DE KAN VÆRE SÅ SØDE..

DA ROSKILDE RAMTE NØRREBRO.

Advarsel! Klamt indhold!

Der er en anelse stille på bloggen. Har haft rigtig travlt de sidste 48 timer. Af små stikord kan jeg komme med diarré, opkast, ynk, en kæreste der måtte tørre alt for meget op, af ting som er alt, aaaaaaalt for ulækre at nævne herinde.

Ja, har haft Roskildesyge. Og ja, har også været en tur på Bispebjerg og haft en drop-pose i armen.

Nok sidste gang jeg runder en skadestue, for hold da op! De var godt nok ikke særligt venlige. Jeg ved da godt, at jeg ikke kunne sammenlignes med en afhugget arm eller et slagtilfælde, men når man har brækket sine indvolde op længe nok, så ville jeg faktisk gerne ligge i en kategori der i det mindste tages seriøst.

Nå, men kan mærke at jeg ikke skal tale så meget om skadestuen. Fair nok at man ligger og venter i 6 timer på en læge. Det er vel også ok at nægte folk saftevand, og derefter sende dem alene hjem i en taxa kl. 4 om natten. Mens de kaster op og skider i bukserne. Så meget for mine skattepenge.

Håber I HAR spist. Sorry hvis jeg er klam, men vil faktisk bare sige, at jeg hellere vil ligge i fødsel, end at prøve det her igen.

Nogen der har oplevet det? Hvor fælt er det ikke lige?

Skriv en kommentar

  • Kia Mandal Mortensen

    Øv altså! Det lyder da voldsomt med en tur til vagtlæge ligefrem?? Håber du er ved at komme lidt ovenpå igen??? Jeg har ikke prøvet at være ved lægen pga. opkast, men jeg haaaader at kaste op.. Det er simpelthen så fælt og man er SÅ udmattet nærmest flere uger efter!

    God bedring til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Åh din stakkel 🙁 min lille Albert på 9 måneder har lige været samme tur igennem. Kastede op 4-5 gange hver dag og havde dobbelt så mange bleer med tyndt indhold i 5 dage. Vi blev indlagt i mandags for at få ham rehydreret og nu er han langsomt ved at få det bedre. Halleluja! Næste gang skal du overveje børneafdelingen 😉 der er virkelig fin service – og masser af saftevand! Jeg håber Alfred slipper for sådan en omgang, og rigtig god bedring til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så kom bloggens navn da virkelig til sin ret? 😛
    Undskyld – jeg kunne ikke dy mig!

    Det lyder som en voldsom omgang, jeg håber, at du snart er frisk igen – og at ingen af de andre i familien er blevet smittet (vi tager det nemlig altid med et par dages interval herhjemme).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Det må man sige 🙂

      Åh, jeg håber virkelig at de andre to slipper? Faktisk havde Alfred noget med opkast for en uge siden.. Mon det kan være ham der har smittet mig?

      I hvert fald er det en utrolig udmattende virus, men heldigvis er den på retur. Hos mig, i hvert fald 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Din stakkel Roskilde syge sucks big time.
    Kedeligt at du havde en dårlig oplevelse på skadestuen. Bare husk der er ingen der bliver læger eller sygeplejersker bare for at være onde imod patienterne.
    De har nok bare haft rigtig travlt og været underbemandet.
    Som desvære går ud over den servicen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck, det lyder virkelig helt frygteligt! Synes generelt at der er meget dårlig service på landets skadestuer (selvom der sikkert også er en masse der prøver at gøre deres arbejde så godt de kan). Min veninde måtte fx vente (og faste) to hele dage på at få opereret sin brækkede arm…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Roskildesyge smitter i op til to døgn efter sidste symptom har vist sig, så det kan meget vel være Alfred som har smittet dig :/
    Jeg havde det for et par år siden og jeg har aldrig brækket mig så meget!! Pyh ha!! Det var simpelthen så klamt og bagefter kunne jeg bare ikke spise noget som helst, fordi jeg havde kastet så meget op :/ overlevede på havresuppe, vand og bananer!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu bliver jeg nødt til at være den sure skadestue sygeplejerske der siger at det er altså et no go at tage på skadestuen med roskilde syge, du smitter jo for for fanden os alle sammen lortemor :-).

    Men ja been there done that got the t shirt. Man tror man er ved at dø, men det gør man altså ikke. Oplevede en gang en der havde ringet 112 pga roskilde syge. BIG NO NO.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Shit!
    Og apropos: hvad hedder det (Stine Goya?) sæt du har på i din header? hvor kan det skaffes?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Jeg ved faktisk ikke hvad det hedder, højest sandsynligt noget med harlekin? Det er af en ældre sæson, så jeg har anskaffet det over en længere periode. Først fandt jeg bukserne, og over et år senere endelig jakken 🙂 mit bedste bud er klart Trendsales.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder skide ubehageligt, bogstavlig talt.

    Grim behandling, har prøvet at sidde og vente i 6 timer med 3 årig med brækket kraveben for endelig at komme til og få taget det røntgen som egen læge havde visiteret til på forhånd som tog 5 min og så måtte vi komme hjem.

    Har ikke selv haft en omgang Roskilde på besøg, men vil anbefale Revolyt som købes i håndkøb på apoteket som hjælper med at oprette holde salt/mineralbalancen når man døjer med det. Det fik min lille dreng på benene ret hurtigt efter en voldsom omgang der havde resulteret i dehydrering.
    så nu har jeg det altid i skabet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE KAN VÆRE SÅ SØDE..