Taknemmelighed!

Jeg har fået nye bryster!

Sikke en overskrift!

Men det er altså ikke løgn. Ved ikke helt hvad der sker – men det er som om alt på hele min krop er gået minimum en størrelse op. Modsat for et par år siden, hvor tingene begyndte at være svære – og hvor min vægt røg ned på noget der lignede 40 kilo, så har jeg mestret at tage godt 12 kilo på siden. Det er altså rigtig rart.

Kan huske hvordan jeg levede af drikkeyoghurt og Blå Kings – og ingen appetit havde. Jeg brød mig ikke om det jeg så i spejlet, og jeg var, kort sagt, skind og ben. Ved godt at nogle mennesker foretrækker dét look, men følelsen af at være i en krop der ikke havde noget at tære på, det var vildt ubehageligt.

Jeg ved ikke hvad der ændrede sig – eller hvornår. Men min appetit blev bare bedre. Jeg begyndte også at svømme. Måske var det kun lige en hurtig dukkert ude i en af Københavns mange havne – eller måske var det min beslutning om at gå ture og trække vejret dybt ude i det fri, der gav mig appetitten tilbage. Men én ting er sikker! Det er væsentligt nemmere at have det skidt i hovedet, hvis kroppen ikke sulter ved siden af.

Jeg har spist fed fisk, ost, hvede og masser af de ok gode fedtstoffer. Og der er naturligvis kommet meget mere på røven og alle andre steder – og med det kom appelsinhuden og dellerne. Men bedst af alt, så kom der også bryster.

Jeg har aldrig drømt om at have en six-pack eller faste overarme. Det eneste jeg altid har været glad for er, at jeg oftest har ædt det jeg vil æde og ikke tænkt over konsekvenserne.

Jeg kan huske, at jeg forrige sommer lå i Botanisk Have med en veninde. Hun påpegede at jeg havde taget ret meget på. Og det er der nok ikke noget sige til, når man tænker på, at hun blev min veninde da vægten sagde 39 kilo. Det sjove var – eller det er jo ikke engang sjovt – at jeg faktisk var stolt over de kilo der var kommet på. Og herregud om de så kun satte sig på maven. Faktum var, at jeg ikke var kronisk sulten længere. Men kan huske at jeg blev ked af det. Ked af, at have en veninde der ikke kunne se, at de ekstra kilo kun gavnede.

Jeg plejer at dele mennesker ind i to kategorier: dem som tager på, når tingene er noget lort. Og så er der dem der taber sig rigtig meget. Og jeg har ingen årsag til at udtale mig om hvad der er værst. Men jeg ved at en sulten krop ikke har meget at bidrage med.

Men jeg husker dagen i Botanisk Have, hvor det pludselig blev tydeligt at hun helt sikkert synes at det var grimt at jeg kunne forme en donut af mit maveskind. Og jeg nænnede ikke at sige noget om, at jeg faktisk synes at hun var alt, alt for tynd. Ergo en ubalance i både venskab og tankegang.

Juleaften i år, der skulle jeg fandeme også høre fra familien, at de synes jeg havde lagt mig lidt ud. Og true that – men jeg ELSKER mine nye former. Godt nok er det problematisk at gå op i størrelse i alt undtagen sko – men jeg kigger på min krop og tænker: du har båret et barn. Du har taget 20 kilo på da du var gravid. Tabt 18 af dem igen efter fødsel og amning – og så 7-8 stykker mere, da dit liv lå i ruiner. Men….

I dag var jeg i bad. Og selvom kroppen ryster af angst og stress – usikkerhed og utryghed – så kan jeg mærke at der er en krop der kan holde til mere end for to år siden. Det er også en bedrift. Så skal jeg bare lige huske på at klappe mig selv på skulderen over, at det er et vigtigt skridt på vejen. Mod helbredelse.

Mit absolutte ‘skræmmebillede’ er dette her, taget inde på Bloggers Delights kontor i oktober 2015. Mine arme er så tynde at jeg næsten ikke kan holde ud og se på dem. Jeg er iført skinny jeans i str. 32 og jeg havde det bare så skidt.

Første billede er fra 2015.

skinny

Det næste er fra i dag. 12 kilo tungere. Eller lettere, kan man vel sige. Fordi det er så meget mere rart, at have noget at holde fast i. I øvrigt er overskriften ikke løgn. Ved ikke hvad der sker. Jeg er ikke gravid og jeg har ikke fået et boob-job. Men pludselig er der bryster. For første gang siden jeg fik skudt så meget mælk i dem, at de lignede noget man kunne købe for mange tusinde kroner på et privathospital. Og BTW, så er det hverken mine bryster, BH-en eller min hud der er plettede. Det er bare mit spejl der er pisse beskidt.

skinny-2

 

Måske er det kun mig der kan se og mærke forskellen. Jeg ved det ikke. Og måske er det her et underligt indlæg. Det ved jeg heller ikke. Men måske er håbet, at der sidder andre derude, som ved præcis hvad jeg snakker om. Uanset om hvilket tal på vægten vi taler om. Tak fordi I læste med så langt. Og så tror jeg at jeg lige trækker vejret nu her. For har vist aldrig været blotter på den her måde på bloggen. Puha.

Ps. Ved ikke hvorfor det ligner at jeg har snerten af en pote på den ene pat. Det er spejlet. Og min manglende evne/lyst til at bruge photoshop til at fjerne den slags. Sværger at jeg ikke har poter tatoveret på det ene bryst.

