Skal vi ikke stikke til søs, skat?

Regnvejrsdag i oktober.

36 dage. Tro mig, jeg tæller ned! 36 bjerge der skal bestiges!

Det er for tidligt at begynde at hive de brune Silvan kasser frem, så tiden går med at dø en stille død over de få kvm vi lever på. Det er især blevet svært at holde ud, når man er utålmodig som ind i helvede.

Når lønnen tikker ind her om en uges tid, så skal vi have fundet os en seng. Sådan en har vi nemlig ikke.

Min indretnings-afdeling i hjernen kører også på højtryk. Hvordan skal vi indrette os? Hvad skal males? Hvad mangler vi? Hvor skal Alfred have værelse? Hvor skal vi? Skal vi lave en spisestue eller et gigantisk legerum? Skal vi lave et gæsteværelse, og selv sove i den ene stue? Nyt spisebord?

Vi har faktisk ingen penge – og det er heller ikke fordi, at vi skal ud og købe vildt ind – men vi mangler alligevel et par ting, hvis alt skal være på plads.

Måske vi bare skal bruge krudtet på at flytte ind, og så se hvad vi føler vi mangler til den tid.. Luksus problemer, når man som os, bare er grundlæggende lykkelige for at have fundet os et sted at bo!

Tiden kan bare slet ikke gå hurtigt nok!

Men nok om det – har nemlig et spørgsmål til jer, der har fået børn med en, og som på den måde har forenet to familier. Din familie og hans familie (hendes, hvis man er i den konstellation). Hvad stiller I op med julen?

Hos os har det været svært at få kabalen til at gå op. Jeg vil gerne gøre alle glade, men den eneste der så ikke bliver glad, er jo mig.

Vi har dog fundet en løsning, og den skal jeg nok komme ind på senere. Men jeg er nysgerrig: hvordan får man familie-puslespillet til at gå op i julen?

20141025-103318-37998741.jpg

29 kommentarer

  • Maria

    Vi er nye forældre med en kabale der indebærer mine skilsmisseforældre, hans kernefamilie og min storebror der kører dobbelt-skilsmisse kabale som også skal passes ind. Så vi har besluttet at køre rent diktatorisk system efter koden min far, hans familie, min mor, hans familie. Slut. Og så en julefrokost 2. Juledag og måske frokost hos nogen d. 23. Vi har jo som sagt ikke prøvet det endnu og ved ikke om vi bliver stressede af det, men i så fald dropper vi d. 23 næste år. Julen skal handle om os og ikke alle andre. Og så er det altså ikke så vigtigt hvem man lige ser d. 24 tænker jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrissen

    Julen er altid svær, men heldigvis er vi ret enige om hvordan den skal fordeles. Nu er vi selvfølgelig også priviligerede studerende der har fri ml. jul og nytår, men vi skiftes til at være hos vores familier og gjorde det også før Frederik blev født. I år er vi hos mine forældre. Vi er der også 1. og 2. juledag og tager så hjem til svigerfamilien d.27 og er der i et par dage.

    Det to første gange i Frederiks liv har hos familie henover nytåret også, men i år vil vi måske til sammenkomst med min skønne mødregruppe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor jeg forstår din spænding og utålmodighed!!! Men hvor bliver det bare skønt for jer:)
    Mht til jul: både min mand og jeg er skilsmissebørn (hans forældre er dog gode venner, hvilket hjælper på det), og min mand har sønnen, Oliver, fra et tidligere forhold, så det er lidt af en kabale! Vi prøver at fordele sol og vind lige, men det er fandme svært. Tidligere prøvede vi at lave en turnusordning, så vi var sammen med min mands familie, når vi havde Oliver og mine to familier på skift de andre år. Men nu hvor vi har Ane og palæet, vil jeg faktisk gerne være hjemme i julen, så tror det bliver sådan fremover. Vi holder det hjemme, og så er ALLE bare inviteret!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Åh den jul. Det er ej nemt. Vi er dog så “heldige”, at min mor arbejder fast aftenvagt og hvert 2. år arbejder hun juleaften. Det år har vi så to gange juleaften, da vi holder d. 23. med min familie og d. 24. med kærestens familie. I år er det vores søns første jul, og den bliver holdt med min familie, da min mor arbejde sidste år. Dette blev svigerfamilien så alligevel skuffede over, selvom vi holdt med dem sidste år (uden baby dog). Det er fandeme ikke let at gøre alle tilfredse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Åh jeg mangler også en del brikker i det puslespil. Det er lille fisens første jul og ALLE vil være sammen med hende denne dag, hvilket er noget a en udfordring med to skilsmisse familier ! Håber jeg kan finde en løsning her 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Mine forældre har altid gjort det sådan, at vi var ved min fars familie det ene år, og så min mors familie det andet år. Det synes jeg er en fair løsning, og det har fungeret for os 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Tillykke igen, kan godt forstå I glæder jer!

