Kællinge-kollektivet

Looking back!

nr-1

annonce billede

Det er lidt svært ikke at se tilbage og savne solen i Andalusien. Især når temperaturen i København konstant ligger under de 5 grader for tiden. Har gennem de sidste mange måneder ønsket mig tilbage til siesta og rødvin i solen – og tænkt tilbage på, hvor smukt det var at køre med solnedgangen i ryggen – gennem de smukkeste bjerglandskaber.

Turen med Eliza Was Here er klart en af de bedste ferier jeg nogensinde har haft. Destinationerne var nøje udvalgt, og det er så fedt at komme vidt og bredt omkring – og snige sig udenom de helt store turistfælder.

De familiære omgivelser der eksisterer på de hoteller der ligger laaaaangt ude i ingenting, det er altså super hyggeligt! Har i hvert fald sjældent følt mig så velkommen som når vi tjekkede ind de forskellige steder. Det er udelukkende gode minder jeg har taget med mig fra turen, og selvom det også blev enden på et forhold som vi kendte det – så var det langt fra en tur der bare sådan lige går i glemmebogen. Og jeg ville til enhver tid anbefale at rejse med Eliza Was Here – især hvis man har mod på at se og opleve ting og steder man ikke sådan lige kan slå op på nettet.

Den smukke natur i Andalusien er virkelig også værd at besøge området for. Har sjældent oplevet smukkere natur. Og man får set en hel del, når man som vi gjorde kørte over 1000 km på relativt få dage.

periana

p1010059

Første stop, efter landingen på Solkysten var Ronda!

Selve byen er rigtig dejlig at færdes rundt i, og vi tilbragte faktisk de fleste vågne timer dér, selvom vores hotelværelse var ren luksus. Vi boede godt 5 km udenfor centrum – på Molino Del Arco – en gammel vinfarm der for ikke så mange år siden blev lavet om til et hotel. Hotellet drives af en familie, og der er kun 12 værelser. Det skabte en ret unik og familiær stemning og vi følte os velkomne fra samme sekund vi trådte ind ad døren. Jeg var især vild med stemningen på stedet. Det virkede som om, at gæsterne var gengangere – og i det hele taget var der bare en ro over stedet man ikke finder ret mange andre steder. Kunne især godt lide deres bar og loungeområde, hvor der var selvservicering i baren – man skulle blot skrive ned hvad man havde taget af ting og sager – og så betale ved checkout. Vi nød et par glas gammel, gammel whiskey, som vi tog med på vores værelse mens karbadet blev taget i brug. Vi sov godt den nat!!

p1010022

Ronda er i øvrigt på listen over ting man skal se, hvis man er på disse kanter. Ronda Centro Histórico er intet mindre end en mindblowing oplevelse. Især hvis man tager hele turen ned i dybet.

Dagen efter gik turen videre i den bette bil, hvor destinationen hed Las Mayorales – som er lokaliseret i nærheden af Periana. Det var det stop på turen, hvor vi var i kortest tid. Umiddelbart blev vi dog også enige om, at netop dette sted mest er forbeholdt familier med børn – idet at stedet fungerer som små bungalows med privat pool. Og muligheder for at lave sin egen mad. Hvilket er super, da hotellet ligger ret langt væk fra en by.

Vi blev også enige om, at stedet klart skal besøges om sommeren. Der var mega koldt. Det er dog værd at nævne, at personalet der var vanvittigt søde og rare – og vi følte os meget velkomne. Dommen bliver, at stedet klart henvender sig til større grupper, end bare to mennesker. Bedste minde fra den destination, var klart morgenløbeturen ned ad bjerget, til den sø der ligger knapt 2 km væk. Helt vildt flot, i de tidlige morgentimer, mens solen står op.

periana-2

Efter checkout kørte vi maaaaaaange kilometer videre – til byen Baza, hvor vi skulle bo i nogle grotter lidt udenfor byen. Lige denne destination havde jeg været ret spændt på. Det er ikke så tit man får lov at bo i grotter jo…