Remember, as always: bidrag til bloggen kan ske via mobilepay: 26818286

 

16 kommentarer

  • Maria

    Hej Trine
    Jeg læser med lidt on and off og har gjort det i et års tid. Jeg har aldrig kommenteret et indlæg før. Men det her indlæg det er bare rigtig godt. Af aå mange grunde. Jeg synes du har blottet dig overordentlig meget mere i nogle af dine andre indlæg end du gør i dette. Rigtig fint skrevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina jensen

    Jeg synes det er klædeligt. Nu er det jo ikke så meget man kan se af dig. Men du ser stadig meget slank ud. Det er så svært med ens kropsbillede, man er nogen gange så hård ved sig selv. Man ved bedst selv hvornår man er tilpas i sin egen krop, og så bestemmer man jo selv om det er når knoglerne rasler eller når inderlårene gnider mod hinanden. Noget jeg tit har tænkt på er, at du ser så sød og rar ud. En man møder og kort efter fortæller sin livshistorie til. Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget ved dit ansigt der er enormt tillidsvækkende ( tror jeg det hedder🙈) pøj pøj med din krop, håber 2018 bliver jeres år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg er så enig med dig, godt skrevet.
    Jeg har altid været meget tynd, og folk har nævnt det uden at lægge lå på, at de syntes jeg skulle tage på. Efter tre år med sygdom er jeg så gået fra 52 kg til 67. Og fandme om jeg ikke får kommentarer om, at jeg da sagtens kunne smide fem kilo. Det gør mig simpelthen så træt! Det vigtigste er vel, at jeg har det godt i og med min krop. Og med sygdom og kroniske smerter er det altså bare mere rart med lidt at tære på, som du selv skriver. Jeg havde det nu også fint i min ‘gamle’ krop før sygdom, men som verden ser ud form og nu, så vil jeg hellere have lidt for meget end for lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var et dejligt indlæg, synes jeg. Tillykke med din ‘nye’ krop. Jeg tror på, at en stærk krop kan støtte til en stærk psyke. Eller omvendt.
    BTW flotte bryster 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Dit indlæg minder lidt om Miriams forleden og de to til sammen gør lige mit 2018 lidt bedre 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • DorteS

    Jeg elsker dette indlæg!!! Hvor er det dejligt at læse, velskrevet, boblende af glæde over en krops egenskaber – og samtidig den velkendte lortemor-Fuck-finger til alle de pææææne konventioner. Tak! Du får et bidrag på mobilepay lige om lidt, for det har du sgi tjent helt fair and square.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg forstår lige præcis, hvad du mener. Jeg er også typen, der taber mig og mister appetit, når jeg har det svært. Husker en tur i svømmehallen med veninder, mens jeg følte mig (og var) allermest tynd og afpillet. Jeg følte mig så lidt kvindelig. Så har jeg det hundrede gange bedre nu, hvor jeg af naturlige og glædelige årsager kun bliver rundere den næste tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg er også den tynde, triste, skilsmisseramte tynde udgave af mig selv for tiden. Men præcis sidst jeg var i bad synes jeg også mine bryster så større ud. Måske jeg er på rette vej!!
    Det der med at have en krop der er så tynd at man ikke føler den kan klare noget, hverken fysisk eller psykisk, det er noget af det voldsommeste jeg har prøvet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lonni

    Din krop er blevet vildt meget flottere! 😍 Tillykke med det. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Sikke et fantastisk indlæg! Velskrevet, velovervejet og meget aktuelt. Jeg synes dine kilo klæder dig godt, og man skal aldrig kimse af en god kavalergang 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Christiansen

    Du er så lækker og sej 👍🏻….tillykke med de ekstra kilo de klær dig rigtigt godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Misse

    Jeg forstår-og hepper på de ekstra kilo!!

    For 10 år siden var jeg helt nede, selvfølgelig ikke udadtil -men inden i! Jeg lå på grænsen til en spiseforstyrrelse; tænkte på mad, mit næste måltid (eller mangel på samme), motion, spejlbillede og det at opretholde en facade KONSTANT!

    Nu er jeg videre! Jeg vejer også en del mere, er mere blød, knap så fanatisk med den fysiske aktivitet, jeg elsker hygge, jeg elsker ikke at tænke på hver eneste f*cking kalorie jeg indtager og jeg er faktisk bare temmelig tilpas, også med mit spejlbillede.

    And now the funny part… min famile og venner har indtil for nyligt ikke været blege for at tale om “dengang”..at jeg da var temmelig hot, stod skarpt og havde den perfekte krop. I guder hvor det pissede mit indre af, og lige pludselig blev det nok!
    Så nu kører jeg frasen; det kan sgu godt være, men jeg havde det ad helvede til! Og jeg vil fisme hellere være blød og rundere, nyde livet og mad end at have det som dengang!! Og så klapper de i!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Grønlandsposten

    Tillykke med din “nye” krop! Det er så skønt at føle sig tilpas i sin krop. Tallet på vægten er ikke (altid) vigtig, det er følelsen, når man ser sit spejlbillede 😊

    Jeg er så den modsatte type, der kører på kaffe, cola og chokolade, når hverdagen går lidt for hurtig og jeg ikke helt kan følge med og sover alt for lidt. Den kombi er heller ikke god, kan jeg fortælle! Men de seneste par år er overskuddet steget og vægten faldet, og nu er jeg også et sted, hvor jeg ikke er træt af mit spejlbillede længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lullu

    ALT jeg forbinder med dig er, Tinder Tinder Tinder, og jeg gider ikke lave en skid. Og når jeg har Alfred om søndagen… ER det SÅ MEGET vigtigere at gøre rent!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jamen dog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Sikke en herlig kommentar (#not). Du ser jo vildt lækker ud Trine – pletter på spejlet eller ej ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Taknemmelighed!