Må man godt synes det?

Må man godt synes det?

Må man godt sige det højt? At man for tiden synes det er rigtig træls at være gravid?
Jeg har haft et par rigtig dårlige dage. Hvor jeg hemmeligt ønsker, at jeg kunne få min krop tilbage igen. Bare for en stund.

Følelsen af ikke at kunne rumme det er alt for stor. Og jeg føler mig syg og dårlig. Alt gør ondt, alt er hårdt og uoverskueligt.

Der er da stadig gode stunder, og jeg er lykkelig over at mærke hvordan drengebarnet trives, men jeg kan blive helt indebrændt træt af at have noget inden i mig der bevæger sig konstant. Især i de øjeblikke hvor jeg har brug for ro og hvile. Og det er desværre der han er mest aktiv.

Puha. Håber på bedre dage lige rundt om hjørnet! For ellers bliver det tungt at bære de næste mange uger. I mere end bare bogstaveligste forstand.

Nogle gode råd til en træt, gravid og sur kælling?

Næste indlæg

Må man godt synes det?