Åndssvage kvindehjerne!

Nåååå, men det var jo også ved at være et stykke tid siden jeg sådan rigtig havde været sur og ked af det.

I går aftes havde jeg en date med to af de bedste piger, samt Cykelmanden. Og spørg lige om jeg havde glædet mig? Ornli’ meget, ja! Havde købt ind til rar italiensk halløj, med pizza, frisk mozzarella i stride strømme og havde investeret i rigtig, rigtig meget gedeost, der sammen med kartoffel og rosmarin blev fyret på noget græsk fladbrød. Der var masser af vino og glade kællinger i mit køkken, da klokken slog 19. Der blev skyllet hvidvin ned i løgneren, og røget cigaretter på havetrappen – alt var godt! Jeg var i mit flotteste és!

Lige indtil min telefon ringede et kvarter inden maden skulle indtages, og de sædvanlige sommerfugle i maven overtog – og for sjov sagde til Emilie ‘Nu håber jeg sgu ikke han ringer for at aflyse….’

Trommehvirvel – for yes. Yes he did.

Staklen havde tiltusket sig noget værre skidt og havde gået rundt på arbejdet og kastet op – så i sagens natur mente han (obviously) ikke at mad og en lille håndfuld glade kællinger var sagen. Hvilket min kvinde-reptil-hjerne slet ikke kunne forstå. Her stod jeg jo og svingede kødgryderne, og havde barberet ben og alt muligt – og så mente han bare, at en smule bræk skulle sætte en stopper for morskaben?

Forsøgte at lokke med både Emperal og plads i min seng med en brækspand. Men han var ikke til hverken at hugge eller stikke i. Han ville bare gerne hjem. Hvilket alle andre mennesker i HELE verden nok ville have sagt ‘det forstår jeg godt, søde’ men nej. Min hjerne var tilsyneladende blevet overtaget af en anden – en rigtig sur og skuffet kælling. Sådan én der smider røret på, fordi at hun bare VED at hun ellers vil komme til at sige ting hun fortryder.

Fik dog overtaget min hjerne igen – og ringede så op til staklen igen og hylede ind i røret om ting jeg næsten ikke kan huske. Ikke så meget på grund af vinen, men mere fordi min hjerne har det med trykke ‘delete’ på samtaler der ikke har været rare. Flot, Trine. Virkelig flot. Men igen, har da aldrig påstået at jeg er perfekt. Meeeeeen, jeg kunne godt have tænkt mig, at jeg havde klaret den situation lidt bedre. Måske skal jeg lige begynde at dykke lidt ned i, hvorfor og hvordan jeg reagerer når mennesker de skuffer mig. For det går hårdt udover dem, som slet ikke har intentionen om at gøre det.

Aftenen fortsatte, og de to andre damer forsøgte ihærdigt at underholde og få mig til at grine – og det lykkedes. Det er det, damer er til for. For de kan altid få én til at le, selvom man sidder med mascara ned ad kinderne og gedeost i kæften. Veninder <3

Nå, men nu bliver det så spændende at se, om jeg har skræmt ham helt væk – om min fadæse har sat sig i ham og aldrig forsvinder igen. Det er en træls tanke. For jeg vil jo mene, at jeg normalt er et velfungerende menneske. Men jeg barberer ikke ben for alle, det kræver faktisk en vis indsats.

Aftenen sluttede af med, at jeg lå inde i min seng og fik massage og kærlighed af hele to damer på én gang. Altså ikke på den lesbiske måde. Bare mere sådan hvor man mærker at venskaber er nice, og at de holder nok af en til at massere ens ømme røvballer og nusser ens hår.

Det bedste ved det hele er, at aftenen igen står på søde damer og godt selskab. Endda de helt samme, bare tilsat hende her. 

Det bliver godt!