    Hos os siger vi hvert andet år hos min familie og hvert andet hos hans, også før vi fik børn. Da far nogle gange arbejder jul og ikke selv har meget indflydelse på det, så kan det rykke sig, hvilket desværre betyder at vi er kommet ud af rytme med mine søskende, som kører samme system. Dvs. at jul med min familie ikke er med mine søstre, hvilket først gjorde mig lidt trist. Men på den anden side, så ser vi dem alle mulige andre tidspunkter, og jeg er ret afslappet om julen, sålænge jeg hygger mig med nogle jeg holder af, så er det ikke så afgørende om det er min eller hans fam. Forstår dog godt dem, der har det anderledes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan dælme godt forstå, du er spændt. Jeg drømmer selv om ny (STØRRE) bolig at fordele mit afkom på, men det ligger ikke helt i kortene pt. Så må man jo drømme 🙂
    Mht jul, så kan jeg godt forstå det er et puslespil for mange. Især hvis der er skilsmisser og store forskelle i måderne at holde jul på. Vi er heldige hos os. Begge vores forældrepar er sammen og deres værdier/traditioner ligner hinanden. Desuden har vi begge større søskende, der har startet traditionerne med at skiftes til at holde jul hjemme og ude, så det faldt meget naturligt at hoppe med på den vogn. Hvert andet år det ene sted, hvert andet år det andet sted. Mine søskende (3 stk) og jeg har så delt os op, så mine forældre har os hjemme til jul 2 og 2. På den måde har de altid børn og børnebørn hjemme til jul. Aftalen er så, at den familie vi har set juleaften, prioriterer vi ikke julefrokoster med i mellem jul og nytår. Der ser vi den anden familie. Vi gider nemlig ikke ræse for meget rundt, da jeg også har fødselsdag mellem jul og nytår. Det fungerer super godt, det vigtigste for os har været at finde ud af, hvor / lidt vi kan overskue og så sætte rammerne derefter. Vi skal ikke please alt og alle, vi skal have ro på for vores egen og vores børns skyld. Er spændt på at høre om jeres løsning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Nu har vi ikke børn, så jeg er nok ikke heeelt målgruppen du efterspørger, til gengæld blev jeg først skilsmisse’barn’ som 18-årig, så mine forældre kan stadig ikke være i stue sammen, og derudover er min kæreste også skilsmissebarn. Der er altså fire sæt forældre at tage hensyn til. Plus seks hel og halvsøskende og deres familier, samt diverse bedsteforældre osv. Vi bor tæt på vores begges tos fædre, men alle andre bor langt væk. I år er der mange der har alle mulige andre planer, så der bliver det noget med en helvedes masse julefrokoster, men vi har allerede nu meldt at ud, at når vores første forhåbentlig er kommet til verden til næste jul, så må alle komme til os, hvis de vil være sammen med barn/barnebarn/oldebarn osv. Hårdt og diktatorisk: vi magter ikke at rejse land og rige rundt, så hvis I vil være med, må I opføre jer ordentligt, og selv stå for en stor del af arbejdet med at stable julen på benene, – bare fordi vi lægger hus til, står vi ikke også for al resten nemlig. Jeg mener bestemt godt man som børnefamilie kan tillade sig at være egoistisk i forhold til resten af familien, julen er børnenes fest og ingen børn synes om at bruge hele julen på transport..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis

