Ikke i år, Skat!

mit liv som bitterfisse

Halløj! Og glædelig lørdag.

Weekenden er altid lidt bittersød her, og det skyldes flere ting. Måske er det fordi, at jeg altid slutter min uge af, når jeg har Alfred, med en weekend. Og det er altid hyggeligt. Men med snerten af træt. Efter en uge med fart på.

Lige nu søger jeg jobs som en sindssyg – for det er en skrøne at man tjener kassen som blogger. Nogle gør, andre gør ikke. Jeg er i den sidste kategori. Og selvom jeg nogle måneder tjener langt mere end hvad min egen mor gør, så tror banken ikke synderligt meget på mit erhverv. Så pt. arbejder jeg på, at jeg ikke bliver smidt ud af min lejlighed, selvom jeg langt de fleste måneder tjener nok til at betale mine lån af. De køber den bare ikke rigtigt, da man aldrig kan stille en sikkerhed for noget. Welcome to da blogger-business.

Jeg er SÅ ensom i disse dage. Bevares, jeg har gode mennesker omkring mig, og jeg elsker dem højt – men shit jeg savner nogen der virkelig har min ryg. Og jeg kan virkelig mærke at foråret kommer nærmere. Folk rejser, føder børn og flytter deres weekender ud i kolonihaver og rejser til Thailand und so weither.

Jeg rejser ikke en skid nogen steder hen – og jeg keder mig. Og jeg mærker snerten at bitterhed, når folk på Instagram og på blogs igen og igen lader mig vide, at det er verdens undergang, at deres nypolerede gulve ikke er som forventet, eller at Lagkagehuset var løbet tør for deres favorit indenfor bagværk. Eller at deres kærester arbejder sent, eller bruger ordet ‘græs-enke’ fordi deres mand er væk i tre dage.

Endnu værre, når de brokker sig over at der ligger sure sokker og underhylere og stinker.

Dudes! Jeg ville give stort set hvad som helst for at vaske nogens stinkende nosse-bukser og sure sokker. Hvis det i det mindste betød, at jeg havde nogen at ligge i ske med om natten. Så kan vi please skrue ned for brokken om partnere der ikke gider rydde op efter sig selv? Vi er faktisk mange der ville elske at have lige præcis dét dilemma, hvis bare det betød regelmæssig sex, og én til at nusse én i håret om aftenen, fremfor evige dates med Netflix og diverse programmer på DR.

Bitches, please.

mig-i-sengen

21 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg tænker at du følger de forkerte mennesker på de sociale medier så 😉 Jeg følger dig, og du har da rejst langt mere end jeg har i dén tid jeg har fulgt dig. Fra én alenemor til en anden…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg har faktisk ikke rejst så meget. Ikke hvis man tæller Schweiz fra. Så har det ikke været så forfærdeligt meget. Kun pga. arbejde…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Marie Lei Lange

      Hvorfor tæller Schweiz ikke med? Og hvorfor tæller arbejdsrejser ikke med? 🙂 Jeg synes da, det er synd sådan at sortere i, hvilke oplevelser der tæller med, hvis du savner at rejse! Så er det da dejligt, at du har rejst! Uanset hvad anledningen var. Din rejse i julen så fantastisk ud! Og hvis det var en arbejdsrejse, så er det kun cirka halvdelen af min seneste rejse, der tæller med i mit regnskab. 🙂
      Jeg lover i øvrigt at sætte pris på min kolonihave, min nylige rejse og det faktum, at min mand altid samler både sine egne og mine sure sokker og underbukser op fra gulvet! Men det skal jeg så alligevel også lade være med at glæde mig ALT for meget over på blog og Instagram, kan jeg samtidig forstå. 😉
      Jeg kender godt til ensomheden, og den er en kælling. Og når den dukker op, er det en god idé (synes jeg), som så mange andre har skrevet, at undlade at sammenligne, men at fokusere på det, der er godt. Solskinnet i den her weekend. Den fede lejlighed, som jeg ved, du ELSKER, og som stadig er din, og at du og lækre Alfred er sunde og raske. Og rødvin. Og Kinder-chokolade. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhh jeg er helt med dig. Folk skal bare klappe i. Jeg er bare trist og bitter disse dage så klap nu kaje for dælen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Henriksen

