Status.

Ved sgu ikke helt hvor jeg skal starte!

Ville ønske at jeg kunne fortælle, at der bare er glimmer og sand livsglæde i min lejr.

Men der en masse kaos, som jeg i øjeblikket forsøger at finde rundt i. Det er både praktiske ting og følelsesmæssige ting – begge ting er noget jeg tager alvorligt hånd om i disse dage.

I forgårs var jeg til min allerførste terapi-session i årevis. Og jeg gik derfra helt let og glad. Nok en kombination af overhovedet at være taget af sted – men også fordi jeg følte mig i virkelig trygge hænder. Alt det med terapi og hvad der arbejdes på, det skal jeg nok vende tilbage med på et senere tidspunkt. For tror ikke jeg er den eneste af alle os, der godt kunne bruge sådan en som hende. En der tager kærlig hånd om alle de ting man går og bakser med.

For mig handler det om, at alle de ubearbejdede ting der ligger i mig, de slet ikke har fået nok opmærksomhed. Det er det hun blandt andet skal hjælpe mig med.

Det har været nogle vilde dage. Ren rutsjebane op og ned. Og jeg mærkede, at der skulle meget få ting til at vælte mig helt.

Blev væltet lidt omkuld, da Schweizeren pludselig foreslog at mødes til en kop kaffe i lørdags. Folk der har læst med herinde ved jo, at spontane dates på ingen måde har været en del af det menukort vi har haft til rådighed. Alt skulle planlægges flere uger på forhånd – og mange af jer ved også godt, at lige præcis dét ’forhold’ endte i en meget tårevædet afsked et sted i Sydspanien.

Alle der holder af mig, de fortalte mig, at de slet ikke synes det var en god ide at mødes. Men jeg tror man skal have prøvet at stå i den situation for at forstå, at et ’nej, det tror jeg ikke jeg kan’ overhovedet ville komme på bordet.

Vi har begge været fast besluttede på, at årsagen til, at den konstellation vi var i, den ikke fungerede. Af praktiske og følelsesmæssige årsager. Det var aldrig fordi at kærligheden til hinanden ikke var der. Aldrig.

Så jeg mødtes med ham ved middagstid, og selvom aftalen hed kaffe – så blev det hurtigt til frokost – på Københavns bedste smørrebrødssted – med halvstore øl og det føltes ærligt talt som om vi ikke havde været en eneste dag fra hinanden. Jeg havde sat et par timer af til det, da jeg ventede gæster ud på eftermiddagen. Men vi endte alligevel med at tage på noget kunstudstilling, og gik mange kilometer gennem byen, mens vi bare talte om alt og intet. Og til sidst endte på en bar på Vesterbro. Det var kort sagt verdens bedste timer – i verdens bedste selskab. Og jeg tager hatten af for, at det faktisk kunne lade sig gøre.

Og det viser bare, at alt det vi havde i så lang tid, det ikke bare var for sjov.

Men jeg er også ekspert i katastrofe-fantasier. Så jeg havde allerede udregnet x antal ting der kunne gå galt. Men intet af det skete. Jeg kom hjem ved 18-tiden og jeg havde haft en dejlig dag, med en person jeg holder så uendeligt meget af.

Dog bød resten af aftenen på lidt for meget whiskey og lidt for meget kaos. Katastrofe-fantasierne tog atter over – dog i dette tilfælde i forhold til Cykelmanden. Og jeg er ikke spor stolt af at fortælle, at det ikke helt endte skide godt.

Faktisk er han egentlig cyklet sin vej.

Men her stopper historien om ham også. For jeg kan ærligt talt ikke blive ved med at underholde/dele historier om rigtige mennesker herinde. Han har været god og ærlig, og jeg har sagt nogle grimme og dumme ting i afmagt – men sådan er det, når to mega følsomme mennesker krydser veje. Og jeg er glad for, at han krydsede min. Han er god og sød. Og jeg håber at vi ses igen en dag.

Nu sidder der garanteret et par stykker derude, der tænker ’aj, men NU må hun altså også lige tage sig sammen og få lidt styr på tingene, før hun kaster sig ud i noget nyt’ – men dertil må jeg sige, at det kommer jeg aldrig til at lave om på.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: jeg griber bolden, når den er høj og flot og har fuldskæg og desuden er skide sød og sjov. For jeg er et menneske der har brug for nærvær og kærlighed. Nu skal jeg så bare arbejde på, at det ikke slår mig i gulvet hver gang tingene ikke går. Det må der være råd for.

Så nu skal jeg til at være sådan en der siger ’min terapeut siger’. Glæd jer, haha 🙂