Ak og ve.

Der er opstået en krise. Katastrofe! Evakuer!!

Er kommet afsted fra København uden al min makeup. Og bægret er hermed flydt over. Morgenstress, glemt makeup og lidt syltetøj på hånden, var hvad der skulle til, for at jeg begyndte at snøfte som et lille barn, på Valby St. inden afgang med bussen.

Som nævnt, er det her bestemt min sidste udflugt inden termin.
Jeg kan.ikke.mere. Busture på 3-4 timer, udflugter på 5-6 timer og nætter i fremmede senge er over min kapacitet.

At have glemt sin makeup er noget værre lort. Også selvom rutinen kun indeholder tre trin.
Mineralpudder, rouge og mascara. Big deal, tænker nogen sikkert- men det er de tre ting, der kan forvandle mig fra blegt, sygeligt og spættet – til rødmosset, frisk og veludhvilet. Og når ens røv er blevet så stor som min er, og dårlig hårdag er en hverdagsting, så er de tre ting dét, som holder vandet i mit bæger fra at flyde over.

Og syltetøjet var bare prikken over i’et. For sådan noget klistrer værre end det meste. Og efter 3 timer i denne her bus, kan jeg stadig mærke det klistre på min venstre hånd.

Og så at min kærestes tålmodighed ikke altid stemmer overens med mit tempo. Hvilket man jo godt forstår, men som jeg ikke kan gøre noget ved.

Ak og plukkeve. Glæder mig til jeg er hjemme. Om sådan ca. 30 km.
Min seng. Min pude. Min dyne. Og snart mit rescue-kit med posten.