    Happy Saturday! Véd ikke, om det hjælper dig, eller om du vil synes, at det trivialiserer din Saturday blues, men vi er mange, der har prøvet at have nogle år, hvor der pga. finanskriseforårsaget arbejdsløshed herskede en decideret lunken stemning, når man med bankende hjerte ringede til banken for måske at bede om et midlertidigt overtræk. Hvor der ikke var en fast partner, der kunne spæde i kassen (det er der stadig ikke). Hvor man følte sig som en fiasko, når man spejlede sig i vennepar, hvis karriere kørte på skinner, oftest ikke, fordi man var misundelig på selve parforholdet, for det lyder mestendels til at være nul sex, men til gengæld en masse arbejde, ha ha,
    men mest den økonomiske tryghed i trods alt at have én indtægt, ha ha). Jeg er selv meget glad for at læse forskellige blogs, deriblandt din, og er også til stede på andre sociale medier, og dette at spejle sig i andre er en naturlig refleks for flokdyr…..men som en anden nævner, så bliver du nok nødt til at sortere lidt i, hvem du følger, og det gælder især i blues-perioder. Jeg har selv klikket “unfollow” selv personlige venner, fordi jeg måske har haft en periode, hvor jeg ikke var modtagelig over for alt for mange opslag, som jeg tolkede som indtryksstyring af værste skuffe i stil med “Se lige mig”-opslag, og frem for så at blive irriteret på andre, så lukker jeg pågældende ude af mit feed, måske blot momentant. Undersøgelser viser jo også med al tydelighed, at mange bliver decideret desillusionerede på de sociale medier. Jeg prøver at begrænse mit brug af de sociale medier til mennesker, der inspirerer mig, som er velformulerede, og som har selvironi og humor. Derfor læser jeg bl.a. din blog. Cheer up. Du er en sej kvinde, der har klaret ret mange vanskelige ting, og derudover har du årene for dig ift. at tjene penge, så din bank skal bare klappe kaje og se positivt på fremtiden. Bum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg tror jeg elsker dig en lille smule for denne her kommentar! Tak!! For selvfølgelig har jeg mange år foran mig – ville bare ønske at alt ikke skulle nå til yderlighederne. En smule ro i alting ville være dejligt! Så er jeg sikker på jeg ville sove en del bedre om natten <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo, men du slipper altså også for en del ved ikke at have en mand i den anden side af sengen..! Fx skal du ikke konstant skændes med en eller anden over, hvad I skal se på Netflix 😉 Og så betyder en mand ikke nødvendigvis regelmæssig sex. Slet ikke, når man bruger foråret på de der nyfødte børn. Siger det bare – for at minde dig om, at græsset måske kun ser grønnere ud på afstand. Derfor må du selvfølgelig stadig gerne være sur over, at dit ser tisgult ud fra der, hvor du står. Det kender jeg godt, og sådan skal der være plads til at have det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jeg savner bestemt heller ikke nogen at skændes med. Overhovedet. Men jeg ved dog, at jeg ikke skændes med nogen som helst om hvad man skal se på Netflix. Så sætter jeg mig sgu med egen computer og ser det jeg vil. Det bedste der nogensinde er sket for mig, er, ikke st have nogen at skændes med. Men det jeg derimod savner er nogen at elske – der elsker mig tilbage. Det er dér ensomheden ligger. Og det er det jeg håber andre mennesker værdsætter i deres hverdag. Det er så satans ensomt uden til tider 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Søde Trine <3 Jeg tror ikke, jeg fangede følsomheden i dit indlæg i første omgang. Jeg lover dig, jeg vil værdsætte mit tisgule græs lidt ekstra i dag, for selvom min mand er en kæmpe nar (ej, men det er han virkelig! Og han arbejder sent og er væk hele tiden, og der er ikke overskud til hverken sex eller nus eller noget på grund af det ekstra barn, vi absolut skulle have for nogle måneder siden), så vil jeg jo – hvis du vrider min arm rundt – ikke undvære ham. Og det bliver snart sommer med grønt græs igen. Så jeg vil prøve ikke at være sur resten af weekenden <3
      Og selvom der ikke er nogle garantier i livet, så er jeg næsten sikker på, du også finder din græsmark på et tidspunkt. Med vanvittigt flotte, vilde blomster <3

      PS: Skal vist have investeret i et par hørebøffer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • PPS: Økonomi kan gøre alle heste til kameler. Hvis jeg ikke havde min mand at støtte mig op af i jagten på en indkomst mere, så ville jeg dø. Helt alvorligt, ikke engang i overført betydning. Du er simpelthen så mega sej, at du – trods alt – formår at kæmpe dig igennem det her (for selvfølgelig kommer du også igennem det her! Også selvom det kræver, at du er en bitterfisse til tider. Det skal til.)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Sociale medier kan være så fandens hårde!

    Jeg tror, mit liv vil være bedre uden instagram og folks perfekte liv med Royal Copenhagen krus uden håndtag! Men… jeg kan altså ikke lade være! 😀

    Også selvom jeg ofte føler mig ensom, når jeg surfer på instagram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Jeg kender godt de der bluesperioder. Og dem skal man lave lov til at have. Men! Jeg er i et fast parforhold, men har på trods af det alligevel kun haft sex tre gange på et halvt år (jævnt fordelt, så bevares, det har vel været regelmæssigt), det længste jeg har været på ferie de sidste tre år, var på Sjællands Odde i et lånt sommerhus, og godt nok truer banken mig ikke med at blive smidt ud – nej, de vil slet ikke låne os penge til et lille hus, da jeg på trods af en høj uddannelse ikke kan få job. Det er ikke for at starte en konkurrence om hvem, der har det værst. Måske bare en påmindelse om, at vi alle går og kæmper. Som der står på Skam-Nooras væg: “Everyone is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always” (frit efter hukommelsen)
    Fun fact: græsser vil altid se grønnere ud hos naboen, da man kigger skråt ned på det, hvorimod man kigger direkte på sit eget græs og dermed også kan se jorden. Det hjælper mig nogle gange at huske på; det er ikke grønnere hos naboen, det er bare synsbedrag 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    man kan altid finde noget man savner/gerne vil have er anderledes. Tænker at man i stedet for skal glæde sig over det man har. (Ved godt du ikke er negativ ift din søn og jeres tid sammen) men jeg er alene mor til 2 små børn på 1 og 5 år med 10/4 ordning og har ikke tonsvis af veninder, så de fleste aftener når jeg har børnene foregår alene på sofaen efter kl 19 og jeg synes det er mega hårdt især når ex’en har fundet en ny sol han bruger al sin tid med og jeg ville ønske at have en jeg kunne kramme og sexe med. Men omvendt så har min veninde feks en mand, men de kæmper med at få børn og hun ville give sin højre arm for at have børn.
    Ved ikke om det jeg skriver overhovedet giver mening, men vi har alle sammen noget at brokke sig over som andre ikke ville brokke sig over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg kan godt forstå at du savner. Nogle gange er jeg ved at få Hollandske træskopatter over min mands totalt manglende forståelse og interesse for oprydning, men så minder jeg mig selv om, at jeg muligvis nok er lidt af en ocd’sk djævel, der kan blive helt tændt af at ordne vasketøj, fordi jeg bare ææææælsker når noget er rent og pænt. Og det er min mand i øvrigt også, og han er en pisse dejlig far og et skønt menneske. Så jeg forstår dig, og ingen brok herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lolo

