Når det brænder indvendigt.

Der er rigtigt mange som spørger ind til mit arbejde. Min uddannelse. Hvad jeg laver.

Jeg tøver altid med at svare, fordi jeg ikke har meget at blære mig med.

Jeg har en snart 10 år gammel uddannelse, som jeg aldrig kommer til at bruge igen.

Jeg har brugt 8 år på at lave noget jeg hadede som pesten. Følelsen af at servicere folk på et meget overfladisk plan, var tæt på at koste mig lysten til at arbejde ever igen.

Da jeg uddannede mig indenfor salg dengang, var det fordi jeg ikke vidste bedre. Jeg vidste ikke at prisen for at sælge tøj var høj. Eller meget ironisk, utroligt lav.

Den løn, som de smilende ekspedienter du møder ude i butikkerne, får. Den er elendig.

Eller det sure fjæs du møder ude i butikkerne, synes jeg er berettiget. Det er ene og alene min mening, skal I huske. For det er et utaknemmeligt arbejde at stå i butik.

Aldrig nogensinde har jeg oplevet værre omgivelser at arbejde indenfor. Pauser er en by i Rusland, lønnen er urimelig og arbejdstiderne er forfærdelige. De verbale overfald man får, som ansigt udadtil er så unfair.

Den timeløn jeg får i dag, som piccoline, er den samme som jeg fik som butikschef efter endt uddannelse og gode erfaringer.

Nok om det – for det som folk beder mig om at svare på, der har jeg ikke noget svar.

Jeg VED ikke hvad jeg skal lave. Jeg har absolut intet interessant at byde ind med, når folk viser deres interesse for hvad jeg laver. For jeg har et job, som udelukkende giver mig mad på bordet. Intet andet. Jeg elsker ikke at gå på arbejde. Det er hurtigt ind, hurtigt ud. Jeg er nederst i hierarkiet – den man brokker sig til, når der ikke er mere skyr, frisk frugt eller hvis der mangler kaffe. Det er, kort sagt ikke noget man blærer sig med til andre.

Man behøver ikke være klog for at vide, at det job jeg har nu, er midlertidigt. Det er heldigvis også bare et barselsvikariat. Og det har været godt for mig at starte nænsomt op. Men realiteterne bider mig hårdere og hårdere i røven.

Jeg er for god til det job jeg har nu. Så god, at jeg ikke engang er særlig god til det. For det er ikke sjovt. Det er ikke udfordrende. Det giver mig absolut intet – udover penge på min konto hver måned. Og det er også ok for nu. Men når vikariatet ender, så håber jeg at jeg har fundet noget som jeg godt kan lide!

Så det er forhåbentligt svar nok, til de af jer, som er nysgerrige omkring hvad jeg laver. Jeg laver ingenting 🙂

I hvert fald ikke noget som er værd at nævne, når man skal stifte bekendtskab med hvem jeg er.. Jeg er langt mere end hvad jeg laver.