Professionel sniger.
Jeg sidder og skriver mens min et-årige skriger sine lunger i smadder inde på sit værelse.
Han.vil.ikke.sove.
Så jeg går derind hvert 2. minut og starter forfra. Op, put, sut, synge, rokke, godnaaaaaat.
Intet virker, for når tigerspringet fra helvede er i gang, så kan man stikke samtlige rutiner og vaner op i røven. Har nu fundet ud af, at tigerspring er til for, at alle forældre ikke udvikler moderat autisme. Vi skal helst ikke leve med for mange indgroede vaner alt for lang tid ad gangen.
Alfred er på en måde gået tilbage til spædbarns stadiet under dette spring. Før kunne vi putte ham med en flaske og sige ‘godnat’!
Nu skal vi helst sidde med ham i favnen og holde hans flaske. Og synge og ae.
Det gør mig nu ikke så meget, men savner nu engang en manual til det der barn.
Efter han er blevet ældre, elsker jeg ham dybere, mere inderligt, og grænseoverskridende meget. Jeg kan savne hans nærvær – den fysiske følelse af at holde ham og kramme ham, mens han er i vuggestue. Det er en ny følelse. Før savnede jeg ham da. Bevares. Men det er som om en ny slags kærlighed er blomstret op. Jeg mærker en fysisk trang til ham.
Faktisk er der sket det nu, at mens jeg har siddet og skrevet – og IKKE er gået ind til ham i løbet af de 2 minutter…. Så er han vist faldet i søvn. Totalt ‘Godnat og sov godt’ agtigt. Men hvad fanden. Nu har det også taget mig over en time at putte ham.
I kender sikkert snigeren?
Man lægger ungen, synger, rokker – whatever it takes – og så SNIGER man sig ud langs væggene i mens man prøver på at holde ens tæer fra at knække, ens trægulv fra at knirke eller man holder vejret så meget, i frygt for at ungens fuldstændigt sindssyge høresans skal fange at mor er på vej ud mod friheden.
Jeg er blevet så habil en sniger, men end ikke i dag formåede jeg at komme ud af rummet, før lyden af gråd igen satte ind. Jeg var ellers virkelig stille. Men det er som om, at lyden er ren stilhed også bare ødelægger det hele.
De unger er ganske enkelt totalt og aldeles fucked up.
Årh, hvad. Han sover nu!
Feeeeeeeeeeest!
Eller bare frysepizza og X-Factor.
Farmand er ude og spise fint og drikke cocktails.
Faktisk er min aften det nærmeste en husmor kommer på en fest.
Haha det er SÅ sandt det hele. Har en dreng på 4 og har været det hele igennem, og laver stadig snigeren hver gang jeg har puttet ham. Nu ned fra køjeseng og meget opmærksom på gulvet som nu er fyldt med mini lego mænd og superhelte våben, hvilket gør herre naller at træde på…