Om bordeller og vågne børn.

Vi sov helt til klokken otte i morges. Super dejligt, tænker I sikkert. Men “vi” var til gengæld også vågne i nat mellem 03:30 og 05:30. Det er lige i overkanten, synes jeg. Normalt kan jeg håndtere en time: det betyder at man kan skifte ble, lave en flaske med varm mælk, synge, putte, ae og fucking rokke frem og tilbage uden at det føles som et døgn i helvede.

Men to vågne timer lige før daggry, det er et helvede. For stod det til Bøffen, så var vi stået op klokken 04:00. Uden tvivl. Han var klar på både Postmand Per, biler og bøger. Og alt dette havde også været helt fint med mig, hvis ikke det betød at hele hans dag, og vores, for den sags skyld bliver helt vendt op og ned. Ingen børn kan stå op klokken 4 og så holde sig frisk til en middagslur klokken 12. Og de gange vi står op med ham, så resulterer det i, at han falder i søvn i cykelstolen på vej til vuggestuen. Det.går.ikke.

Så jeg gik ind og hentede ham i sengen, tog ham med ind i stuen, mens jeg beordrede farmand til at til at sove videre. Naivt troede jeg, at jeg kunne få ham til at sove inde i stuen. Men nej. Stuen betyder leg, fjernsyn og mad. Så den gik ikke.

Vi prøvede at rykke ind i soveværelset halvanden time senere, og det var heller ingen succes. Til sidst måtte jeg mande mig op og sætte Alfred tilbage i sin seng. Det var han sjovt nok ikke vild med. Han SKREG. Han var pisse vred og gad på ingen måde lægge sig ned.

Farmand var uenig i den måde at gøre det på. For vi ved, at han falder i søvn hvis vi går en tur med ham i klapvognen. Men jeg vil fandme hellere kronrage mig selv og købe et par Crocs, end jeg vil gå ned fra 5. sal og putte min sure tumling i en klapvogn, klokken 5 om morgenen. Farmand har helt ret i, at det får ham til at sove – men jeg synes at den tid hører spædbørn til. Ikke en lille fed og sur Bøf på halvandet. I øvrigt bor vi også ovenpå et bordel, hvor der ALTID er larm om natten. Der er altid en eller anden der vil have sine penge tilbage. Det har man sjovt nok ikke lyst til at spadsere rundt i.

Så Alfred fik beskeden: Nu lægger du dig til at sove, Mor laver noget mælk til dig og så er det godnat. Og sjovt nok virkede det. Han lagde sig til at sove under protest. Og her vil jeg skynde mig at tilføje, at den eneste grund til at jeg holder klagesangen ud, er de neon-farvede ørepropper jeg har liggende som en sutteklud ved siden af min hovedpude. Det lukker af for Bøf-brok og far-snork.

Han sov til klokken 7:58. Og derfor var vores dag alligevel lidt fucked up. Vi havde begge travlt med at nå på arbejde. Hell, vi kan jo ikke vinde altid.

Shit mand. You ain’t tried shit, indtil du har været oppe med et surt og vågent barn klokken lort om natten.