Forårsfødder!

Her kommer Bøøøøøffen med kost og med spand!

Jeg er VILD med koste! Og måske det er fordi min mor og far fejer HELE tiden!? Hvorfor fejer de? Det kan vel næppe være fordi JEG sviner?

Jeg sviner nemlig ikke. Jeg multitasker bare med min mad. Den er jo egentlig fin nok som et middel til at blive mæt – men overvej lige hvor fedt det også er, at male på bordet med leverpostej, havregrød og pesto?

Og måske noget af min kreativitet ryger på gulvet – men det er vel en billig pris at betale for min kreativitet, synes jeg?

I denne uge har jeg fundet ud af, at mine ben kan bruges til andet end at sparke mor og far i solar plexus på puslebordet. Man kan nemlig bruge dem som transportmiddel. Og lige nu ligger min rekord på 5 skridt. Det er skide smart. Og jeg må indrømme, at jeg også var begyndt at undre mig over hvad de egentlig skulle bruges til. Det var jo smart nok, at kroppen ikke stoppede lige dér hvor bleen skulle sidde, men ellers var det faktisk noget jeg har grublet over længe.

Jo, altså fødderne skulle jo også have et sted at sidde, men de kunne jo have siddet hvor som helst, ikke?

I takt med at jeg er begyndt at bruge benene, har vi været meget ude. Både i noget gyng-gang og i en kasse fuld af sand, som egentlig ikke smager så godt som det ser ud. Men langs veje og stier, der ligger der ting der er faldet af træer – og DE, mine damer og herrer, DE smager godt. De hedder grene og pinde. Noget andet der også ser ret spændende ud, det er noget der er rundt, aflangt og gult – og det er noget min mor ALTID hiver ud af hånden på mig. Hun siger at det er puha badr, og at det er noget der hedder et cigaretskod.

Øv. Glæder mig til at måtte gå lidt alene, også. Så kan det være jeg kan nå hen til dem og smage, inden mor når at tage dem fra mig.

Hilsen Alfred.

foto-44foto-4420140312-200915.jpg

5 kommentarer

  • Haha, altid sjovt med alfreds indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt at du er gående, Alfred:):) Cigaretskodder er knap så seje, så der bør du nok lytte til din mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Alfred
    Skide sejt at du kan gå! Gider du spørge din mor, hvad det er for et kæmpe spejllegetøj, du står inde i på et af billederne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Det er ovre i vuggestuen de har det! Kan lige få mor til at undersøge det nærmere når hun henter mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Toya

    Haha! Jeg elsker simpelthen dine indlæg Alfred 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårsfødder!