24 timer uden en smartphone!

Det kan være lidt af en prøvelse, hvis man som jeg er lidt glad for min telefon. Har ikke tal på, hvor mange gange jeg bruger den på bare en enkelt dag.

Men en kold tyrker er altid godt for ét eller andet. For det betyder, at man lige tager en time-out fra noget, der måske fylder lidt for meget i ens hverdag.

Men jeg har for længe, længe siden besluttet mig for, at min telefon ikke må stjæle opmærksomheden fra det at være nærværende. F.eks tager jeg den sjældent med mig ud, hvis Alfred og jeg er på legepladsen. Min irritation over andre forældre – som står og ‘kigger’ på deres børn der leger – det gør de vist kun hvis de har groet øjne på toppen af hovedet også, for de øjne de har i midten af hovedet, de kigger oftest bare ned på deres telefon, mens ungerne leger.

Nu skal dette indlæg ikke handle om, hvor skidt jeg synes det står til på legepladser eller andre steder, men jeg ville sådan ønske, at mange forældre var bedre til at være til stede når deres børn er i nærheden. Det er i hvert fald ofte at jeg oplever, at børn står og skriger efter opmærksomhed, til en mor eller en far, der er dybt begravet i telefonen, eller rent faktisk snakker i den.

Der er naturligvis plads til det hele, men jeg synes nu stadig, at det ville klæde de fleste, at være til stede. Børn kan faktisk skide godt lide deres forældre. Og de elsker også, hvis man vil lege med dem.

I denne uge har jeg haft Alfred hos mig, og det har været en rigtig god uge. Naturligvis har vi også haft nogle udfordringer – han er i et lidt underligt humør for tiden. Der er ikke langt fra grin til gråd, men tilstedværelse, tålmodighed og nærvær vinder altid. Naturligvis er der også (mange) tidspunkter, hvor jeg virkelig godt kunne have brugt et ekstra sæt arme – og et ekstra par ører – en der kunne hjælpe med at svare på rigtig mange ting, og måske også et ekstra sæt ben, så det ikke kun var mig der skulle løbe i pendulfart frem og tilbage mellem stue, køkken og WC, fordi folk er sultne, skal skide eller have hjælp til lege-konstellation nummer 1000. Jeg har ikke spist så meget de sidste par dage, fordi jeg simpelthen ikke har orket. Trænger desuden også til et bad.

Han er ekstremt mor-syg for tiden, så jeg får sjældent lov til at bevæge mig væk fra hans synsfelt. Og endnu mindre lov til at tisse alene, eller bare drikke min kaffe inden den bliver kold.

Mange ville sige, at jeg bare skal tage mig sammen og disciplinere ham med hård hånd, men det er nemmere sagt end gjort. Den slags er en del nemmere når man ikke står alene med lorten. Selvfølgelig ved jeg godt, at det hjælper på den lange bane, men jeg ved også at hvis jeg prædiker dette til et forum med familier bestående af to voksne – og så til familier hvor man kun er en – så er der stor forskel på hvor stor eller lille forståelsen er.

Denne her lille udfordring – som jeg i øvrigt fik stillet af Huawei, har faktisk ikke betydet alverden for mig. For det var en selvfølge i forvejen. Det jeg synes er mega rart dog, det er at sende tanken videre i systemet. En opfordring til at være mere til stede, og lade telefonen blive hjemme <3

Jeg vil hermed gerne give en opfordring videre på vegne af Huawei!

Man kan nemlig deltage i en konkurrence på deres Facebookside, hvor man kan deltage ved at uploade en kommentar (gerne med billede), om hvor lang tid man selv kunne undvære den, og hvordan det var. Man kan vinde billetter til den nye Star Wars film, ved at deltage med hashtagget #bepresent i sin kommentar på deres side 🙂