    Efter vi fik vores datter i feb 2013, har vi holdt jul hos os selv med min lille familie. Min mands familie bor på Fyn, og dem besøger vi i december en weekend og holde jul. Vi gør det sådan, fordi det er nemmest for os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vi inviterer begge sider af familien, både forældre, bonus forældre og alle søskende og deres kærester. Nogle kommer og nogle kommer ik. Og ligesom sidste år uddelegerer vi maden, da vi ik gider stå med det hele selv. Så vil familien se barnebarnet, må de lege med på den. Og det gør de heldigvis. Og så er det også bare nemmest at være hjemme når bettefisen på under to år skal puttes. Sidste år var vi lige flyttet ind i vores hus og vores datter havde lige haft en seriøst voldsomt børneeksemsudbrud og blev stadig smurt 5-10 gange dagligt. Det bar vores jul præg af og min kære mand og jeg var en smugle presset og trælse på hinanden. I år håber vi at få lidt mere julefred 🙂

    Og så husk at julen kun er én dag ud af et helt år. Folk overlever nok hvis du vælger at gøre dig og din lille familie glade. Man skal ikke altid please alle andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vores familier er heldigvis ikke så sippet med jul. Og det er vi heller ikke. Og DET hjælper virkelig på kabalen. Vi har både holdt jule med begge familier på en gang (nemt og hyggeligt og ingen mangler nogen) og hos den andens familie uden eget genetisk ophav. I år bliver det med Mortens mor, deres familie fra Holte og nogle fælles venner langt ude i hammerbakker. Det var egentligt planen at bi skulle være hos mine forældre men da Mortens far næsten lige er strøget til himmels alt for tidligt, så føles det bare mest rigtigt at være sammen med den del af vores sammenbragte familie. Og det er der fuld forståelse for fra mine forældre. Hmm… Ja vi har det måske lidt for nemt på det punkt. Ingen har rigtig kørt sig selv op i familieidylkvalitetstids mareridtet. Og Tak for det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly

    vi skal også for første gang få julen med baby til at gå op i en højete enhed, og da både jeg og kæresten er skilsmissebørn og vi begge har forældre der ikke rigtig kan enes er det lidt svært. Men vi har været enige om at være lidt hårde og lade det hele foregå på vores præmisser. Vi er et eller andet sted dem der er mindst fleksible med lille baby og så videre. Så vi har “lejet os ind” hos min mor som er den eneste af vores forældre der ikke bor i lille bitte lejlighed og så inviterer vi bare alle derop. Så må de sgu lige ta sig sammen og være voksne hvis de vil være sammen med os. Og hvis der er optræk til gnidninger kan de få lov til at kære hjem til sig selv og sidde og surmule. Basta! Jeg insisterer på at alle skal kunne sammen bare en dag om året.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Oveni alt juleræset er vi også velsignede med en hel stribe december-fødselsdage; den 5., 7., 14., 20., og så vores egen dreng der bliver 2 år den 31/12. Så vores decembermåned er bare lidt presset – især fordi det så også falder sådan at hver gang der er rund fødselsdag i december, så er der to, fordi vi følges af to og to. I år er en af dem med rund fødselsdag den 7. og den 20. Suk!

    Vi har valgt selv at holde jul. Så vi inviterer alle og dem der har lyst kommer. Det fungerede fantastisk sidste år og vi slap foe at pakke barn og gaver i bilen. Men vores familier bor også i samme by som os, så der er ikke udfordringer med overnatninger. Den 25. holder vi en lille julefrokost med min familie om aftenen og den 26. med min kærestes familie. Så er alle blevet fordelt ligeligt. Og så fejrer vi fødselsdag den 31. om dagen og nytår/fødselsdag om aftenen. Og så trænger de voksne også til ferie 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Mortensen

