Mest af alt holder jeg af hverdagen.

Jeg har aldrig set mig selv som den helt store drømmer… Men efter jeg er blevet det her voksen, så ved jeg at DET er jeg. Det er bare ikke storslåede drømme, som når andre drømmer om at bestige verdens højeste bjerg, eller redde hele verden.

Jeg har fundet ud af, at små drømme også kan bidrage med noget – og at man ved at realisere de her små nogen, sagtens kan gøre en forskel. Jeg har realiseret en lille drøm om at arbejde med noget jeg godt kan lide. At jeg så pt er fattigere end en kirke-rotte, det er så en anden sag. Men alene det at have skabt et fundament, hvor jeg har taget en omvej langt udenom universiteter og skoler det er egentlig meget fedt.

Når det kommer til at drømme, så har jeg altid to afdelinger:

Hvad ønsker jeg for mig selv rent fagligt?
Hvad ønsker jeg for mig selv personligt?

Det første er en sær størrelse. Jeg har nemlig aldrig drømt om noget specifikt. Ville sådan ønske at jeg havde været det der barn, der voksede op med tanken om at jeg bare SKULLE være noget specifikt. For så kunne jeg være gået i den rigtige retning. I stedet gik jeg i mange retninger og endte så med at spilde en del år i en helt forkert branche.

Helt tilfældigt opstod det her med at skrive. Og selvom jeg ikke kan sætte et eneste komma rigtigt, så er jeg alligevel landet det helt rigtige sted. Jeg har så også haft friheden til at dyrke det, da jeg har været i et forhold hvor det blev accepteret at det var det her der var mit job – i hvert fald langt hen ad vejen. Selvfølgelig har jeg haft deltidsjob ved siden af i perioder, ellers kunne hamsterhjulet ikke køre rundt.

Det spiller selvfølgelig også en rolle, at jeg har skullet bidrage til en fælles økonomi. At vi var to om udgifterne. Det er vi ikke længere, ergo er det mig der skal spytte alt i baljen ene og alene. Ergo skal jeg virkelig, virkelig stramme mig an og lave om på rigtig mange ting. Det er også okay. Og det er en proces der er i gang lige nu.

Jeg drømmer selvfølgelig om at blive ved med at skrive – skrive min bog, måske endda flere. Så drømmer jeg om at drive bloggen videre på en anden og ny måde – men det er ikke noget man sætter sig ned og beslutter sig for. Det er noget der sker i takt med at ens liv ændrer sig. Så det er spændende at se, hvilken vej bloggen vælger 🙂

Når det kommer til det private, så er det nok der jeg drømmer mest. For et år siden ramlede hele min verden. I hvert fald den verden jeg kendte. Av, det gjorde ondt på så mange planer – og jeg forstår ikke hvordan jeg kom igennem det.. Har lige lavet et interview til et dagblad om sorg – sorgprocessen omkring når ting går i stykker. Og det faktisk meget lærerigt at blive grillet af en journalist 🙂 Haha, hun grillede mig på ingen måde – det jeg mener er, at man bliver stillet nogle spørgsmål man egentlig aldrig har stillet sig selv. For hvordan var min sorgprocess egentlig?

Jeg startede ud med at ligge i fosterstilling i et par måneder. Jeg følte det virkelig. Alt fra bitterhed, afmagt, jalousi, virkelig dybfølt vrede – til glæde og lettelse. Alt sammen blandet med rødvin og blå kings – og en masse grådkvalte samtaler med dem der gad lytte.

Sådan en omgang stiller man sig ikke frivilligt i kø til igen. Så det er også med blandede følelser, at jeg overhovedet har taget mig selv i hånden og fulgt mig selv ud på markedet igen. Og det er helt, helt vanvittigt at jeg overhovedet tillader mig selv at åbne op for muligheder når det kommer til det modsatte køn. Jeg må være bindegal.

Men så kommer vi også til den sidste og aller mest vigtige ting jeg drømmer om. Nemlig kærligheden. Hold nu fast hvor vil jeg den gerne. Jeg har jo noget af den. Jeg har Alfred, som i dén grad er hovedpersonen og som ultimativt er mit livs kærlighed. Men jeg mangler også en der kan sende noget retur. Man kan vel sige at Alfred er hovedarterien, som sender kærlighed rundt i min krop, men at min M.I.A-mand gerne skulle ind og have jobbet som vene, og dermed sende noget kærlighed IND igen. Ved ikke om det er totalt volapyk – men jeg mener jo at man skal modtage kærlighed for at kunne give den videre. Og når jeg giver så meget kærlighed, omsorg og tryghed til mit barn, og ikke selv får fyldt op på den konto, så går den altså sommetider i nul.

Så jeg drømmer om hverdagen. Jeg drømmer om simple ting – en at drikke kaffe med. Og som gider drikke den med mig. Jeg vil egentlig bare gerne dele mit liv med en, som jeg elsker og som elsker mig. Og så gider jeg måske endda at føde nogle (flere) børn og sådan noget. Jeg drømmer ikke om at blive reddet eller blive forsørget. Jeg vil bare gerne deles. Om hverdagen.

Hvad drømmer I om?