Hvorfor laver du ikke bare mere spons?

Dét spørgsmål har været oppe at vende en del gange, mens hele det her økonomiske ‘kaos’ har været et emne herinde. Og ærligt talt, så forstår jeg godt spørgsmålet. For der er en del bloggere der tjener rigtig godt på både spons og affiliate. Og det kan være svært for læsere, at navigere rundt i, at nogle af os investerer i dyre designertasker og har hjem der bugner af designermøbler. Og sjældent ses i det samme outfit mere end én gang, mens andre vender hver en krone.

Jeg har haft perioder, hvor jeg har tjent en almindelig løn. men det kan tælles på én hånd hvor ofte det er sket – og så har det nok mest været mere held end forstand (og talent).

Denne her bloggerverden har udviklet sig skide meget i løbet af de seks år jeg har haft mit domæne. Nu hedder vi ikke engang bloggere længere – nu går vi under noget så fancy som ‘influencers’. Og i mellemtiden er der også kommet rigtig mange til. Altså bloggere. Så der er også rigtig mange om buddet, når det kommer til kampagner og affiliate. Og man skal også have en blog, der er kommerciel på den helt rigtige måde – til det helt rigtige brand. Virksomheder der benytter sig af blogs til at promovere sig selv, de er (heldigvis) blevet klogere med tiden. De sætter sig for alvor ind i, hvem ens læsere er – om man nu også har en passende profil til at markedsføre lige præcis deres produkt. Så for mit vedkommende, der hænger spons ikke på træerne. For min side er ikke lige så kommerciel som mange andres er. Ergo står jeg ikke øverst på listen når der skal deles kampagner ud. Men jeg får tilbud, og jeg vælger dem ud, der passer bedst til mine evner – og til hvad jeg skønner I gider at høre om.

Men i virkeligheden så er jeg gladest når bloggen har den funktion, hvor jeg kan få lov at skrive tanker og oplevelser ned. Det er derfor jeg gør det. Glæden ved at dele – og det at have en ventil, hvor man kan sende verbalt tankemylder ud i verden. Og dele frustrationer, håb, drømme, livet og alt det der, med andre. Det har altid været målet.

Det lyder måske dovent, og I må endelig ikke misforstå mig. Men jeg har aldrig interesseret mig for den forretningsmæssige del af blogging. Ej heller den tekniske. Og mange af de dygtige bloggere der kan leve af deres side – de HAR en interesse for hele mekanikken omkring konceptet. For bag ethvert sponsoreret indlæg – der ligger der godt nok mange mandetimer bag. Kommunikation med firmaer, tilrettelæggelse af kampagne. Mailkorrespondancer frem og tilbage – udførelse af indlæg. Det tager ikke bare ti minutter at skrive sådan noget. Efterfølgende er der jo så opfølgning og statistikker der skal vidergives. Efterfulgt af evaluering, fakturaer der skal laves og sendes. Og så kan man modtage betaling et par måneder senere. Ergo er jeg glad for, at jeg i sin tid valgte at være en del af Bloggers Delight. For de laver alt det arbejde jeg ikke selv orker. Og selvom jeg så gjorde, så ville det tage for meget energi. Så ville jeg ikke have samme mulighed, eller lyst til at skrive de ting jeg gerne vil skrive.

Og faktum er, at selvom jeg er blevet opfordret af både kollegaer og Jer – til at lave flere indlæg med affiliate – så nyder jeg slet ikke at lave dem. Især ikke fordi, at jeg føler en enorm dobbeltmoral hvis jeg skal sidde og dele indlæg med links til ting jeg alligevel aldrig køber. Og måske tager jeg fejl – men jeg tror faktisk at langt de fleste af jer er bedøvende ligeglade med hvad jeg har på af tøj. Det villle også være en kedsommelig fornøjelse for Jer hvis jeg viste jer min garderobe. For jeg er mest bare iklædt sort og gråt – og hvis det bliver ekstra festligt, så kommer der et par strømpebukser på og en kjole der er ældre end Alfred.

Det jeg har gjort på det seneste har været både grænseoverskridende, udskældt, accepteret og debatteret. Tænk at opfordre sine læsere til at overføre penge til en de ikke kender? Og grænsen er hårfin. Men jeg har valgt at se det som en alternativ vinkel. I stedet for at dele indlæg med kjoler jeg aldrig kommer til at købe – eller lave clickbaits og dele rabatkoder – så har jeg bare forsøgt at gøre noget andet. Og heldigvis har jeg hørt mere positivt end negativt.

Så jeg gør det igen – kaster bolden op, og udfordrer mediet. Støt på en anderledes måde – og det kan gøres på mobilepay på 26818286 – og det gør mig ikke rig. For intet beløb er forkert. Og hvis man synes det er forkasteligt – det er okay. Hvis man synes det er nice – det er også okay. Senere i aften kommer der et indlæg omkring madspild og tanker omkring netop dét. Og det er en af de kampagner jeg har taget ind, fordi det er så mega relevant. Og jeg håber I tager godt imod det.

PS. Jeg har ikke sagt det for nyligt. Men jeg elsker at I er her.

PPS. Billedet er fra Alfreds og min tur på Bellevue for ikke så længe siden. Det var en dejlig dag. Og i morgen kommer han hjem, så de næste dage skal gå med at være en pisse god mor, selvom hun er lidt træt. Men jeg glemmer det så snart jeg ser hans smukke og glade ansigt. Og lykken er gjort, når jeg vågner 4 gange hver nat, fordi han i søvne stjæler min pude og sparker mig i leveren – jeg GLÆDER mig <3 – Og så krydser jeg fingre for, at skyerne på himlen forsvinder, så vi kan komme ud og kigge på stjerne inden sengetid. Og til at svare på spørgsmål man ikke er forberedt på – it keeps me going og jeg har Googlet Orion, så jeg kan fortælle ham, at Orion ikke er en bandit, bare fordi han har et bælte med en kniv. Vigtigt.