WARNING! Udbrud kan forekomme…

Det kan sagtens være, at jeg er mærket af at have beskæftiget mig en del med UNICEF på det seneste. (at der findes vigtigere ting i verden) Men jeg er nu fuldt ud bevidst om, at man ikke kan gøre alt på én gang.

Det kan OGSÅ være fordi jeg er et skeptisk menneske af natur – det kan også være en helt tredje ting – who knows – men lige nu, hvor bryllupssæsonen er lige rundt om hjørnet, så kan jeg mærke at min indre  ‘anti-bridezilla’ bliver vækket til live.

Utallige Facebook-opslag omkring ‘vores catering har fucket up’ eller vores fotograf kan ikke komme alligevel’ eller ‘det band vi havde booket, er blevet opløst, fordi guitaristen har valgt at følge sine drømme og spille på harpe et andet sted, og nu ligger mit liv i ruuuuuuuiiiiiiiiiiineeeeeeer’ eller også er brudens sultekur ikke gået som planlagt, og den brudekjole som var bestilt og lavet PRÆCIS som satan-bruden, med horn i panden havde bestilt, den sad ikke lige som planlagt…. Åh, men jeg kan nævne i flæng.

Nu er det jo heller ikke skide lang tid siden at jeg blev single, og jeg må hermed advare mod at læse videre, hvis man er en af de heldige som har fået sin bedre halvdel ned på knæ, for at bede om evig troskab, til døden skiller eller indtil andre ting kommer i vejen…

Men kunne det tænkes, at mænd hopper ned på knæ, fordi de egentlig synes at deres kærester er mega awesome – og at de synes deres kvinder er mega lækre og alting – det ville jeg jo mene.

Så hvorfor er det, at SÅ mange awesome damer går HELT i selvsving så snart deres fangst nedlægger deres bytte med en ring og en tur i spa? 

Jeg er helt og aldeles en SUCKER for kærlighed. Det må man aldrig nogensinde tvivle på, men hvorfor hele konceptet ‘bryllup’,  forvandler selv den mest ‘sane’ og kloge pige til en sand klon af satans yngel, det forstår jeg simpelthen ikke!

Jeg vil jo mene, at mænd frier til deres kæreste, fordi de mener at de er ret awesome…. Så hvorfor forvandle sig til den diamentrale modsætning?

Og hvorfor bliver en bryllupsfest – en reel fejring af kærlighed – pludselig forvandlet til noget der minder om skak, tetris, perfektionisme og den perfekte kage?

Handler det ikke om, at man skal nyde at man har fundet den person man ønsker at dele sit liv med – og gerne vil fejre det med de bedste man kender? 

Jeg har været til smukke, smukke brylluper – og jeg lover jer – at de smukkeste er dem, hvor bruden ikke har sultet i 10 uger op til, og hvor gommen stadig kan genkende den kvinde han gik ned på (høhø) og hvor gæsterne, brudeparret og alle andre implicerede overlevede dagen og havde en fest!

I virkeligheden er det jo det der kommer bagefter der betyder mest.