3 ugers ferie og tilbage til hverdagen!

Alfred har haft ferie i 3 uger! Wow, jeg synes fandeme det er mega fedt! I mandags røg han tilbage i vuggestuen, og allerede fra dér, faldt han tilbage i rutinerne dernede og havde det helt fint med at være tilbage.

Nu kan vi se tilbage på 3 uger, hvor han har været i fokus, selvom jeg stadig har været ‘på arbejde’ – for det har jeg! Men jeg har jo mulighed for at rykke rundt på mine timer, så jeg har tilpasset mig efter at han var hjemme.

Han har ikke kunnet berette om flyveture sydpå, eller storslåede ture rundt omkring – men han har haft det som blommen i et æg. Han har haft besøg af bedsteforældre og været en tur på Fyn, og så har han ellers fået lov at være hjemme og slappe helt af, med absolut intet på dagsordenen. (Udover at lege med tog, selvfølgelig)

Har ikke tal på hvor mange ‘vandgaboner’ vi har kastet, rutsjebaneture vi har taget eller tal på hvor meget kage vi har spist. Og jeg aner ikke om han har fået læst nok bøger eller set for meget TV. Og jeg er ligeglad 🙂

Det er hans første rigtige ferie, hvor han har haft 3 uger i træk. Og jeg tror at han nød dem. Eller det er jeg sikker på han gjorde. De har indeholdt masser af tid med hans mor og far, samt andre der er tætte med ham. Så det er helt perfekt. Jeg håber den samme mulighed byder sig næste år, selvom vores boligsituation og sådan, nok ser en hel del anderledes ud til den tid.

Hvad angår de voksne herhjemme, så er 3 ugers hyggelig samvær lidt en udfordring, men synes faktisk at vi har klaret det okay.

Det der så står øverst på listen nu (udover at vinde i lotto) er at finde en bolig til Svenne… Og jeg må indrømme at jeg mest bare har lyst til at sætte mig i fosterstilling og rokke frem og tilbage. For jeg synes sgu ikke lige at en boligjagt er sagen. Dem har vi haft så rigeligt af indenfor de sidste par år, og de trækker tænder ud. Alle tænder. Troede lige at vi var sat, og at jeg blot kunne læne mig tilbage og nyde det faktum, at jeg endelig fik opfyldt ønsket om en fast bopæl, der oveni købet var min egen.

Lige nu går jeg og leger med tanken om at leje et af værelserne ud. Mest fordi jeg ikke kan se, hvordan jeg skal kunne lægge alle de penge selv, denne lejlighed koster. Men det er bare ikke en nem beslutning? Jeg ville jo lukke et andet (fremmed) menneske ind i Alfreds liv, og det ved jeg sgu ikke om det er en god ide?

Især ikke, når han skal vænne sig til at hans mor og far ikke længere bor under samme tag. Men jeg ved også hvordan jeg har det med at være fattig hele tiden, og hvis en logerende er svaret, så vil jeg ikke udelukke den mulighed.

Man skal jo så heller ikke undererkende det faktum, at ikke alle er skide interesserede i at dele hus med en to-årig, så det er også noget jeg skal have med i mine overvejelser. Alternativt kunne man lave et mini-kollektiv, hvor en anden bitter og sur fraskilt kvinde flytter ind, men så tror jeg måske bare der går for meget rødvin i den, og lige pludselig ender man med at sidde og høre Jeff Buckley og aldrig komme videre med sit liv.

Da jeg var 18, og lige flyttet hjemmefra, havde jeg nemlig fornøjelsen af at dele en kælderlejlighed med en gut, der (selvom han var pæn) netop var blevet skilt fra sin kone. Hun var sådan en sur kusse, der nægtede ham at se datteren – og det resulterede i, at han flyttede ind med tanken om at være mere zen og leve et simpelt liv. I kodesprog dækkede det over at han ikke ejede hverken service, møbler eller andre materielle ting – så han brugte bare mit. Og når han vaskede op, så var han typen der vaskede op med håndsæbe og bare lod det stå og tørre – med det resultat at der var rander og fedtede plamager på alt.

Han ejede heller ikke håndklæder, så det var også noget jeg fandt ud af at vi delte.

Han tog timerlange karbade med levende lys, og hver aften sad han i stuen og skrev breve til gud, mens han hørte… Ja, Jeff Buckley. Og røg store joints.

Jeg boede der ikke så længe, kan I nok gætte jer til!

Så jeg ved ikke om jeg bare skal droppe den ide, og så komme på en plan der indebærer at jeg bare kan køre dollars ind hver eneste måned. Men det er også en dyr pris at betale for Alfred.

Beslutninger, beslutninger, beslutninger!

Gode råd modtages med kyshånd og god karma!