    Både jeg og min kæreste kommer fra kernefamilier. Min svigerfar gider dog ikke jul så de holder lidt anderledes 24. Det er ikke så slemt som det lyder og som alle andre får det til at blive. Det involverer bare ikke juletræ eller julepynt og ingen gaver mellem far og børn. Svigermor giver gaver så de har aldrig manglet. Og maden er det samme som alle andre i dette land.
    Vi skiftes til at holde jul hos mine forældre og hos mine svigerforældre. Sidste år var vi hos svigerfamilien. Første gang i mit liv jeg ikke holdt med mine forældre men det gjorde mig ikke så meget. Mine forældre tager det også helt afslappet. På trods af at de sidder alene da min farfar døde for mange år siden.
    Vi gør så det at det hold vi ikke er hos d 24. Er vi ved d. 23. Og spiser god mad og de giver gaver til vores datter så de kan nyde at hun pakker dem op.
    Der er så også lige den krølle at min kæreste er sømand og kun hjemme hver anden jul. Så det år er vi selvfølgelig hos hans forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Hvert andet år har vi min kærestes piger fra tidligere forhold. De år holder vi med hans familie… Det er således enten hos hans forældre, hans bror eller hos os. Er vi hos os, bliver mine forældre og mine brødre inviteret.
    Hvert andet år er vi på Bornholm, hos mine forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kan godt forstå i længes efter at flytte, det samme gør vi, men krydser stadig fingre for at vi får det som vi vil have det.
    Mht jul, så komme vi begge fra skilsmissefamilier og i flere år har vi prøvet at få kabalen til at gå op, men på intet tidspunkt har vi (min mand og jeg) været glade og tilfredse. Så nu har vi taget en beslutning! Vi holder jul hjemme, os 4, og alle dem der har lyst er velkomne. Der er ikke længere noget der hedder mormors tur, farmors tur osv. De er alle voksne mennesker, og ønsker de at fejre jul med deres børn og børnenebørn (de eneste de har), så er de velkomne, ellers mp de blive væk. Måske lidt hårdt, men jeg gider ikke længere have mavesår over bedsteforældre der ikke får det som de vil have det! Nu vil vi have lov at bestemme over vores jul.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noomi

    Vi er så heldige at vi kan holde jul begge familier sammen. Vi skiftes til at være hos min mor det ene år med Martins familie (mor, stedfar, mormor, far og søster) som gæster og det andet år hos Martins mor med min familie som gæster. Vi har også enkelte gange holdt det selv med begge familier som gæster, men vi kan nu bedst lide at være gæster og ikke skulle tænke på oprydning og rengøring:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Tillykke med det nye sted 🙂

    Grundet uro og andre problemer i min familie, har vi altid fravalgt min familie. Og det bliver vi ved med også selv om vi har en lille en 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh den fandens julekabale. For to år siden havde vi et lille barn på 4 1/2 mdr så der var jeg ret “skrap” og vi blev hjemme de fleste dage og hvis familien ville se os, så måtte de komme til os. Sidste år tog vi afsted til alt hvor vi blev inviteret, hvilket resulterede i vi var afsted 5 dage i træk, det resulterede i en pige der var total overtræt pige juleaften der gik kold halv seks og gik glip af det hele! I år har vi igen en helt lille 2-3-4 ugers baby alt efter hvornår hun kommer til verden. Så i år bliver vi igen hjemme og tager afsted til så lidt som muligt! Vi havde faktisk aftalt inden jeg blev gravid at i år ville vi gøre det anderledes! Det andet gav alt for meget stress. Vi holder jul hjemme og hvis bedsteforældrene vil holde jul med os, så er de meget velkomne hjemme hos os. Vi er begge skilsmisse børn, så der er mange sæt. I år kommer min mor, lillebror og muligvis min søster og hendes kæreste. Også sætter vi foden i jorden på den del der hedder, bedsteforældrene vil se ungen pakke deres gaver ud!! To bad. Der bliver KUN pakket julegaver op d. 24 om aftenen og ikke lidt d. 22, 23, 24 og 25! Tror måske vi kommer til at træde nogen over tæerne, men nu siger vi altså stop! Ungen bliver jo snotforvirret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Tja, i år er vores første (rigtige) jul med Baby – vores lille Willi blev nemlig født ved middagstid juleaftensdag sidste år 😀 Så vi har også lige en fødselsdagsfejring, der skal passe ind i puslespillet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett Hansen

