Hvor må det være nemt!

… Sådan at danne et indtryk af andre mennesker. Så nemt, at man tager sig tid til at skrive grimme kommentarer. Men nu har jeg eksisteret på dette domæne i mange, mange år. Så jeg ved også, at der nu og da kommer kommentarerer ind, der udelukkende har en mening der ikke stemmer overens med det jeg skriver. Fred være med det. Det ironiske er dog, at når man så responderer og giver dem en mulighed for at uddybe – det sker aldrig. Ergo er en blog sommetider bare et værktøj, hvor folk kan komme af med deres lort. Jamen bring it on. Men så own it dog. For ellers virker det ikke. Der findes masser af andre domæner, hvor man kan komme af med sit verbale lort. Nationen, f.eks.

Anyways. Mange har skrevet til mig, at de gerne vil hjælpe. Og jeg er SÅ taknemmelig. Alt fra transportmuligheder og overnatninger i det jyske, til små bidrag til den opsparing jeg lavede i går. Som i øvrigt stille og roligt bevæger sig i den rigtige retning. Mange tror nok, at man bliver rig af den slags. Det gør man ikke. Men mange bække små, I ved. Tror at der er mange der har det indtryk, at man som blogger bliver rig ved bare at skrive. Det gør man ikke. Nogle gør, men det handler også om, hvor dygtig en sælger man er. Min blog er ikke en salgs-portal. Jeg anmelder ikke længere, for jeg skriver fordi jeg vil skrive. Ikke fordi jeg vil forsøge at sælge noget som helst. Og det der med affiliate, det kan jeg heller ikke finde ud af. Så det eneste jeg i sin tid foreslog var, at HVIS man havde lyst, så kunne man bidrage. Det kan man stadig: Det er opsparing til Alfred: Mobilepay 26818286 (Alt inderrettes til SKAT)

Pt. er jeg sygemeldt – hvilket betyder, at jeg i morgen skal melde mig på et jobcenter. Hvilket i sig selv er en ironi jeg ikke selv kan forholde mig til. For jeg har ingen anelse om hvordan jeg kommer derud. Naturligvis finder jeg ud af det, men tanken om at nå derud, samt sidde på rad og række og vente på at det bliver min tur… Altså – det er nok det sidste jeg har lyst til. Men det er vigtigt at jeg gør det, for jeg er afhængig af indtægten, så jeg kan komme på fode igen. Men det betyder også, at jeg kan se frem til en august måned, uden en eneste krone på lommen. For selvom systemet arbejder så hurtigt dom de kan, så er august den måned hvor jeg må leve af kop-nudler og den tarveligste udgave af hvidt toastbrød.

Og hvordan er jeg så endt her? Jamen jeg ville ønske jeg kune fortælle hele historien, men hvis alt går som det skal, så behøver jeg det slet ikke. Hvis jeg får den hjælp jeg har brugt timer og timer på i denne uge, så begynder jeg måske at tro på, at systemet har plads til sådan en som mig. Og at de kan hjælpe. Jeg har altid troet på det bedste i mennesker, men når folk lyver og manipulerer, så tvivler jeg på alt og alle. Inklusiv mig selv. For måske er det slet ikke en god egenskab at have tiltro til, at det folk siger de mener eller gør det passer. Jeg er i hvert fald blever klogere. Og heldigvis, så findes der ingen grænse for, hvor klog man har lov at være. Og ej heller hvor meget man skal lytte til egen mavefornemmelse. For den passer som oftest. Nogle gange tager det bare virkelig lang tid før man lytter til den. Med dét sagt, så vil jeg bare ønske jer en dejlig aften. I er fantastiske alle sammen. Tak fordi I læser med og hepper <3