Perfektionisten Alfred.

Det lille røvhul. Han nøjes skam ikke. Hvorfor også gøre det, når man kan favne bredere?

Først var det skide og bræk-syge. Toppet med feber og snot. Snot betyder små, fede hænder der spreder det op til øjnene, der straks begynder at udsmykke sig selv med gule, klistrede klatter. Nå, et styks recept på salve – also known, as en ting, Alfred IK gider have i øjnene.

Så drog han videre til en fæl hoste, der nu og da tog sin ven, opkast, med – og så sagde vi at NU var det nok – men så tog Alfreds slimede og bakterie-befængte indre over og drog videre til højre øre. Og nu er vi så her. Dagen efter natten, hvor han vågnede sådan cirka hver halve time i døds-skrig. En recept rigere, med noget medikament der åbenbart er i RESTORDRER, så man (mig) måtte forbi 1000 apoteker, for til sidst at erfare at ‘vi laver da bare noget tilsvarende’. Tak til verdens bedste farmaceut på Nørrebrogade. Pisse meget fuck jer, til alle de andre apoteker jeg var på inden.

Var ellers lige så glad for at tage på arbejde her mandag morgen. Sikke dejligt meget jeg skulle nå. Præcis klokken kaos, ringede vuggestuen og fortalte, at Bøffen havde feber og skulle hentes. Jeg skyndte mig ud efter ham, og vi var heldige at få en tid ved lægen samme eftermiddag. Og han blev undersøgt uden et svar på nattens vræl. Først da jeg opfordrede lægen til lige at kigge på ørerne var der gevinst. Mellemørerbetændelse, og masser af det.

Nå, men det var det der med søvn. Det er åbenbart ikke på mode herhjemme.

Apropos mode, så tror jeg at dem på Elle har glemt at sende mig en invitation til Elle Style Awards. For fanden da. Jeg har brug for at tage pænt tøj på. Og høje hæle. Og spise.

Jeg er åbenbart ikke kendt nok.

Nå, men jeg er i hvert fald TRÆT nok til at blive sendt på ferie af et eller andet rejsebureau? Et hotel? Et skur med varme? Et telt? Et tæppe bare? Kom nu?

ZzzzzZZZZZZzzzzzzzzzZZZZZ……………..