    Vi har mine forældre og min kærestes forældre som er skilt som vi har skullet fordele julen mellem. Siden vi fik børn har vi derfor haft en rytme der hedder mine forældre, hans far, mine forældre, hans mor osv.
    Nu er vi så i den situation at vi ikke ser hans far mere af komplicerede grunde og derfor går det nu på tur mellem mine forældre og hans mor. De år vi holder jul med hans mor (holder det hjemme hos os selv) så holder vi nytår med mine forældre og de år vi holder med mine forældre så holder vi julefrokost med hans mor en af juledagene. Alle virker tilfredse med den fordeling da vi så ses i julen/nytåret uanset.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender din frustration med plads, og glæder mig til, det bliver vores tur til at flytte i noget der kan rumme os. Fedt, at det er Jeres tur nu 🙂
    Julen er noget rod, efter i 9 år at have gjort hvad alle forventede af mig, har jeg gjort op med mig selv, at det er på tide, at spørge mig selv, hvad JEG ønsker for julen. Så gælder det jo om at lytte til sig selv, og kunne tåle at få lidt verbale tæsk fra modstanderne, af de beslutninger der træffes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jamen indtil nu har vi kørt skiftevis – Altså et år ved hans forældre og efterfølgende et år ved mig.

    Nu er bette skid dog kommet, og vi har snakket om at det nok er sidste år vi gør dette – herefter bliver forældrene inviteret til juleaften, så må de jo selv om hvorvidt de vil komme eller ej. Vi tænker mest på at hun ikke skal rykkes frem og tilbage i en bil, når hun burde lege med sine gaver og spise pebernødder…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Vores forældre bor i hver sin ende af landet, så det er meget simpel. Hver andet år hos min familie og ditto ved hans familie. I år skal vi være hos min familie, så tager vi påsken hos hans forældre. Men det er da et puslespil..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det er en svær kabale og nok også en man skal være enig med sig selv om, ikke kan gøre alle lige lykkelige.
    I år har jeg været ego-jan og besluttet at vi holder jul hjemme i vores (nye) lille lejlighed og så må dem der har lyst komme. Så må bedsteforældre, svigerforældre og søskende blive enige med sig selv, hinanden, ægtefælder, kærester og hunde om hvad de har lyst til. Min 2-årige tror jeg er ret ligeglad (eftersom hun stadig ikke ved hvad jul er, men tror at min veninde Julie er det samme som julemand, ved ikke engang hvor hun har hørt om julemanden?), min kæreste er glad for at jeg har taget en beslutning og nogen skal nok komme og fejre det med os, det er jeg sikker på.
    Hvad vi gør næste år kan jeg ikke svare på, tror desværre det er en kabale vi kommer til at måtte lægge hvert år, så må vi bare se om ego-jan igen sender den videre eller hvad der kommer til at ske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg er så lidt i den omvendte situation. Jeg er skilsmissebarn, men da jeg mistede min far for 7 år siden, så har jeg ligesom kun min mors side at forholde mig til (har ikke min farmor og farmor mere). Dvs. at min familie faktisk kun er min mor, (voksne) lillebror og mig.

    Så det kan næsten blive for småt, men min kæreste kommer derimod fra en rigtig kernefamilie med intet mindre end 16 fætre og 2 kusiner (og bedsteforældre, mostre og onkler) alene på hans mors side, og alle bor mere eller mindre i Østjylland. Så når jeg har holdt jul med mor og lillebror, så cykler jeg (som regel 1-2 om natten) hjem til min kærestes forældre + familie, hvor jeg så hygger videre i et par timer.

    Det fungerer rigtig godt for mig, især da julen som regel er fyldt men eksamen, så det er rart ikke at rykke så meget rundt til alt muligt familie.

    Når der en gang sker en familieforøgelse, så tror jeg bare at min mor og bror kommer med hjem til min svigerfamilie, som de heldigvis har et rigtig godt forhold til.

    Så husk, at selvom det kan være svært at gøre alle tilfredse, så husk på at det faktisk er et privilegium at være i den situation. Julen kan være en ensom tid for mange, som ville være lykkelige bare for at kunne holde jul med nogen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miss_Varming

    Mit umiddelbare indspark til denne dialog er at i skal så taknemmelige for at i har en familie og ovenikøbet saftsusme også en masse der næsten kæmper for at ses med lige præcis jer… I er meget priviligerede! Jeg er mor til en fantastisk pige på 5 hvis eneste “bedste” er hendes mormor. Min far er gået bort hendes farmor og farfar er meget gamle… Så vi sidder 3 juleaften og vi storhygger os, men for pokker hvor jeg savner at have en stor famile og julefrokoster i juledagene osv. Så sæt pris på jeres dilemma. Jeg ville ønske jeg havde et her i julen…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal vi ikke stikke til søs, skat?