Cuevas Al Jatib var en fornøjelse. Virkelig smukke omgivelser, der bestemt er værd at besøge hele året rundt. Grotterne fungerer som små lejligheder og er indrettet hyggeligt med pejs, lille køkken, spiseplads og sengepladser til det antal man har behov for. Desuden har hotellet et/en (?) Hammam (tyrkisk spa) som klart også er værd at besøge hvis man er på de kanter. Det er nemlig også åbent for andre end hotellets gæster. Vi var der om aftenen, og havde det faktisk helt for os selv. Resten af aftenen blev brugt i hotellets bar, hvor vi naturligvis skulle have en vandpibe og en G&T. Good times, dejlige minder <3

cueva

Faktisk flyder dagene lidt sammen for mig, ifht hvad vi egentlig lavede i grotterne. Tror vi begge var glade for, at den stod på to overnatninger det samme sted. Vi trængte også til at slappe lidt af. Meget af tiden gik med at tage ture ind til Baza, som er en ret hyggelig by. Det fandt vi i hvert fald ud af, da vi besøgte den UDENFOR siestaen. Ellers var den ret spøgelsesagtig i de timer hvor alt er lukket ned. Faktisk var det lidt svært for en dansker som mig, hvor lukkeloven gør at der stort set aldrig er lukket i noget, at vænne sig til de der timer hvor der intet sker. Men det er også fantastisk at opleve, hvordan en by pludselig ligger øde hen – for så efter et par timer bliver vækket til live. Liv og glade mennesker overalt!

Da vi tjekkede ud den sidste dag, gik turen mod Granada, hvor vi glædede os til at se Alhambra – den mest besøgte attraktion i Spanien. Vi havde virkelig glædet os – men måtte skuffede og gnavne gå derfra, eftersom der var totalt udsolgt. Det var noget der lige dæmpede humøret en del, desværre. Men man SKAL booke en måned før. Det kunne bare være fedt, hvis de lige havde skrevet det med fed på deres hjemmeside. Det er ikke sjovt at blive nægtet indgang.

Slukøret kørte vi ind til Granada og gik rundt og surmulede lidt. Vi fik noget at spise, og besluttede os så for at få det bedste ud af det. Ergo hoppede vi på en af de der fæle turistbusser, som tog os gennem byens gader. Vi hoppede af et par steder og gik egentlig bare rigtig meget rundt. Vi endte på et torv foran rådhuset, hvor vi længe sad og lyttede til en ung og vildt dygtig violinist. Og vi holdt siesta i solen med et glas vin. Så på en eller anden måde, så endte det med at blive en af de rigtig gode dage alligevel.

Faktsk har vi snakket om den dag senere hen – at selvom vi var skuffede – så havde vi en rigtig hyggelig dag i byen, som i sig selv også bare er enormt smuk og stemningsfuld.

Vi fik også tjekket ind på vores sidste lokation. Et helt fantastisk sted, hvis jeg må sige det sådan. Cortijo Bravo:

Cortijo Bravo har SÅ meget at byde på. Lækre omgivelser, pisse god restaurant og drønlækre værelser. Det var en sand fornøjelse at være der, og jeg vil anbefale stedet til ALLE!

Restauranten er så fin – god mad og god service.

cortijo-bravo

Den sidste aften benyttede vi os af hotellets roomservice, så vi ikke skulle ned og sidde i restauranten når vi ikke helt følte for det. Stemningen var lidt presset, da turen lakkede mod enden – fordi det lidt lagde en dæmper på stemningen, at vi godt vidste at denne her tur var vores sidste sammen. Så efter en dejlig, sørgelig, trist, sjov, smuk og hyggelig dag inde i Malaga, hvor vi også spise, drak, gik på Picasso museet og drak lidt mere – og jeg hylede sådan cirka hver halve time – så vendte vi tilbage til hotellet og bestilte pasta op på værelset.

Alt i alt, så var det en fremragende tur, og jeg vil til enhver tid anbefale alle at rejse med Eliza Was Here. Der er fly, hotel og bil leje med i prisen, og hvis jeg må komme med et enkelt råd, så er det, at hvis man skal køre rundt i de andalusiske bjerge som vi gjorde, så skal man huske at en Peugeot 107 nok ikke er den optimale løsning. Den brokker sig lidt når der er seriøse stigninger, og det må man sige at Andalusien er rig på. Jeg vil til enhver tid anbefale at rejse med Eliza Was Here – det var S Å befriende at rejse til steder, hvor man ikke vælter rundt i andre turister. Og selvom vi måtte google-translate alle menukort på turen og gøre seriøs brug af en gps, så er det FEDT at rejse udenfor de flestes comfort-zones.

Jeg håber at det ikke er sidste gang jeg skal rejse med dem igen 🙂

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kællinge-kollektivet