Kontrol

Jeg har et absurd behov for at have kontrol. Ikke i det små, jeg er ikke ramt af tvangstanker om, at hvis jeg ikke når at slå mine knæskaller sammen 78 gange inden jeg går ud med skrald, så dør enten jeg eller en anden jeg kender.

Kontrol på den måde, at jeg simpelthen ikke kan slappe af når jeg ikke ved hvad der sker.

Det er helt sikkert svært at forstå for andre, hvis man ikke er indrettet på samme måde.

Hvis jeg skal komme med et konkret eksempel, så kan vi tage dagen i forgårs. Som faktisk startede allerede dagen før. For jeg havde egentlig regnet med, at jeg bare skulle holde Alfred-fri uge – med alt hvad den indebærer. Tøjvask, oprydning, arbejde og sådan noget. Men så var det at Schweizeren pludselig kom i tanke om, at han ingen planer havde i weekenden. Og han fandt lidt violinen frem og sagde, at så kunne han jo bare skille sin cykel ad og samle den igen – og lave ingenting. Og så sagde jeg, at jeg da heller ikke havde nogen planer. Og så var der ikke skide langt fra tanke til handling.

Normalt er det ikke noget der overhovedet kan lade sig gøre. Fordi manden har valgt at bosætte sig i et land, hvor folk de ikke bare sådan lige stikker forbi på hobbyplan – Så flybilletter er altid lidt dyre. Især hvis man ikke er i god tid.

Men så fandt vi faktisk en ret billig en, og ergo skriver jeg dette ombord på sidste fly på dagens rejse. Som i øvrigt startede kl. 9. Og nu kommer vi ind på det der med kontrol.

Faktisk var det meningen at jeg først skulle besøge ham om 14 dage. Ergo havde jeg jo vildt lang tid til at vænne mig til tanken om at skulle flyve, barbere ben, pakke tøj, rydde op, blive tyndere, strammere og mere lækker. – Sense the tone, det er sagt med et gran salt. Men tænker at I forstår billedet.

Men nej. Jeg blev kastet ud i ‘du skal ud og flyve i morgen – to gange. Mellemlanding og hele pisset’ – Og din rejse starter kl. 9. For først skulle jeg pakke. Så skulle jeg sove. Og så skulle jeg op. I bad. Barbere alting. Ned i børnehaven med en jakke til Alfred. Ind på kontoret og rydde nogenlunde op efter tøjsalg. Ud i lufthavnen. Checke ind, gennem sikkerhedskontrol – finde noget at spise der koster under 100 kr. And so on. Boarde forsinket fly til Bruxelles – med stress oveni, over om man når det næste fly. Stå af i Bruxelles og erfare, at connecting flight er endnu mere forsinket.

Og eftersom jeg allerede stressede max over det den aften inden, hvilket han havde svært ved at forstå – hvorfor var jeg ikke bare glad for at vi skulle ses? Det VAR jeg også. Men jeg havde pludselig rigtig mange ting der skulle nås, på rigtig kort tid.

Sådan noget. Og det er det min kontrol handler om. At jeg mangler en fucking spåkugle. For jeg ville jo gerne på forhånd vide, at jeg om 5 minutter lander i Zürich – og at alt er gået okay.

Men den luksus har man ikke. Men hold kæft jeg ville sove bedre om natten og slappe en del mere af, hvis jeg bare vidste at den endelige destination nok skal nås.

Set i bakspejlet, nu hvor jeg skriver videre på denne kladde, så er det virkelig noget jeg skal arbejde med. Tanken om, at alt nok skal gå. Og at jeg ikke skal stresse over ting, jeg i virkeligheden ikke selv er herre over.

I følge planen, så skulle jeg være fløjet fra København kl. 11.40. Det blev til 12:50 i stedet. Lidt pres, når man har et fly man skal nå i den anden ende.

Hvad jeg ikke vidste var, at connecting flight også var forsinket. Her havde jeg sparet mange bekymringer, hvis jeg havde vidst det. For så havde jeg tænkt, at når jeg alligevel skulle mellemlande in the land of the Leffe, så kunne jeg jo bare gå i baren!

Men frem kom jeg – blot to timer forsinket. Det er også okay. For det betød at Schweizeren var nået hjem, og at han var ved at lave mad! Så kunne gå direkte ind i en krammer og derefter sætte mig ned og få serveret en rætti, rætti god omgang pasta med flødesovs.

Og så kunne jeg lægge mig i verdens bedste ske, og så forhåbentlig lade være med at tænke over hvor meget forsinkelse der er, når jeg atter vender snuden hjem på søndag.

I går tvang han mig til at løbe 3 km, så har pænt ondt i benene i dag, men det er et klart fremskridt i forhold til de 1000 meter jeg løber hjemme i Sydhavnen, og derefter dør på fortovet.

Lige nu sidder jeg og venter på at han får fri fra arbejde. Og i aften skal vi i biografen.Tænker at en tur i karbadet lyder ret fornuftigt.

Måske et lidt rodet indlæg…  Sorry 🙂

Hej, hej fra Zürich. Alles gut – rigtig god weekend til jer <3