Historien om den perfekte støvle!

En af de gode weekender!

Havde sådan set frem til den weekend jeg netop har sagt farvel til, og det var hovedsageligt fordi at min mor skulle på besøg. Måske I kan huske, at min moar bor ret langt væk? Det har altid været svært, både fordi man ofte lige mangler en hjælpende hånd, men også fordi jeg egentlig bare savner hendes selskab. Ved at hun har det på samme måde, og at hun synes det er rigtig svært ikke at se Alfred så meget.

Men min mor arbejder, og hun arbejder også hver anden weekend, så hun tager ikke bare lige på smut-tur til København hver måned. Desværre! Men hun ankom lørdag over middag, og så tog hun afsted her i formiddags. Der var ingen planlagte udflugter, vi ville egentlig bare gerne være hjemme og blive i området når vi skulle ud og luftes lidt. Så det blev til ture over på Børnenes Dyremark og to ture til naturlegepladsen i Valbyparken. Desuden blev der læst ret mange bøger og når min mor er på besøg, så forsvinder opvasken af sig selv og vasketøjsbunken lægger sig selv sammen. DET er fedt, og en kæmpe hjælp!

alfred valby

Trøje fra Danefæ (gave) , hue fra Mini Rodini (købt af mor) , bløde bukser fra American Apparel (også købt af mor) Sko fra Nike (købt af far) Ja, vi køber faktisk det meste selv, haha!

Det blev ikke til meget snak om aftenen, desværre – for vi var begge ret trætte efter hele dage med fuld gas på lege-fronten. Alfred snakker non-stop, så man bliver lidt træt i hovedet af alle de spørgsmål. Jer med børn i den alder ved jo hvordan det er. Spørgsmålene er mange og de kører fra morgen til aften. Hvorfor dit og hvorfor dat!

Jeg nyder virkelig hans selskab – og jeg er endelig nået til det punkt, hvor jeg bare nyder vores tid. Værdsætter at han gerne vil have mig med til at se tegnefilm, lege og sove. Han er glad hvis bare han har mig ved sin side – hans hånd solidt plantet i min. Det har taget mig et stykke tid at acceptere, at jeg så må lade opvasken stå og nullermændene rulle – for lige pludselig, så gider han jo ikke det længere. Og så vil jeg ikke se tilbage og ønske, at jeg havde brugt tiden på andet, fremfor at tæve opvasken. Som jeg engang har skrevet herinde, så er livet det der sker, mens man står i køkkenet og vasker op. Hånd-holderi og dyne-hygge trumfer rengøring lige pt. Og det er helt fint med mig <3

1 kommentar

  • Lyder som en skøn weekend og den helt rigtige prioritering at nyde tiden mens de er små. Det prøver jeg i hvert fald også at overbevise mig selv om herhjemme, når vi sejler i vasketøj, nullermænd og opvask.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Historien om den perfekte støvle!