Going out!

Et ærligt indlæg omkring bloggen.

Sidder her i stearinlysets skær. Er glad – og jeg har netop svaret på de sidste mails. Jeg var jo så mega provokerende i mit indlæg i går hvor jeg opfordrede jer til at klikke på enkelte links, og så ville jeg love at jeg ikke ville udgive et eneste indlæg omkring Black Friday.

Det kommer jeg heller ikke til 🙂

Jeg er fandeme glad for at jeg sidder i Schweiz lige nu. Ergo er det begrænset hvor meget jeg er på Instagram og Facebook – i hvert fald ikke lige så meget som jeg plejer.

Men jeg tænkte, at jeg lige ville lukke jer lidt ind i, hvorfor jeg gør som jeg gør.

Jeg har nemlig brugt utallige år og måneder, på at overbevise mig selv om, at min blog i hvert fald ikke duede til det der affiliate-halløj.

Og på dagen i dag, hvor samtlige bloggere i hele DK har bombarderet jer med tilbud og rabatter, så ville jeg egentlig bare tune ind og fortælle lidt om, hvorfor jeg har valgt at benytte mig af konceptet på det seneste.

Jeg gør 2 ting:

Jeg venter på, at der kommer en eller anden form for sindssyg rabatkode. Så smider jeg et indlæg op, blot for at gøre opmærksom på det – men sgu også for at være flink. For som blogger, der får vi altså kastet rabatkoder efter os, som var det havregrød fra en 1-årig – og så er man fandeme et fucking skarn, hvis ikke man deler det med sine læsere.

Men, naturligvis, så er der vel altid en bagtanke fra bloggerens side… Vi vil skide gerne tjene på jeres køb. Men det man skal forstå, det er, at vi aldrig – ALDRIG er sikret noget som helst.

Hvis I køber noget via vores affiliate links, så går der altså op til 3 måneder før vi ved om det overhovedet har givet noget som helst. For selvom I køber noget, så har I jo en returret – og hvis I returnerer varen, så har bloggeren ikke tjent en eneste krone.

Jeg er stadig i forsøgsstadiet, men jeg kan løfte så meget, at jeg for første gang, EVER – har kunnet betale de fleste af mine regninger. Og det er på grund af jer – og mit forsøg på det der affliliate. Så jeg vil atter bare sige, at jeg er mega taknemmelig for, at I støtter op og klikker løs. For mange af gangene, der bruger jeg faktisk kun reklamelinks, hvor jeg bliver betalt af kliks, fremfor køb. For så koster det ikke jer en skid. Og den tanke kan jeg godt lide. På en eller anden måde, så tænker jeg, at det er en form for ‘giving it back to the blogger’.

Den tanke kan jeg godt lide.

For jeg har skrevet løs på domænet her i 6 år nu, og de første 5 år, der tjente jeg ikke en skid. Der var det bare en hobby. Det er det ikke længere, men det betyder heldigvis ikke, at jeg ikke nyder det mindre nu.

Hvis alt det jeg har skrevet er ren volapyk for jer – så kan jeg kommer med et eksempel her:

Blogger (mig) smider dette link ind: (reklamelink) Klik HER hvis I vil se mine bryster (JOKE, HVIS NOGEN SKULLE VÆRE I TVIVL) Til gengæld kan i se en ret så fin kjole til 169 kr….

Hvis I klikker på linket, og jeg skriver at det er et reklamelink, så tjener jeg en lille krone (eller oftest mindre).

I må ENDELIG spørge, hvis I har nogle spørgsmål omkring alt det her affiliate… For som læser kan jeg KUN forestille mig, at det er svært at finde rundt i. Det synes jeg i hvert fald det er som blogger.

Nå, nu skal jeg tisse – og jeg undrer mig over hvor schweizeren bliver af…. Her sidder man og prøver på at se lækker og relaxed ud – som i den seneste time – men han er stadig ikke kommet hjem. Hmm.

Men til gengæld har jeg lokket ham med ud på aftentur i hans ladcykel. Det glæder jeg mig til. Dem er der ikke mange af i Zürich, så det er altid lidt af en oplevelse. Skal lige have ham lokket ud til vandet.

Tror det er ret pænt her til aften. Vejret er godt, og selvom vi er højt oppe, så er temperaturen stadig lige omkring de 8-9 grader.

OOOOOOOG, måske skal vi ud og kælke i weekenden. Noget siger mig, at det er LIDT sjovere i Schweiz end hjemme i DK.

Ærgerligt at jeg ikke tog min røvkælk med……

20160224-193123-70283303.jpg

 

6 kommentarer

  • Mette

    Håber den dejlige schweizer snart dukker op ❤ Gad godt vide om man bare kan klikke løs som en gal eller dine samarbejdspartnere er så snu at du kun bliver betalt for ét klik pr. ip-adresse….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Jeg vil hellere klikke 100 gange på et link og det giver dig lidt til sparegrisen end jeg vil se endnu et must have indlæg et eller andet sted! Synes du gør så fint opmærksom på at du får penge pr klik og der er indhold i dine indlæg og ikke bare en kort tekst om at det her ville passe peeeerfekt på reolen ved siden af Kähler vasen 😂
    Så keep up the good work og så lover jeg at klikke på de links der giver dig penge. Køber ikke ret meget på webshops så der får du ikke meget ud af mig 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det kunne være fint, hvis du lavede en side, hvori vi kunne finde ‘faste’ links, hvis vi gerne vil støtte din blog fx links til Boozt og Asos. Det gør det nemt som læser i hvert fald. Du kan ligeså tjene en skilling når jeg alligevel klikker ting hjem fra internettet 😉 Keep up the good work. Vi er mange der hepper på dig, og håber at have dig på bloggen i 6 år mere (mindst).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Har godt set, at f.eks Miriam har sådan en side – jeg ved nu ikke ….er stadig ret meget på forsøgsniveau omkring alt det forretningsmæssige, men jeg tager alle gode råd ind! Så tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck ordet Røvkælk, er egentlig godt.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Going out!