LIDT OM MAD.

En ting jeg klart har skullet vænne mig til, er at have ansvaret for en anden persons kost.

Folk der kender mig ved, at jeg er tynd-fed. Det kan godt være, at jeg er en meget lille og tynd person – men jeg lever ikke særlig sundt, og det har jeg aldrig gjort. Det er dog blevet bedre efter Alfred er kommet til. Både fordi jeg ikke har haft tid til at spise så ofte – og fordi jeg derfor også besluttede, at det jeg trods alt indtog, skulle være godt og sundt.

Men det er noget andet med Alfred. Nu er det pludselig noget med modermælkserstatning i rette doser, grød, mos og alt det med ting han ikke må få – fordi det potentielt kan slå ham ihjel. Alt er farligt. Det handler om konsistenser, så han ikke bliver kvalt, rette mængder fisk – for ellers så bliver han aldrig klog – og små mængder salt – ellers så dør han også.

McD er en absolut no-go og han må heller ikke få kage. For sukker dræber også børn, siger de kloge.

Arj, men altså… Hvem har lige givet mig ansvaret for et barn?

Nå, men faktisk er det øverste lidt en spøg. For jeg HAR ansvaret for Alfreds kost, og det går faktisk ganske forrygende. Jeg har mere eller mindre arbejdet ud fra begrebet ‘sund fornuft’ og eftersom Alfred er alt-ædende, så er det ret nemt at lave mad til ham.

Jeg har alle dage benyttet mig af grød i pulverform. Mos på glas og er rigtig glad for de nemme løsninger supermarkederne forærer mig på deres hylder.

Da vi i sin tid skulle vælge modermælkserstatning, stod vi og kiggede på udvalget. Vi sagde ælle, bælle og valget faldt på Semper.

Så man kan sige at vores valg og primære leverandør til Alfreds mad har været tilfældigt, men der er også en årsag til at vi fortsatte med at benytte Sempers udvalg. Vi har været glade og tilfredse med det.

F.eks kan Alfred skrige af lykke, når Sempers banan/mango mos er på toppen af hans fuldkornsgrød. Og han har altid været glad for mos.

Jeg har også prøvet kræfter med at lave alt selv, fra bunden that is. Men jeg gider ikke. Og nu tænker jeg, at de politisk korrekte mødre himler op om, hvordan det er bedst for børnene, at få friske madvarer og helst gerne økologiske, håndplukkede frugter der er blevet kysset og krammet inden de rammer hylderne. Ja, men det er bare ikke en privilegium vi har herhjemme. Jeg elsker at købe økologi, men jeg elsker også at købe Mulberry-tasker – og har hverken råd til det første eller det sidste.

Jeg blev kontaktet af Semper tidligere på måneden – og jeg nærmest skreg af glæde, for nok får man mange tilbud som blogger, men der er fandme langt mellem dem man reelt set kan bruge til noget. Semper tilbød os at være test-familie for deres smoothies. Og jeg havde godt lagt mærke til dem på hylderne, men jeg synes de så forfærdeligt skarpe og un-handy ud.

Så vi sagde jo kæmpe ja-tak – og nu ved jeg, at de er hverken farlige eller un-handy. Faktisk mesterede Alfred dem i første forsøg. Og også uden uheld. Og de er desuden glimrende som en snack, de kan underholde sig med i 10 pæne minutter. Så allerede dér, er det penge godt givet ud!

Alfreds kost består primært af grød om morgenen – grønt, æg, fisk, kød og krydderier til middag – frugt, grød og brød om eftermiddagen og aftengrød med mos om aftenen, og så en flaske modermælkserstatning til at sove på. Han er vild med krydderier, og jeg bruger også urtesalt i hans mad. I SMÅ doser, slap nu af! Urtesalten er god, da der også er andre krydderier tilsat, og dermed er mængden af ren salt betydeligt lavere.

Jeg har siddet foran UTALLIGE i legestuer, svømmehaller, i ammerum osv – hvor de sødeste kvinder UNDSKYLDER over at hive et glas med mos op fra pusletasken. Undskyldningen går på, at der ikke lige var tid til andet, eller at man altså lige var løbet tør for den hjemmelavede mad og derfor måtte ty til færdiglavet mad.

Jeg er helt med på, at færdiglavet mad til voksne lugter lidt af taber. I hvert fald på daglig basis. Men come nu lige on! Jeg synes altså at vi har nok at se til – og jeg vil gå så langt som til at sige, at skulle vi alle sammen stå, og koge the shit ud af samtlige grøntsager, skære mangoer ud (og vi ved godt at mango er fucking svære at skære ud) og blende hver aften, så ville skilmisseraten være en del højere og det synes jeg ærlig talt er en høj pris at betale. Især fordi at børnene altså er glade og tilfredse. Så længe de får noget at spise.

Semper tilbyder desuden også at rådgive omkring næring og kost til de små. Det ville jeg ønske jeg havde vidst lidt før 🙂

Foruden smoothies til test, fik jeg også en madplan:

“Min første madplan” giver overblik over dit barns udvikling og inspiration til retter du kan servere, afhængig af dit barns alder og parathed. Den kan også være en god hjælp til f.eks bedsteforældre eller babysittere.

Madplanen er skrevet i samarbejde med ernæringseksperter på baggrund af de officielle anbefalinger.

Hvad siger i? Hvilke erfaringer har I med færdiglavet mad til børn?

Go? Eller absolut no-go?

DETTE INDLÆG ER SPONSORERET.