Jeg hader jo ikke julen, jeg kan bare ikke lide den!

Mandag!

Klokken 01.30 i nat, vågnede jeg ved, at Alfred hviskede ‘mor! mor!, jeg skal lave lort!’

Æj, altså. Næst efter ‘mor, jeg skal kaste op’ så er det den sidste ting man gider at høre midt om natten. Især når bleer er ude af billedet, efterhånden. For så skal vi begge op, og nogen skal presse pølser ud, mens andre står på det kolde badeværelsegulv og fryser. Og nogen skal også tørres. Og det er ikke mig. Altså jo, jeg tørrer!

Og efter det scenarie er færdigt, så skal jeg bruge en pæn time på at overbevise ham om, at det altså ikke er morgen – og han er sindssygt forvirret for tiden. Når det er mørkt fra 17-08, så er det altså svært for de her små mennesker, at finde hoved og hale i døgnrytmen. Så han kan vågne kl. 02 om natten, og være overbevist om, at det er morgen og at vi derfor skal op!

Så i aftes gik jeg i seng kl. 19.30 – så jeg kunne få samlet op på noget af den søvn der har været afbrudt de sidste par dage. Det er en klar indikation på, at vinteren er ved at være over os – kan mærke det i høj grad. Er SÅ træt.

Ergo glæder jeg mig lidt til i morgen ved 18-tiden, hvor jeg gerne skulle stå af flyet i Zürich. Først skal jeg lige mellemlande i München, og dernæst videre til Schweiz. Der bliver jeg så helt til på mandag i næste uge. Mega optur!

Jeg skal naturligvis arbejde alle dagene, men jeg skal også gå ture, drikke kaffe, holde i hånd, ligge i ske og bare have mig et ret rar uge, tror jeg 🙂

Har talt til, at jeg har fløjet 20 gange i år – hvis ikke vi tæller den kommende tur med – så jeg er ved at være en habil flyver. Men jeg er nu stadig lidt utryg ved det, men det tror jeg nu ikke kommer til at ændre sig, uanset hvor mange flyvemaskiner jeg boarder.

Dagen i dag er gået med at stå op kl. 5:30 – hvorefter jeg indtog dagens første kop kaffe med Alfred i den ene hånd og koppen i den anden, mens vi så Paw Patrol. Dernæst skulle jeg have pakket alle de ting han skulle have med over til sin far. Så gik turen mod børnehaven og derefter nåede jeg lige direkte hjem for at tage ordentligt tøj på, inden jeg havde en frokostaftale med Andedamerne.

Nu sidder jeg på pinden i Andedammen, og om lidt skal jeg ud og se om jeg kan finde en varm hue, inden turen går mod landet med bjerge, sne og en lidt anderledes kulde, fordi det bare ligger lidt højere og koldere end DK.

Skal naturligvis hjem og rydde op og vaske tøj. For én gangs skyld vil jeg forsøge, at rydde op INDEN jeg tager afsted. Det er jo så rart at komme hjem til ro og orden 🙂

20160224-193123-70283303.jpg

 

2 kommentarer

  • Det der med at overbevise dem om at det ikke er morgen; tænd for Ramasjang, og lad ham tjekke – Hvis de sover, gør vi også! 👍😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina H

    Kan virkelig anbefale MyBuddy lampen fra Phillips. Man skifter over på måne når de skal puttes og så vælger man via uret bagpå, hvornår det lille natlys (måne) skal skifte til sol. Hvis barnet vågner og ser månen, så ved de det stadig er nat.
    Så skal man selvfølgelig være realistisk og fair med hvornår man sætter uret til morgen

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg hader jo ikke julen, jeg kan bare ikke lide den!