Status på det der singleliv

Warning! Indeholder en vis mængde nasty-hed.

Nå, for det er jo ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet om de der mænd. For lad os slå fast – det er lidt det, det kommer til at handle om nu her.

I sommers gik det jo lidt galt med min ‘sådan cirka kæreste’. Han var sød og dejlig, men faktum var – at vi nok ikke var så gode for hinanden. Det var med stor ‘pis os´’, at jeg kunne konkludere, at det første menneske af modsatte køn, der, i lang tid, i dén grad formåede at bane sig vej gennem mit tykke, tykke panser, smed håndklædet i ringen. Blev slået direkte tilbage i ringhjørnet. Som tiden gik, så forsvandt bitterheden heldigvis. Og det skyldes nok, at jeg altid kun har kendt til én behandlingsplan der har virket. Rebound, rebound, rebound.

Altså gik der ikke længe, før jeg atter downloadede den lille app, jeg ynder at kalde for ‘kødkataloget’.

Jeg har efterhånden et par års erfaring med den. Sådan on and off. En hjælpende hånd/noget andet – til de nødstedte singler, der ikke orker at slæbe stinkende mennesker med hjem fra en bar. Medmindre det selvfølgelig er en del af daten. At gå på bar, ikke at stinke.

Jeg kan konkludere, at Tinder kun er blevet mere og mere belastende med tiden. Troede virkelig ikke at så mange mænd, kunne være så liderlige, at deres første indledning hedder ‘hej, du ser sød ud – må jeg ikke komme i dit ansigt?’

Nu er det heldigvis ikke alle der er sådan, men man bliver sådan lidt træt i kroppen, når indgangsvinklen handler om, hvad de godt kunne tænke sig at udsætte én for, rent seksuelt. Så jeg forskede lidt i det. Og det viser sig, at størstedelen af de aktive mænd på Tinder, er seksuelt frustrerede mennesker – der udelukkende er ude på at finde én de kan sprøjte i ansigtet. Og vi taler ikke vand.

Bevares, kom da på nogle gode dates, men jeg kan hilse at sige, at Tinder var en del sjovere for et år siden.

Den opmærksomme læser ved, at Schweizeren og jeg smed håndklædet i ringen i starten af året. Og der var en del lovende bekendtskaber efter dét. Nogle husker jeg tilbage på som sjove og uskyldige. Andre har alligevel fyldt lidt i hovedet. Der er især én der stadig spøger lidt. Men jeg ved godt at den er long gone. Men jeg er stadig glad for at have kendt ham.

Det er som om, at mit Tinder-eventyr er gået ned ad bakke siden i sommers. Bevares – har mødt sjove, lækre og garanteret meget søde mænd – men de var bare ikke så søde ved mig i sidste ende. Og alt i alt, så handler det nok også om, at jeg slet ikke skulle have udforsket den verden igen. Men man er vel bare et menneske. Med et behov. Men kan mærke, at mit behov har ændret sig drastisk. Jeg har ikke længere behov for at udforske. Jeg har ikke længere behov for at være hende der er med på den værste. Faktisk har jeg på det seneste oplevet, at mine grænser er blevet overskredet. Så det slutter her.

Sidste date var mega god. Har ligget i en sublim ske de sidste tre gange vi har set hinanden. Og så kan han være nok så atypisk, nok så nørdet og nok så laaaaangt fra, hvad jeg har oplevet før. Men han kan et eller andet. Godt.

I morgen går jeg på weekend, med 164 kr på min konto. Så jeg håber at han er nede med pasta og ketchup. I bund og grund, så tror jeg han er ligeglad. Han siger, at han godt kan lide mit selskab. Så mon ikke alt nok skal gå? I’d like to think so.

Er stadig ikke kæreste-typen. Har simpelthen ikke nok at komme med. Men duden bilder mig ind, at han glæder sig til at se mig igen. Og sagt mellem os, så glæder jeg mig også lidt. Måske meget.

Indtil da, så vil jeg bruge aftenen på, at finde ud af, hvad Alfred skal have af kalendergaver og julegaver. I år holder jeg atter jul uden ham, men det behøver ikke at betyde, at han skal snydes for en god gave. Hvad kan man få til 75 kr?