Intet nyt er godt nyt!

BAMBI!

Jeg har aldrig været den type dame, der gav særlig meget for det der med at dame-pynte sig. Fik en overgang lavet negle, og jeg har også haft fornøjelsen af at blive sprayet ind i selvbruner.

Men så vokser neglene ud, og selvbruneren begynder at skalle af i store plamager. Ikke særlig fedt, egentlig.

Så meget for at forsøge at være pænere.

En dag skrev en anden sød dame til mig, om ikke jeg kunne tænke mig at få lavet mine vipper. Først tænkte jeg ’Åh gud, nej’ for jeg kunne lige se det for mig – kunstige øjenvipper har jeg også forsøgt mig med, og det var mest sådan en festlig ting, hvor man gik all in og lignede en drag og i løbet af natten alligevel kapitulerede og rev dem af ude på dametoilettet, fordi ens øjne kløede og kløede.

Men hun forsikrede mig om, at jeg burde give det en chance – og hun advarede mig så også om at det godt kunne gå hen at blive en reel afhængighed når man først havde prøvet dem.

Så jeg troppede op i klinikken ude i Valby, hvor jeg først fik renset mine egne vipper og så gik behandlingen i gang. En efter en satte hun fine og tynde silkevipper på mine egne – og selve behandlingen tog ca. halvanden time.P5130040

Jeg havde ikke sagt noget til Svenne om at jeg skulle have lavet dem, og der gik da også nogle dage inden han rent faktisk spurgte hvad i alverden der var sket. Han havde nemlig kigget ekstra meget på mig i de dage og til sidst spurgte han hvad der var sket:

’Har du fået lavet eller andet med dine øjne? Du står ret skarpt, for tiden’?

I mandesprog betyder det vist bare at man ser lækker ud.

Den første uge var jeg panisk angst for at røre for meget ved dem. For man kan ikke mærke at de er der – og jeg er typen der klør i mine øjne med hele klør fem knyttet sammen, så det var lidt af en udfordring. Og en aften glemte jeg det helt, og grattede derfor løs i godt 10 sekunder, hvorefter jeg så kom i tanke om det. Fuck! Men der skete ingenting. De sad der stadigvæk alle sammen.

De falder selvfølgelig af lige så stille og roligt, i takt med at man naturligt også taber sine egne. Men det sker ret gradvist, så der er en god balance. Jeg fik en opfyldning godt 5 uger efter, og den tid passede meget godt. Der var i hvert fald ikke så mange vipper tilbage på mine egne.

I 5 hele uger slap jeg for at bruge mascara – og mine morgenrutiner blev helt, helt anderledes. Det gør virkelig noget ved ansigtet – jeg så knapt så træt ud og mine typiske vaner med makeup ændrede sig også, da jeg ikke længere havde brug for min mascara.

Hun fik ret – pis også! For jeg er virkelig blevet glad for det, og jeg tror ikke at jeg undgå at få det lavet igen og igen.

P5130022

P5130036

P5130088 Kristina laver silke vipper, hvilket giver mere fylde og farve til ens egne vipper samtidig med at de ser naturlige ud og ikke fucker med ens egne vipper.

Et helt nyt sæt vipper hos Kristina koster normalt 995 kr – og Kristina giver kamp til stregen når det kommer til priser på vipper i silke. Normal vis ligger de en del højere.

Kristina tilbyder en ekstraordinær pris til mine læsere, så man får første behandling til kun 695,- Man skal bare skrive til hende, at man har læst anbefalingen på min blog.

For god ordens skyld vil jeg påpege, at jeg fik den første omgang gratis, men at jeg efterfølgende selv har betalt for opfyldning. Ergo er jeg super glad for resultatet og Kristina får de varmeste anbefalinger med herfra.

Jeg glæder mig til at gå sommeren i møde, med bambi-øjne og uden brug af mascara J

I kan booke tid på tlf. 22880023 – og klinikken ligger på Gammel Jernbane vej 1, 2500 Valby – og tilbuddet gælder til og med d. 15. juni 2015.

8 kommentarer

  • Mette

    Åh jeg ville så gerne prøve bambilooket, men er også ‘bange’ for at blive afhængig og en opfyldning hver 5.uge vil kunne mærkes på budgettet. Det ser super flot ud til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det drømmer jeg også om! Men har indtil videre været for nærig, især fordi jeg også har på fornemmelsen, at det er afhængighedsskabende… Er i hvert fald rimelig misundelig på dine lange, fine vipper!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Min barndomsveninde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kan du ikke få hende til at anbefale én kollega i Århus?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Det vil jeg også gerne vide… Og gerne til samme start-pris… 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sal

    Vil bare lige sige at jeg for et hakvt år siden, fik lavet præcis det samme som dig, og var lige så hooked som dig. Fik det lavet flere gange i træk, og elskede det! Men efter 4 måneder kunne jeg se at flere af mine egne vipper var knækket helt nede ved øjets og mange faldet af. Nu, næsten 3 måneder efter at jeg fik taget dem af, har jeg stadig store huller i mellem mine vipper, og det ser ikke ud som om der er nye på vej, hulk… Må sige at jeg gjorde alt efter bogen med hensyn til pleje og behandling af vipper, og havde fået lavet det på et af de førende steder i København alligevel skete dette . Bare lige en kærlig advarsel!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor er det altså smukt – jeg kan godt forstå, at du er blevet noget nær afhængig! Jeg ville ønske, at jeg boede lidt tættere på Valby, så jeg kunne få glæde af den virkelig skarpe pris (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej hvor ser det lækkert ud, virkelig et fint resultat!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intet nyt er godt nyt!