Er der en eller andens slags konspiration i gang mod mødre og børn?
Hvorfor er det, a
Se næste indlæg >
Så meget glæde – så megen frustration!
LORTEMOR
Jeg er over the top-vild med mit barn. Den udvikling der er sket med ham i løbet af en uge er SINDSSYG!
Han er både gal og genial. Han driver mig til ren og skær vanvid 50 % af tiden, fordi han Bøffer rundt og rører ved ting han ikke skal røre ved, vælter ting, går i vejen, ikke hører efter, skriger i høj falset og generelt bare er en smerte i røven. Uden lige.
Men når vi så fodrer kaniner i gården, leger med vand, leger papegøje: gentager ord og de NÆSTEN kommer ud korrekt, så er jeg så åndssvagt fan af at være nogens mor. Ikke bare nogens mor: HANS mor, den lille byld i røven på 13 kilo, der sover dårligt om natten og som altid skider i bleen på de forkerte tidspunkter: han er min! Og i løbet af en uge, har han lært at sige ‘blåbær’, ‘Olivia’ (læser du med, Maria? Det er et TEGN’! Og ‘av, av!’ De satans pædagoger har ret i, at det er godt at holde lidt fri fra vuggeren. De lærer så meget når de holder ferie.
Det er bare super ærgerligt, at vi ikke kan holde rigtig ferie i år. Det er desværre ikke alle der har den luksus.
Amen! Jeg kan også have dage hvor jeg er træt og uoplagt, og overhovedet ikke har overskud til en baby som er halv cranky pga. varmen. Men når hun så smiler, griner, ser yndig ud når hun sover, lærer et eller andet nyt (og her i 6 mdr alderen kommer der også nyt til konstant) er alt tilgivet, og så kan jeg slet ikke forstå, at jeg har fået lov at være mor til noget så fantastisk som hende!