Om at dø, uden at dø af det.

Det er blevet mandag, efter en dejlig uge der har været fyldt op med gode ting. Mandag i lige uger er altid lidt hellig for mig – der skal jeg helst undgå aftaler. Det er der jeg dribler ned i børnehaven med Alfred og afleverer ham til en uge hos sin far. Derefter er det blevet lidt af en tradition, at jeg på vej hjem køber en kop kaffe med hjem og går lidt i hi.

Det er lidt forskelligt hvad jeg laver – oftest kryber jeg ind i min seng med min computer og stener en eller anden serie. Mental og fysisk genstart. Ofte køber jeg også ind til ugen, og jeg er begyndt at lave rigtig aftensmad til mig selv – og jeg nyder endda at gøre det. Hører musik, skænker et glas vin og lader mine hænder arbejde med friske grøntsager og den slags.

Ugerne uden Alfred kan være meget forskellige – nogle af dem går, uden at jeg er særlig social – andre bliver brugt på de gode mennesker jeg har i mit liv.

I lørdags havde jeg en date med min ældgamle veninde fra Silkeborg – som jeg ikke har set i evigheder. Mest fordi hun har boet i Jylland de sidste par år. Nu er hun så vendt tilbage til København, og det er mega rart. Hun er, udover at være et af de mest festlige mennesker, også en af de eneste i min omgangskreds der har sniffet lidt til de hårde dele af voksenlivet. Barn, skilsmisse, fordeling af barn osv. Og det er virkelig dejligt at tale med nogen der på alle måder har været igennem det samme som en selv.

Så der kom vin og sandheder på bordet. Og samtalerne var sindssygt gode, og tror vi begge to fandt det rart, at tale med nogen der kunne sætte sig ind i hvad man gennemgår, når alt pludselig bare falder fra hinanden. Hun kunne på alle måder relatere til mit udsagn om, at skilsmisse – og alt hvad den bringer med sig – lidt føles som om man dør, bare uden at dø.

Meget af snakken handlede naturligvis også om hvordan man kommer videre derfra. Og fordi vi begge to er typer der er følsomme og stærke på samme tid, så er det bare mega rart at sidde overfor mennesker der er i samme båd.

Søndag morgen var jeg underligt frisk, den hele flaske vin taget i betragtning. Altså en hel flaske hver! Og jeg gik i sommersolen mod Vesterbro, hvor jeg skulle mødes med en anden veninde på et af de mange loppemarkeder sommeren i København jo byder på. Tror dog det er første gang jeg har oplevet at besøge hele 3 styks, uden at købe en eneste ting! I stedet fandt vi vej til Botanisk Have, hvor vi slikkede sol og slappede af, mens hendes søn sov i klapvognen.

Under vores solbadning fik hun påpeget, at jeg da vist var ved at blive lidt små-fed  – og først lagde jeg ud med at blive virkelig fornærmet, men faktisk har hun lidt ret. Tror jeg har taget 5-6 kilo på siden januar – men når man tænker på, at jeg vist vejede omkring 40 kilo dengang, så er det mest noget jeg anser som et sundhedstegn. Problemet er bare at det hele sidder på maven, og at jeg egentlig godt kunne ligne en der var godt 4-5 måneder henne… Den lader vi lige stå lidt.

Ergo skal jeg lige finde en balance hvor jeg ikke bliver ved med at tage på – for jeg er ikke så stor. Mine 160 centimeter har det godt hvis jeg vejer omkring de 48-50 kilo. Nu skal jeg så bare have fordelt de der kilo som i form af pizza, pasta og fedtede sager har sat sig lige på midten. Og i og med at jeg fylder 31 år i morgen, så jeg jeg ikke blive ved med at tro, at muskelmasse og styrke kommer af sig selv. Eller at min røv bliver fast mens jeg ligger og ser Netflix.

Denne uge står derfor på mindre pizza, og mere grønt. Mindre Netflix og flere cykelture. Flere aktive timer med Alfred og måske jeg prøver det der med at løbe mig en tur…. Gys.

Hav en dejlig mandag derude 🙂

I mangel på nyere billeder, så får i et billede af en tyk Alfred. Tænker at hans deller passer meget fint til emnet 🙂