Øjenåbneren.

Jeg har længe gået og været irriteret over, at det er så svært at vække min mor og far. Ved ikke hvorfor de er så glade for at sove. Hvem i alverden gider at spilde sin tid på den slags? Ikke mig i hvert fald.

Nå, men nu hvor vi for det meste sover i samme seng – fordi jeg ikke får de slemme mareridt så meget derovre, så er det blevet meget nemmere at få dem til at vågne om morgenen. Man siger jo at børn er meget umiddelbare, og det kan jeg skrive under på. For det er da meget nemmere at stikke min finger ind i øjnene på dem, og åbne deres øjenlåg op selv, i stedet for at vente på de selv gør det.

Når jeg så har åbnet deres øjne, så er det med at have noget legetøj klar som de skal se på. På den måde undgår jeg så, at de lukker øjnene igen med det samme. Smart. De fleste mennesker ville synes at det er en ubehagelig måde at vågne på – jeg har sågar hørt mor bruge ord som ‘tortur’ og ‘vækkeuret fra helvede’ men for at citere hende der Medina, så er jeg da ligeglad, jeg da ligeglad.

Hilsen Alfred.