.......målløs.....

Bermuda Trekanten for tøj og andet gøjl

– Sponsoreret – 

Vi overlevede sådan set vuggestuetiden ret fint, i forhold til at miste/forlægge ting og sager i Alfreds institution. Måske er det fordi det er sjældent at ungerne selv klæder sig af og på, på det stadie.

Men shit altså… Børnehaven er altså noget helt andet. Ikke alene henter jeg ofte mit afkom, hvor højre sko sidder på venstre fod, og venstre på den højre. Og det kan godt være at Alfred har 100 % styr på hvilken plads der er hans, men der er også vokset pilfingre ud, der hvor hans normale fingre sad førhen. Og det samme gælder resten af kuldet på stuen. De piller rundt i hinandens ting, og hele garderoben flyder med legetøj, hjemmesko, grene og pinde som de finder rundt omkring og som de for alt i verden gerne vil have med hjem.

I skrivende stund, der er der to par sko, en pose med ekstra tøj, huer, solcreme, tegninger, grankogler, kastanjer og tre-fire grene (MED blade på) i hans lille garderobe dernede. Og jeg har lidt besluttet mig for at NU skal der ryddes op dernede. Og der skal styr på lortet. Jeg gider ikke endnu en sæson, hvor ting forsvinder. Ikke alene er det rigtig træls at skulle købe nyt hele tiden, fordi vanter forsvinder, som var de skibe og flyvemaskiner på besøg i Bermuda Trekanten. Pist væk. Det er ikke kun dyrt, det er også rigtig ærgerligt når det er koldt, og han pludselig står og mangler sine vanter.

Ergo gennemgår jeg alt nu her, så vi er klar til den kommende efterårssæson. Der skal navn på ALT!

Jeg har før lovprist nogle af de hjælpemidler der findes til at sikre at ting ikke forsvinder i samme omfang som før, og bl.a det med at få navn på ting og sager er en kæmpe hjælp.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Navnelapper er udviklet til at tåle ekstreme milijøer og påvirkninger. Navnelapper kan tåle vand, frost og kogning og det specielle lim hæfter på tøj, metal, glas og plastic. De holder længe, og kan bruges på alt fra hjemmesko til cykelhjelme og er meget hurtigere og mere enkle i brug end langt de fleste andre metoder jeg har gjort brug af. Det der med at skrive navn i tøj og sko med kuglepen eller tusch, det gider jeg simpelthen ikke længere. Desuden leger jeg med tanken om også at sætte dem på legetøj, hvis han nu og da slæber noget af det med derned. Vi har ofte prøvet at det bliver blandet med resten af tingene på stuerne.

De koster 149,- for 90 styk – så min reptilhjerne, når det kommer til regning kan egentlig godt regne ud, at det er godt givet ud, i forhold til at et par nye sko koster en del mere. De går ikke af i vask, og de sidder lige så godt fast i tøj, som stift havregrød sidder fast i en gryde man glemmer at sætte i blød – det er vist en meget håndgribelig sammenligning, ikke?

Som en sikkerhedsforanstaltning, så sætter jeg dem altid fast i selve mærket på tøjet (hvis der er et) mest fordi det anbefales – men vil nu sige, at jeg endnu ikke har oplevet af de er gået af i vask eller ved brug 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

3 kommentarer

  • Carina

    Som pædagog vil jeg gerne sige TAK fordi du spreder budskabet om navnelapper! De er simpelthen skide gode og sidder super godt fast på alting. Og så er det smart at barnet efterhånden lærer hvordan dets mærke ser ud, og derfor også lettere selv kan kende dets Frost drikkedunk fra alle de andres 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er bare rigtig glade for vores Navnelapper. Vi har desuden tilføjet mors mobilnr., for så er der chance for, at tingene også kan finde hjem, selvom vi glemmer dem på legepladsen eller i gymnastiksalen.
    De holder til rigtig meget, men de ryger af i tørretumbleren og hvis jeg ikke sætter dem direkte i tøjet og ikke på en vaskelabel, så holde de kun et par enkelte vaske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har købt strygemærker fra Ikast Etiket, og de holder til vask efter vask.
    Hvis de begynder at drille, når man skal stryge dem i, handler det bare om at udskifte det lille stykke bagepapir, der følger med, til et nyt.

    http://www.ikastetiket.dk/strygemaerker

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

.......målløs.....