Wonderwoman!
Yay mayn! Overlevede den første nat alene, og den gik faktisk rimelig ok. Bøffen synes at vi skulle stå op kl. 5, men der var mor ikke enig. Overhovedet. Jeg var den værste lortemor, for jeg endte med at tage ørepropper i, ignorere de vræl og hvin der kom fra en MEGET sur og vred Alfred, som slet ikke ville sove mere.
Havde jeg nu kunne se, at han var helt frisk og klar til en hel dag, så var vi stået op. Jeg var gået i seng kl. 21 ish aftenen før, så jeg havde fint overlevet det – men han var stadig træt – og så er det bestemt kampen værd.
Han hylede og hylede, smed med sutter og flasker – en rigtig diva i ble og bodystocking. Håber ikke mine naboer led for meget under det, for han vrælede sig gennem tidsrummet 5.30-6.00 hvorefter ha endelig gav op og lagde sig til at sove.
Lille seje Bøf vågnede først igen kvart over syv, og alle var glade. Og det er så her jeg godt kan leve med at være en lortemor mellem 4-6. For ingen mennesker burde stå op der. Ble eller ej. Det er ingen mennesker tjent med, haha.
Vi fik det helt rigtige ben ud af senge på den måde, og det var heldigt, eftersom vi skulle til læge inden turen gik mod vuggestuen. Bare tanken om at skulle op halv fem, og så en tur til læge 9.45 er helt, helt urimelig, synes jeg.
Nå, men havde egentlig gået og irriteret mig over den lægetid, da den lå helt vildt skidt i forhold til alt der hedder rytme. Hans, min, vuggestuens og mit arbejde. Men alt faldt bare i hak. Seriøst, føler mig som en sand wonderwoman-type efter i dag. Har ikke kaldt ham for et røvhul overhovedet, antallet af minutter hvor jeg har haft lyst til at strangulere mig selv har været utrolig få – og har egentlig ikke haft noget med Bøffen at gøre. Det er mere de sælger-typer der altid står ved Vesterport Station og er helt vildt insisterende, irriterende og åbenbart lider af demens. I hvert fald møder jeg dem to gange om dagen, 5 dage om ugen – og de kan stadig ikke lade være med at overfalde mig. En eller anden dag, tager jeg peberspray med og laver en scene.
Hvad får jeres pis i kog?
Jeg husker stadig den morgen, hvor jeg var i gang med vask nr. 3 kl. 7. Det var en laaaaang dag 🙂 Heldigvis går det jo over.