    Spot on….det er virkeligt pinefuldt at være alene, gad vide om folk virkelig forstår hvilken smerte det giver, jeg syntes ikke denne tilstad bliver nok anerkendt, det er som om det er lidt pjattet af os at have den føelse, og at vi ikke må klage for meget.. Jeg har været alene i 2 år og har 3 børn. Du finder snart en ny kæreste det er jeg sikker på 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens Rasmussen

    Må jeg som mand sige at det er du bestemt ikke ene om at føle. Jeg har haft det i flere år hvert forår når folk begynder at bruge at slå billeder op fra gåture med kæresten ved… ja så fjerner jeg dem på ig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Kære Trine. Jeg kan virkelig godt forstå dig. Jeg er ikke alene med mit barn, så ikke på det punkt, men det med at savne. Jeg har nemlig ikke rigtigt noget familie, ikke nær familie i hvert fald. Og det føles så ensomt ikke at have en forælder eller søskende at kunne læne sig op ad, når det hele ramler (som fx da jeg stod alene med min nyfødte og en mand i en dyb depression – og også de år, der fulgte). Det føles bare uretfærdigt nogle gange, og disciplinen voksen er langt sværere, end jeg troede, den ville være. Omvendt er jeg (som regel) glad for at være præcis mig – og jeg havde jo ikke været mig, hvis jeg havde haft helt andre omstændigheder i mit liv. Måske det også kan hjælpe dig? At du er dig – og det er godt. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Jeg kan sagtens huske hvordan det er at være en ensom single. Selv omgivet af venner og folk man holder af. Så kan man stadig savne det der menneske der ligesom er ens eget. Uanset hvad. Så jeg kan virkelig godt forstå dig!! Men ved du hvad, lige pludselig dumpede der bare en mand ind i mit liv. Nu har vi købt hus og er fandme lige blevet gift 🙂 Jeg er studerende med et stort fed su-lån og jeg føler mig som den heldigste skid i hele verden. Jeg har haft så mange mande-sorger i mit liv og hadet at det for fanden skulle være så besværligt. For det er det. Og det gør ondt. Selv en dårlig, kedelig date gør ondt. For hvorfor skal det være så svært at finde en man elsker, som elsker en tilbage? Men altså, jeg siger altid til mine veninder, man skal kun møde den rigtige én gang. Og måske er det den næste man møder, så måske er det sidste gang at man er sig selv. Så man må prøve at nyde det der med at krumme i sengen, være ude sent, rode i køkkenet, spise kold pizza til morgenmad, have lange hår under armene og alle de andre ting man mest gør når man er sig selv. For måske er det sidste gang man sådan rigtig kan gøre alle de ting. Og så venter der en sød og dejlig mandse derude, som moslet ensomheden ud af dit liv. Man kan ikke rigtig skynde på ham, eller gøre sig umage for at få han til at komme hurtigere. Det eneste man kan gøre er at være den bedste udgave af sig selv så man elsker sig selv helt vildt meget. Så vil han også gøre det når han endelig kommer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Med fare for at blive buh’et ud……
    det lyder for mig som om, at du først og fremmest skal lære at elske dig selv!
    Og der er helt sikkert noget at elske og være stolt af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Amen!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Åh hvor kan jeg godt forstå dig. Kan så meget huske den følelse ☹️ Jeg er selv i et dejligt forhold nu men var single længe inden – og ville elske at have en andens sure sokker på gulvet. Men – og jeg håber du tager det her positivt – så kæmper vi pt en kamp om at få børn, hvilket åbenbart skal være temmelig svært for os. Så mens du misunder mig de ekstra, sure sokker på gulvet, så misunder jeg dig moderskabet <3 sagt i den allerbedste mening….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ikke i år, Skat!