Well said, synes jeg!

Læs lige dette indlæg.

Til de dovne kopierer jeg her teksten ind!

‘Man behøver ikke at abonnere på Politiken, for at blive ramt af skyld med skyld på med jævne mellemrum. Det er rigeligt at have +100 venner på Facebook, der er småbørnsforældre, for de trawler gladelig avisen igennem for os andre, og deler dagens dummeflad, til os forældre, der tydeligvis ikke har fattet, at det at få børn ikke bare er en del af livet. Det ER livet. Vi skal ikke bare gøre os umage hver dag, med at sørge for at vores børn får kys, kram, kritik og ros i tilpasse mængder. Vi skal helst skamme os dagligt over samtlige valg i træffer, fordi vi implicit (uanset hvad vi gør) skader vores børn.

Sender vi dem i institution, svigter vi dem. Det kan godt være, de ikke er kede af det, når vi går og faktisk iler hen til deres favorit pædagog eller bedste ven. Men tror mig, de er ved at dø indeni og kommer måske aldrig til at stole på nogen, sådan for alvor igen, når du vælger at gå fra dem flere gange om ugen, for at passe dit arbejde.

Sender du dem ikke i institution er det lige så slemt. Børn, der ikke lærer at dele og indgå venskaber, bliver asociale, dovne, arrogante. De bliver ikke udrustet med de mest basale skolefærdigheder og akademikere bliver de næppe. Spørg bare Politiken.

Den senest organiserede skyldnerkampagne går på børns brug af smartphones og iPads. Ja! Du ved du giver dit barn din telefon, når køen i supermarkedet er lang eller maden i svømmehallens cafeteria tager over 10 minutter om at blive serveret. Men vidste du også, at du dermed er lortemor nr.1? Hvorfor synger du ikke i stedet? Laver en blomst af dit tørklæde? Danser en historie fra biblen? Dit barn har brug for at du stimulerer det. Hører du?

Jeg er ret træt af de mange historier om, hvordan nutidens forældre, er ved at underkaste deres børn et socialt eksperiment, som ingen ved hvilken udgang vil få. Jeg bliver (næsten) ikke en gang ramt mere, når jeg læser endnu en artikel, der viser fire cases, der illustrerer hvor dårlig en forældre, jeg er.

Der er ikke en eneste generation i historien, der har dedikeret deres fulde liv til at bygge Legotårne eller hænge i sansegyngen med deres børn. Alligevel har verden set langt flere velfungerende mennesker end psykopater, langt flere skolelærere end massemordere, langt flere velmenende forældre end det modsatte.

Advokerer jeg så for, at min børn skal passes af Angry Birds og Alfons Åberg app’en? Overhovedet ikke. Tillader jeg mine børn at lege med den teknologi, der er til rådighed? Helt sikkert. Jeg er komplet modstander af totale forbud. ’Nul sukker’, ’ingen elektronik’ og urokkelige spise- og sengetider. Hvad med at vi som forældre, i stedet for at forbyde tegnefilm, vingummier og en hotdog på færgen, lærte vores børn moderation? At visse ting hører ferie, fredag eller fritid til, mens havregryn, sengetid og tandbørstning hører hver dag til.

Personligt er jeg ret vild med rødvin, fed ost og nybagt brød. Men det betyder jo ikke, at jeg spiser og drikker som Gerard Depardieu til alle måltider. Og ligesom jeg godt kan lide at afslutte en lang dag med et afsnit House of Cards eller Breaking Bad, så er mine børn ret lykkelige for at få lov til at stene lidt, når de kommer hjem fra en dag i skovbørnhave og vuggestue. Så ja, de ser Dora the Explorer og Kai Lan. De er hverken begyndt at udstøde dyrelyde eller afvise al menneskekontakt endnu. Og når børnene rejser sig fem minutter efter, en større sushianretning er serveret lørdag aften, og vi har sat os til det veldækkede bord med gæster omkring, så afviser jeg ikke, at hyggeonklen ofte hedder Disney. Og jeg har ikke tænkt mig at sige undskyld for det.’

Skrevet af Sine, som har bloggen Sinessider.dk

Jeg kunne ikke være mere enig!