge alle mine dage på at køre ned langs memory lane. Man skal jo kigge fremad, ikke bagud 🙂

Vil du gerne have flere børn?

Ja! Det tror jeg godt at jeg gider. Det skal bare ikke være lige om lidt!

 

og …. hvor fanden fandt du modet til at springe ud i dating??

Det korte svar er nok, at at man jo har visse behov. Jeg datede ikke for at finde en kæreste, jeg gjorde for at få lov til at føle mig lidt mere levende igen. Jeg tog lige et par måneder, hvor jeg gav den lidt gas, og jeg brændte da også nallerne max et par gange. Men til gengæld lærte jeg også mig selv bedre at kende. Det var en helt ny verden for mig, og jeg kan godt forstå dem der prøver at date på f.eks Tinder, ofte bliver mega opgivende. Det gjorde jeg også selv til sidst. Kæft, folk har mange skeletter i skabene rundt omkring. Men bedst som jeg faktisk, bogstaveligt talt gav op – så faldt der lige en lille appelsin ned i min turban. Og den ligger der stadig. Så en helt dum beslutning var det jo ikke 🙂

Hvad er du allermest stolt over? (ja ok Alfred er nok retorisk haha) – men er der andet du bare sidder og er pisse stolt af?

Jeg er stolt af at have overlevet de sidste par år. Har godt nok stået på grænsen til ødelagt mange gange. Men jeg er stolt af, at jeg har kæmpet mig op igen. Og selvom jeg stadig kæmper, så er der langt flere gode ting nu, end dårlige.

Jeg har det okay. Men jeg ved også, at jeg gerne vil have det endnu bedre endnu.

Kæft, det blev langt.

Tager flere spørgsmål ind og skriver mere i løbet af ugen 🙂

Tak fordi I læste med <3